Hej
Så blev det 32+5! Mave billedet er fra igår!
Folk er nu begyndt at sige: Ihhhh det er da lige op over, hva'?, men jeg kan godt se på billederne at jeg er begyndt at fylde godt i omgivelserne.
Jeg var jo til scanning og 3. lægebesøg igår! Scanningen gik så fint og Bimmeren var 2206 gram hvilket var lidt over gennemsnittet og sååå fint. Han fik meget ros af scannningsdamerne, da han både spjættede og havde en "blød" navlestreng (hvillket åbenbart er godt...) og han lå og lavede "vejrtrækninger" med fostervandet så han var bare dygtig synes de
Det er godt nok svært at se hvad der er hvad nu på scanningerne, fordi at de enkelte dele bare fylder hele billedet!
Lægen var også ok tilfreds, selv om vægten nu siger +15 kg. (ja, det er jo MEGET, Ditte, sagde han med autoritær læge-stemme og lidt rynkede bryn) Derudover var SF målet 34 cm hvilket er lidt længere end gennemsnittet men sådan har det jo været hele vejen igennem. Blodtryk 120/80 så det var fint. Han spurgte hvornår jeg havde tænkt mig at føde, da han jo så lige skulle have hans lægetaske med hjem den dag
Og ellers lavede han lidt vitser med Mikkel om at nu skulle han have rigeligt med kogende vand og rene lagner klar til når han (altså lægen) kom frem, og ellers var Mikkels job jo bare whiskey og cigarer derefter!
Jeg var derudover i Baby Sam i går og købe det sidste. Badekar, svøb og et par lagner ekstra da de var på bud og refill til blespanden. Derudover fik jeg hentet min baby boks. Baby Sam snød mig naturligvis for rabatten på både lagner og de ekstra refill til blespanden som jeg købte. Og det SELV OM jeg henne ved kassen da hun slog varene ind spurgte: Der er 4 for 100 kr af de lagner her, ikke? "jo det er der" og "de der refill, de var på tilbud når man købte dem når man hentede babyboksen, ikke? "jo jo". Alligevel opdager jeg så da jeg kommer hjem at jeg har betalt fuld pris for det hele og altså 200 kr. for meget. CHRIST! Jeg ringede derned og kan godt få pengene jeg er blevet snydt for, hvis jeg kommer med alle varerne i ubrudt emballage og kvitteringen inden for en uge! 

Nå, men da jeg så sad i sofaen i går og godt tilfreds med at alt var klart, kom jeg pludselig i tanke om at jeg da har glemt at vaske alt Bimmerens tøj. Så det kom i vaskemaskinen på den lange vask, og blev hængt op/tørretumblet bagefter. Det var så hyggeligt med babytøj på tørresnoren ude i fyrrummet/bryggerset her til morgen
Ihhhh jeg glæder mig til det bliver januar nu!
Ellers så er her mavebillede, tøjsnor billede og et par stykker fra i dag; det smukke vintervejr her i haven, når der lige er en pause fra snebygerne!
Knus Ditte
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld