Sujan skriver:
Åh jeg kender det.. Det føles så uretfærdigt når man selv prøver så meget på at blive gravid..
Jeg har sat projekt baby en smule på stand-by i mit hoved kan jeg mærke.. Jeg orker simpelthen ikke at tænke på det.. I sidste uge skulle jeg have taget den sidste blodprøve inden vi skulle sendes videre tiæ fertilitets klinik... Men jeg aflyste tiden og skal nu vente en måned inden jeg kan få taget en ny...
Grunden til je aflyste var at jeg lige nu er uden job og er tilmeldt et vikarbureau.. De havde så noget godt arbejde til mig den dag som var godt lønnet... Jeg valgte simpelthen arbejdet i stedet for blodprøven fordi jeg bare blev træt af at projekt baby fylder så meget i vores hverdag... Kan godt være det er dumt og en måned er mega lang tid at udskyde det hele men kunne simpelthen ikke overskue projekt baby de dage...
Tror det kom af at en tidligere kollega er på vej TILBAGE på arbejde efter endt barsel og vi startede altså projekt baby SAMTIDIG og nu har hun en dejlig søn på snart et år og her sidder jeg stadig og kæmper... Ihhhhh hvorfor er der ikke også en baby til mig???!
Ih jeg bliver så fustreret af at tænke på det, så det orker jeg faktisk ikke..
Undskyld mit fustrede indlæg... Men nu kan du se at du ikke er alene om dine tanker og følelser:-)
NU har du selvfølgelig ikke se hvem jeg er, men jeg har fulgt dig meget.
Jeg syntes faktisk at det lyder som en rigtig god idé at udskyde det lidt. Vi har haft mange IUI forsøg, og jeg tager det absolut sidste nu, vi er blevet sendt videre til IVF men der er lang ventetid, så den ventetid vil jeg også bare bruge på at komme oven på. Skal heldigvis igang med nyt studie, så der er lidt andet at tænke på.
Uhh jeg kender det for godt, da jeg blev gravid sidste år, blev en kollega gravid på samme tid. Min sad ude for livmoderen, og hendes blev til en dejlig dreng.
Vi har i alt forsøgt mere end 2½ år. 

For at det snart gider lykkes for os.
Anmeld