må / må ikke spise til ammende ?

Modermælken er den bedste ernæring, du kan give dit spædbarn i de første 6 måneder af barnets liv. Mælken indeholder den helt rigtige sammensætning af næringsstoffer og præcist det, som barnet har brug for.

Mælken indeholder også antistoffer, som beskytter dit barn mod infektioner. Amning mindsker derfor barnets risiko for  mellemørebetændelse,  lungebetændelse, maveinfektioner og urinvejsinfektioner. Modermælken har også en positiv indvirkning på hjernens udvikling.

Hvis et barn ammes 100 % i de første 6 måneder, nedsætter det risikoen for, at barnet udvikler komælksallergi. For kvinden betyder amningen, at hendes risiko for bl.a. kræft i æggestokkene samt brystkræft nedsættes.

De fleste spædbørn har ikke brug for anden ernæring de første 6 måneder end din mælk. Det er altså ikke nødvendigt at give tilskud af nogen art - hverken kamillete, kogt vand eller modermælkserstatning. Barnet skal blot lægges til brystet så ofte, det vil. Så produceres der den mælk, som barnet har brug for.

Det er praktisk at amme sit barn, da man altid har maden med sig, og mælken altid har den rette temperatur. Når barnet ligger ved brystet, får det samtidig opfyldt et stort tryghedsbehov - nærhed og kontakt med sin mor. Amningen kan derfor blive en dejlig hyggestund for jer begge.

Alle kvinder kan i princippet få en amning til at fungere - hvis de tror på det og har lyst til det, samt får den rette vejledning og støtte fra omgivelserne. Hvis der opstår problemer, skal du endelig kontakte din sundhedsplejerske, så hun kan give dig den nødvendige vejledning.

For nogle kvinder lykkes det ikke at få amningen til at fungere af den ene eller anden årsag. Enkelte kvinder har det simpelthen ikke godt med at amme. Når amningen ikke lykkes, må man ikke ødelægge sig selv med skyldfølelse, men i stedet få det bedste ud af den nye situation. I dag findes der heldigvis gode modermælkserstatninger (se artiklen Modermælkserstatning).

Allerede i graviditeten begynder brystet at forberede sig til amningen, og mange kvinder begynder at producere små mængder af råmælk i slutningen af graviditeten. Alle typer bryster kan bruges til at amme, store som små. Der er ingen grund til at hærde brystvorterne under graviditeten, da det ikke har nogen virkning. Selve brystvortens facon ændrer sig mest ved fødslen og i den første tid derefter, så dit barn skal nok lære at sutte ved dit bryst.

Det er vigtigt, at du læser om amning allerede i graviditeten, da det kan være med til at give en bedre start på amningen.

Mælken løber som regel til i løbet af de første 2-4 dage efter fødslen. Indtil da kan barnet klare sig med råmælken (colostrum). Det er en gullig mælk, der er meget koncentreret og indeholder lige præcist det, som barnet har brug for de første dage. Der er altså ingen grund til at give barnet nogen former for tilskud.

Mælken produceres i mælkekirtlerne, som ligger bagerst i brystet. Hver mælkekirtel er omgivet af muskelvæv. Når barnet sutter ved brystet, går der en besked via nervebanerne i brystet til hjernen om at frigøre to hormoner, prolaktin og oxytocin. Prolaktin stimulerer brystet til at producere mælken. Jo oftere barnet sutter ved brystet, jo mere prolaktin frigøres der, hvilket øger mælkeproduktionen. Derfor er det vigtigt, at barnet lægges til brystet, hver gang det selv viser tegn på at ville sutte. Dette er særlig vigtigt i starten, hvor mælkeproduktionen skal godt i gang.

I det øjeblik barnet sutter på brystet, frigøres også hormonet oxytocin. Oxytocin får mælken til at løbe, ved at muskelvævet omkring mælkekirtlerne trækker sig sammen. Herved løber mælken frem til mælkekamrene, som ligger lige bag ved brystvorten.

Denne proces kaldes for nedløbsrefleksen. Hvor kraftig denne refleks er, kan variere fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder mærker slet ikke nedløbsrefleksen, mens andre kan mærke en prikkende fornemmelse. Hos enkelte kvinder er den så kraftig, at det føles som skarpe, stikkende smerter i brystet. Alle tre former er normale.

Nedløbsrefleksen er følsom over for, hvordan du har det med dig selv. Så hvis du bliver nervøs, stresset eller er træt, kan mælken have svært ved at løbe. I den situation må du forsøge at få slappet af.

Det er vigtigt, at barnet har den rigtige sutteteknik. Det vil sige, at barnet skal have fat på brystet, så det skubber brystet op imod ganen med tungen, og på den måde malker mælken ud. Hvis barnet kun sutter på selve brystvorten, har det ikke rigtig fat, og mælkeproduktionen kommer ikke ordentlig i gang. Du risikerer også at få sår på brystvorterne.

