Beretningen om min fantastiske hjemmefødsel 23. november 2010.
Natten til den 23. november vågnede jeg klokken 4 og skulle på toilettet. Jeg var gået 39 uger + 1 dag og var ved at være utålmodig. Jeg mærkede nogle svage veer, der kom med 15-20 minutters mellemrum. De gjorde ikke ondt som sådan, men nev dog mere end plukkeveer.
Det stod på indtil klokken 6.30 om morgenen hvor jeg vækkede ungerne og Ole og vi fik gjort dem klar til at komme i skole og børnehave og jeg sagde til Ole at jeg troede jeg ville føde i dag.
Klokken 8 var det stort set gået i sig selv og skuffelsen var stor. Min mor fra Island var på besøg og jeg havde sådan drømt om at nå at føde imens hun var hos os.
Klokken 9.30 havde jeg indset at veerne ikke fortsatte så mig og min mor gik ud i haven og tændte et bål. Vi havde henover efteråret beskåret buske og da vi også havde været igang med et byggeprojekt var der, udover grene, en del træstumpe og papkasser der havde hobet sig op på vores bålplads, det var en dejlig måde at få skuffelsen ud af kroppen.
Klokken 12.30 gik vi ind igen, da var der ingen veer og jeg var ved at indstille mig på at det ikke blev til en fødsel den dag. Vi spiste en lækker frokost sammen med Ole der havde valgt at arbejde hjemmefra hvis der nu skulle ske spændende ting. Han har 2 timer på arbejde så den sidste tid følte jeg mig lidt som en tikkende bombe for jeg ville selvfølgelig gerne have ham med til fødslen.
Efter maden gik jeg i bad og fik så en dejlig middagslur på sofaen. Da jeg vågnede 14.15 kunne jeg mærke at de svage veer var vendt tilbage. Jeg begndte at holde øje med tiden men sagde det ikke rigtig til nogen for jeg var sikker på at det nok ville stoppe igen og veerne var ikke værre end at jeg sagtens kunne ordne vasketøj og hygge med ungerne og min mor.
Klokken 17 begyndte veerne at nive, jeg måtte læne mig opad ting eller gå ned i knæ når de kom så det var dejligt at min mor var her for at hjælpe med aftensmaden. Jeg sagde dog stadig ikke noget til nogen men min mor var begyndt at fatte mistanke
.
Klokken 17. 30 spiser jeg en dejlig aftensmad (delvist stående oppe da veerne blev ved med at komme) og først der gik det op for Ole at der var gang i noget. Han skulle undervise på ungdomsskolen om aftenen og det mente jeg da sagtens han kunne for han havde fri 21.30 og jeg syntes ikke veerne gjorde voldsomt ondt selvom der efterhånden kun var ca. 6 minutter imellem. Ole bad mig dog om at advare jordemoderen inden han kørte klokken 17.50. Jeg sagde farvel til ham og lovede at give besked hvis det udviklede sig. Og så ringede jeg til jordemoderen og sagde at der var nok gang i fødslen men at hun skulle bare spise sin mad og tage det stille og roligt (selvom hun havde en time herover). Klokken 18.15 begynder jeg at lade vandet løbe i karret og skriver til Ole at han alligevel må komme hjem snart for nu tager det til og veerne bliver endelig regelmæssige og kommer med 4 minutters mellemrum. Jeg skyndte også på jordemoderen der lovede at køre med det samme. Jeg fik endda også ringet til svigerfar om at nu var det alvor og at de skulle regne med at blive hentet over på et tidspunkt i løbet af aftenen for at hilse på lille ny.
Ole er hjemme 18.45 og får tempereret vandet i karret, der ligger jeg efterhånden på en jogamåtte på badeværelsesgulvet og puster mig igennem veerne. Det var perfekt timet at han kom der for der havde jeg brug for at han pressede hårdt på min lænd under veerne. Vores datter på 6 år og 9 måneder deltager i hele seancen hun henter vand til mig og puder under hovedet og er virkelig på mærkerne. Min mor tager sig af den kommende storebror imens, de leger med biler på hans værelse.
