For ung? /:

Et lille bidrag her fra mig.
Jeg var selv 18 år da jeg var gravid første gang og gik på sidste år på HF, så jeg ville føde til maj som jeg skulle til at gå til eksamen, men jeg ville også tage det med og løse det, som det dukkede op.
Min daværende mand var 21 og inde som konstabel, så helt let ville det ikke blive, men alligevel var både han og jeg slet ikke i tvivl om at vi ville klare det.
Nok kan det blive hårdt og der er en masse praktisk problemer, der skal klares, men med gode familier og vilje, er der også vej.
Så jeg synes ikke at du skal lade magelighed afgøre, om I skal beholde jeres barn, men ganske enkelt det, om I har kærlighed nok til at få barnet. Og har I det, jamen så go for it.
Det er ikke materielle goder det handler om, men kærlighed.
Man kan få uendeligt mange gode ting second hand i vore dage og til under det halve af hvad det koster fra nyt, og er man villig til at afstå fra byrenderi og overforbrug, men at sætte tæring efter næring, så kan man godt klare sig.
Held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie

Jeg ved ikke om du så mit svar i den anden tråd, som du også har oprettet (og skrevet de samme svar i), but here goes:

Nu håber jeg ikke at jeg er for sent på den med et svar til dig. Især da dit sidste indlæg virker som om du hælder til en abort.
Men jeg var selv 17 da jeg blev gravid og fik barn. Jeg gik i 1g stx og havde hverken kæreste eller noget. Men jeg beholdte mit barn, og i dag er jeg 21, hun er 3 år (hun kom lige to måneder før min 18-års), og jeg blev færdig som student i sommers med et pænt snit og kom ind på lærerseminariet, hvor jeg stadig er og regner med at blive færdig fra i 14.
Jeg kan se, at du bliver færdig med HF (var det vist?) før du føder, så der er tid til at gå på barsel og tænke over hvad du vil i fremtiden. Du er ældre end jeg var, og du kan få kontanthjælp mens du er på barsel.
Men allervigtigst så det ud som om du allerede tænker på det lille foster som et barn, og derfor vil jeg ærligt talt fraråde dig en abort, fordi du netop allerede nu tænker "Baby" og ikke "klat slim". Jeg indrømmer blankt at det er hårdt at være mor, og det er ikke nærmere at være mor og far (økonomien er godt nok stram når man er to). I kommer ikke til at kunne rejse så meget som I har snakket om og det bliver slet ikke det der vilde studieliv. Men det bliver altså et lige så dejligt og berigende liv, og lur mig om I ikke nok alligevel kommer til at kunne rejse en tur eller to om året. Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg har nogle meget støttende forældre, som gør det muligt for mig at tage med på studierejser og div. andre rejser, hvis jeg har lyst.
Jeg har allerede nu været ude og rejse mindst en gang om året. Næste år bliver det to rejser. Det er rigtig nok ikke afbudsrejser, og kors hvor jeg dog savner datteren imens, men det er altså muligt, lige som det også er muligt at tage børn med ud at rejse.
Ligeså har jeg mulighed for at deltage i det frivillige arbejde som jeg har lyst til, jeg har bare valgt at meget af det deltager jeg i fra sidelinjen eller allierer mig med en god veninde som barnepige.
Meget apropos veninder, så synes jeg at min vennekreds har taget godt imod min graviditet (med åbne arme faktisk) og jeg ser i dag flere af mine venner end tidligere, ligesom at jeg har fået langt flere venner. Jeg har måske været en af de heldige, eller også er det bare et signal om at vennekredsen altså ikke forlader en pga børn (og hvis den gjorde, hvad var det da for venner?)
Husk på at livet ikke stopper med børn; det begynder.

Jeg håber du finder ud af det, og jeg håber selvfølgelig at du vælger det, der er bedst. Du skal være velkommen til at skrive privat til mig, hvis du har nogensom helst spørgsmål med økonomi som mor + SU. (det gælder alle unge kvinder i samme situation)
Mange hilsner, Angelica

Måske det var dig der skrev anonymt?! Hvis ikke, vil jeg lige give samme svar, som jeg gav i den anonyme Af en eller anden underlig grund det er gråt, mit svar.. Jeg kan ikke ændre det, men det går nok alligevel

Jeg gik på HF da jeg blev gravid, også andet år.. -havde termin d. 13 maj, så jeg havde termin en mdr inden eksamen.. Men jeg fødte så d. 17 maj.. Jeg var lige blevet 19 i april.. Men jeg sagde til mig selv, "koste hvad det vil, jeg VIL tage min HF". Hvilket jeg så også gjorde.. Halvanden uge efter jeg havde født, sad jeg med en 24 timers eksamen som jeg skulle forsvare... Og jeg blev student med et flot flot gennemsnit og en dejlig datter på en og samme tid... Så det KAN lade sig gøre, men jeg var så også heldig, at jeg ikke havde det dårligt eller noget.. Men jeg KLAREDE det, så det kan du også.. Men det var hådrt, pisse hårdt, for som du jo selv nok har bemærket er der meget at se til i 2. HF.

Om du kan klaret barn? Ja, jeg kender dig jo ikke, men for mig går det godt, og jeg har stadig store planer som jeg da bestemt har tænkt at udleve, men det bliver så sammen med min datter, hvilket jeg synes er fint, og jeg glæder mig til hun skal være en del af det! Og med hendes far, min kæreste gennem 7 år.  Jeg fortryder intet, men jeg er også meget målrettet.. Fx. da jeg blev gravid, var det bestemt ikke lige med i mine planer, netop fordi alt skal gå efter min plan.. Men det går jo nok alt sammen..

Men som sagt kender dig jo ikke, så måske du skal snakke for og imod med kæresten...

Beslutningen er taget, og vi må fjerne det fordi, fosteret ligger rigtig tæt til, at smutte ud af livmoderen og ud til urinrøret, og har 20-30 ml væske i livmoder også.. Så vi skal til tjek en gang mere, men bliver nok nødt til at abortere. Det kan også være, at selvom fosteret lægger sig ordentligt og væsken forsvinder, at forsteret allerede nu er beskadigt..