Brystet tømmes både af barnets sutten og moderens nedløbsrefleks. Barnet skal altså selv sutte mere selv hos mødre, der har en svag nedløbsrefleks, og omvendt. Der er også forskel på børn. Nogle børn sutter ikke meget selv, og tager kun lige den mælk, som løber af sig selv. Dette kan også skyldes en forkert sutteteknik.

Brystspændingen opstår 2-4 dage efter fødslen, når mælken er ved at løbe til. Brysterne bliver store og meget spændte, men det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor spændte de når at blive. Brystspændingen skyldes, at blodforsyningen til brystet øges, når mælkeproduktionen skal i gang. Sørg for at holde brystet varmt evt. med varme håndklæder, og lad barnet sutte ubegrænset ved brystet. Jo mere barnet bliver lagt til brystet, jo hurtigere vil mælken løbe til og brystspændingen aftage.

Brystmælken er sammensat, så den er fuldstændig tilpasset spædbarnets behov. Sammensætningen af brystmælken er forskellig i løbet af det enkelte måltid, og i løbet af ammeperioden. Først i brystet ligger den tynde mælk, som slukker barnets tørst. I løbet af måltidet stiger fedtindholdet i mælken, hvilket giver barnet mæthedsfølelsen. Derfor er det vigtigt at lade barnet spise færdigt ved det første bryst, inden du tilbyder det næste. Ellers vil barnet hurtigt blive sulten igen.

Der er forskel på hvor fed en mælk, den enkelte kvinde danner. Brystmælken indeholder de langkædede flerumættede fedtsyrer, som man mener har betydning for barnets syns- og hjerneudvikling.

Mælkens vitaminindhold afhænger af moderens indtag af vitaminer, men dækker normalt barnets behov for vitaminer, bortset fra D-vitamin. Derfor anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin, fra barnet er 14 dage gammel.

En time efter at barnet er blevet ammet, er 40 % af mælken dannet. Efter 2 timer er 75 % af mælken dannet, efter 3 timer er 90 % af mælken dannet, og efter 4 timer er 100 % af mælken dannet igen.

Et helt lille spædbarn har som regel brug for mad hver 2.-4. time døgnet igennem. Det kan være hårdt for moderen at amme om natten. Til gengæld er det godt for mælkeproduktionen. Natamning sætter ekstra skub i mælkeproduktionen, da der dannes mere prolaktin om natten. Prolaktin er det hormon, der får mælken til at løbe. Det er derfor vigtigt ikke at give modermælkserstatning om natten, da det vil få mælkemængden til at falde.

Barnets behov for mere mad stiger i takt med, at barnet vokser. Dette behov viser barnet ved såkaldte appetitspring, hvor det vil sutte oftere - måske en gang i timen i 1-2 døgn. Herefter vil der være den mælk, som barnet har brug for, og barnet vil spise med normale intervaller igen. Disse appetitspring kommer som regel ved 5-7 ugers alderen og igen omkring 3 måneders alderen.

Man må endelig ikke tro, at man ikke har mælk nok, når barnet i perioder beder om mad oftere. Det er barnets måde at øge mælkeproduktionen på.

Når man ammer, skal man tænke på, hvad man spiser, da det meste går over i mælken og dermed til barnet. Det anbefales, at man spiser en sund og varieret kost efter de gængse kostråd, samt en vitaminpille med mineraler dagligt.

Ammende kvinder kan spise alle fødevarer i fornuftige mængder. Får du mistanke om, at noget af det du har spist, giver barnet uro, kan du undgå dette i 2 uger, og så prøve at spise det igen. Måske vil det vise sig, at det var noget andet, som barnet reagerede på.

Man får en naturlig tørst når man ammer, så husk at have vand og mælk parat når du skal amme. Pas på sodavand, kakaomælk og andre søde drikke, de feder meget.

Alkohol bør man kun indtage i meget begrænsede mængder da koncentrationen af alkohol i modermælken vil være den samme som i morens blodbane. Hash og andre stimulerende stoffer må stærkt frarådes. Medicin må kun indtages i samråd med læge.

Røg kan gøre barnet mere uroligt, da nikotinen går over i mælken. Nikotinen nedsætter også mængden af hormonet prolaktin, så der produceres mindre mælk. Derudover er det skadeligt for barnet at blive udsat for passiv rygning. Så det må frarådes at ryge, specielt i barnets nærhed. Hvis du ryger, bør du ryge lige efter endt amning. Jo længere tid der går, fra du har røget, til barnet ammes igen, jo mindre nikotin vel der være i mælken.