Køber du julegave til dit barns far?

Som overskriften lyder - køber du julegave til dit barns far fra dit barn? Og køber han til dig?

Ved godt at min datter ikke ser din far, men gjorde hun, så havde jeg købt en lille ting fra hende til ham uanset om han gjorde det samme, så hvis man ellers kan tale sammen så syntes jeg da det er en flot gestus fra din side at tænke på at barnet giver ham en lille gave, det er da noget som barnet sikkert vil sætte pris på senere hen... 

Jeg har altid købt noget til ham fra hende, men han har aldrig gjort noget den anden vej rundt. Heller ikke til fødselsdage. For at være hel ærlig, føler jeg mig en kende til grin ved at gøre det. Han har behandlet mig ekstremt dårligt. Kørt psykisk terro på mig, så meget at jeg til sidst måtte flytte meget langt væk fra ham. Men alligevel har jeg købt gave til ham fra vores datter uden egentlig at ha tænkt over det. Lige til en veninde nævner for mig, at hun synes jeg er alt for god af mig, at han ikke fortjener det. Men når alt komme til alt er det jo slet ikke for hans skyld jeg gør det, men derimod 100% for min datters skyld.

Ja, det gør jeg. Men vi er også venner. Går ud fra, at du tænker på en anden situation, hvor man ikke har så meget med hinanden at gøre længere.

Nope, det gør jeg ikk. Når min datter kommer og siger at hun gerne vil give sin far gaver, så vil jeg gerne hjælpe hende med det (hun er 1½ år).
Men nej, jeg køber ikk noget til ham fra hende nu. Jeg får heller ikk noget fra hende af ham, og har aldrig forventet det.

Det gør mine børn og jeg støtter dem i det....lige meget hvad jeg mener og tænker så elsker de deres far....

Jbk skriver:

Det gør mine børn og jeg støtter dem i det....lige meget hvad jeg mener og tænker så elsker de deres far....

Ja lige nøjagtig. Sådan tænker jeg også. Men der er bare sket så mange ting de sidste par år der gør at jeg - nu veninden nævner det - godt kan føle mig lidt "til grin" Altså, at han kan bare behandle mig som han vil, og alligevel køber jeg gaver til ham - selvfølgelig fra vores datter, men det er jo stadig mig der bruger tid på det og det er mine penge.

duddi. skriver:

Ja lige nøjagtig. Sådan tænker jeg også. Men der er bare sket så mange ting de sidste par år der gør at jeg - nu veninden nævner det - godt kan føle mig lidt "til grin" Altså, at han kan bare behandle mig som han vil, og alligevel køber jeg gaver til ham - selvfølgelig fra vores datter, men det er jo stadig mig der bruger tid på det og det er mine penge.

Men det handler jo hverken om dig eller ham men om jeres barn...om du er til grin og hvad du finder dig i har jo intet med gaven fra dit barn til sin far at gøre...man må skille tingene ad...

Jbk skriver:

Men det handler jo hverken om dig eller ham men om jeres barn...om du er til grin og hvad du finder dig i har jo intet med gaven fra dit barn til sin far at gøre...man må skille tingene ad...

Ja det har du ret i, men det er ikke altid lige let.

duddi. skriver:

Ja det har du ret i, men det er ikke altid lige let.

Synes nu lige netop når det handler om at det er for børnene skyld at det er ret let...men ellers er der da masser af kameler der skal sluges, men det kan man jo lære....