Klokken 19.15 får jeg begyndende pressetrang som jeg dog kan holde tilbage. Jordemoderen (Susanne) kommer 19.19 og spørger om jeg vil undersøges, men nej det har jeg ikke lyst til vil bare i vandet. Susanne giver mig lov til at komme i vandet. Min datter hjælper mig med at få tøjet af og Ole giver en hånd med at komme op i karret. Vandet føles vidunderlig lindrende og jeg er nu i overgangsfasen så der kommer en lille pause mellem veerne. Jeg får overskud til at kigge på jordemoderen og snakke lidt med Silja (vores datter) der sidder fuldstændig stille i vindueskarmen og kigger spændt på. Jeg spørger hende om hun er bange for at høre mig stønne og brumme under veerne men nej det er hun slet ikke
jeg siger også at det er der heller ingen grund til da det ikke er noget farligt og at det kommer af at jeg skal arbejde hårdt når veerne kommer og at det gør lidt ond. Det godtager hun og så kommer der en ve igen. Jeg siger til jordemoderen at nu føler jeg efterhånden en stærk trang til at presse under veerne og om hun tror jeg må det? Hun beder mig undersøge mig selv og jeg siger at det føles som om at jeg er fuld udvidet men at der er en spændt fosterhinde der stikker ud og spænder helt vildt. Susanne får så lov at mærke på mig og hun siger at ja jeg er helt udvidet men at jeg lige skal prøve at presse lidt blidt under veerne indtil denne hinde brister. Det gør den så i næste ve og hold da op hvor det lætter presset!!! Susanne beder mig så mærke efter om hovedet følger med i næste presseve og det skal jeg love for at det gør. Veen kommer jeg mærker hvordan hovedet glider frem, mens jeg presser, og så videre ud, skarpt efterfulgt af skuldrene og hele resten af kroppen, klokken er 19.39. Jeg tager selv imod Zoe og fisker hende op af vandet og op på min mave, hun kommer kun lige op af vandet da navlesnoren er meget kort og er endvidere viklet rundt om Zoes lår. Hun skriger med det samme
og lykken er stor. Storebror Julius hører gråden ind på sit værelse og kommer ud for at hilse på lillesøster og mormor kommer med. Farmor og farfar der bor på den anden side af gårdspladsen hentes også for at hilse på Zoe. Da navlesnoren holder op med at pulsere klipper Ole den over og moderkagen fødes umiddelbart efter. De stolte storesøskende ser den komme ud og følger spændt med da jordemoderen viser den frem, den er hel og fin og jeg bløder stort set ikke. Zoe kommer nu op til farmand der står klar med et håndklæde og jeg får en hånd til at komme op af vandet. Jeg får badekåbe på og kommer så ind at sidde i sofaen i stuen og får Zoe hud mod hud
Hun begynder at sutte ved brystet. Jordemoderen sætter sig ind i spisestuen sammen med de glade bedsteforældre og storesøskende og ordner papirerne imens Ole og jeg sidder i stuen og nyder vores nye datter.
En time efter bliver jeg undersøgt, der er ingen bristninger eller rifter og jeg bløder meget lidt. Zoe bliver målt og vejet, 2500 gram og 49 cm, lillebitte men fuldstændig perfekt
. Jordemoderen rydder nu lidt op og pakker sammen. Hun takker for en dejlig oplevelse og det samme gør vi og så kører hun ca. 21.40.
Nu kommer bedsteforældrene og de stolte storesøskende ind i stuen med vand, champagne og nybagte kanelsnegle for at fejre fødselsdagen
Silja er så stolt over at have overværet hele fødslen og er fuldstændig forelsket i sin lillesøster, den nye storebror er lidt mere tilbageholdende, men viser dog interesse på sin måde (det var også meget over hans sengetid efterhånden).
Zoe sover hele natten og vågner først klokken 7 og sutter lidt. Bagefter sover hun igen indtil ca. 12 hvor hun begynder at være sulten igen.
Nu sidder jeg så her og er fuldkommen overvældet af lykke og kærlighed
Jeg fik den hjemmefødsel jeg havde drømt om og ville gøre det igen uden at tænke mig om!!!
