Har ikke sovet i 7 måneder:-( (lidt langt)

Min skønne søn på godt 16 mdr. har aldrig været god til at sove, men siden maj måned er det bare blevet værre og værre. På en rigtig god nat er jeg kun oppe ved ham 6 gange men når det er helt galt er han stort set vågen hver 20. minut fra han bliver puttet om aftenen (og falder i søvn med det samme) til vi tager ham op kl. 05.30.

Om dagen er han selvfølgelig træt og irritabel og skriger stort set fra morgen til aften og natten med. Og næste morgen starter vi forfra.

Vi var ved lægen med ham tilbage i maj og da lægen ikke kunne se at der skulle være noget galt med ham blev vi i første omgang henvist til en ørelæge. Vi ventede 3 uger for at finde ud af at ørene ikke fejler noget.

Tilbage til lægen igen som så henviste os til børnelægen. Her ventede vi godt 6 uger på at komme til. Børnelægen undersøgte ham hurtigt og kunne se at han havde lidt hård mave (lige præcis den dag) og nu har vi så givet ham afførringsmiddel i 5 uger uden ændring af sovemønster (men en masse ekstra vasketøj og et barn med mavekneb). Nu skal vi ind til børnelægen igen på onsdag og fortælle om resultatet af "behandlingen"

Når jeg prøver at forklare at han ikke har det godt tager de mig ikke seriøst. Han tager sig til hovedet, har en trækning ved det ene øje og har dårlig balance når han går og falder over ingenting. Han sover kun 1-1 1/2 time til middag og alt for lidt om natten. Ofte græder han halvdelen af tiden. Vi kan ikke trøste ham.

Ud over at det selvfølgelig er meget synd for vores søn går det også hårdt ud over resten af familien. Det er bare så forbandet hårdt slet ikke at få sin nattesøvn, nat efter nat efter nat. Jobbet skal jo passes. Storesøster skal passe sin skole. Humøret er dårligt og lunten er kort.

Jeg er bange for at falde i søvn når jeg kører bil og måske miste mit job fordi jeg bare ikke er på dupperne.

Nå, havde vist bare brug for lige at lufte mine frustrationer.

Er der nogen der har et bud på hvad vi kan gøre. Er det sundhedsplejersken, en zoneterapeut eller andre vi skal have fat i? Lægerne kan jo åbenbart ikke hjælpe eller fortælle hvor vi kan finde hjælp. Føler egentlig ikke de tager mig seriøst hvilket jeg er godt gal over. Jeg overrender bestemt ikke lægen hverken med mig selv eller med storesøster og min mand har været ved lægen 3 gange i sit liv. Så kunne de F..... godt tage det seriøst når jeg søger hjælp.........................

Puh bliver helt træt af at læse dit indlæg! Det må bare være så frygteligt hårdt for jer...

Jeg har ikke nogle gode råd, men hvis det var mig og lægerne ikke tog mig seriøst, ville jeg banke i bordet hos SP og sige, at NU har jeg bare brug for hjælp, for ellers kører det hele af sporet.

Jeg kan sætte mig lidt ind i det du skriver, da jeg har en datter der er særligt følsom og hun har bl.a også problemer med at sove og sover faktisk aldrig igennem...heller ikke om aftenen. Det er pisse hårdt og det går ud over forholdet og meget andet

Jeg synes virkelig i skal finde de sidste kræfter i har og så bede om hjælp og give udtryk for, at det er her og nu i har brug for hjælpen!

Du skriver han skriger fra morgen til aften...hvordan er kontakten til ham? Udvikler han sig normalt? Hvordan er han omkring andre børn osv. Kan ikke lade være med at tænke aspergers. Har det været på tale?

Stort medfølende knus fra mig

Jeg føler med dig  jeg har ikke sovet i 2 år og 9 måneder, det betyder, siden vores den store blev født... Da han begyndte at sove som en sten så har jeg allerede haft den lille i armene    Den store har altid vågnet hver 2. time indtil han blev ca 14 måneder, som vågnede mange gange. Det eneste jeg kunne gøre til at putte ham til at sove igen var at give ham noget vand i tudkoppen (jeg gad ikke at spilde om natten). Da han blev lidt over to, begyndte han pludseligt at sove.

Den lille sov bedre end storebror, men jeg har ammet ham også non-stop, så meget at han virkeligt ikke gad mere om aften. Men da vi begyndte med mad var det slut. Det blev værre og værre. Da han var ca 8 månede begydte han at amme hver time hver nat, efter en månede stoppede jeg med at amme om natten   Men det har hellere ikke hjulpet, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre... Om dagen er han glad, nogle gange sover han godt til lur nogle gange kun en god time, for det meste 2. Han droppede allerede en anden lur, så er det kun en lur tilbage. Han skreg om natten, han var sur... Og så pludseligt har det hjulpet at han fik tudkoppen med noget vand igen (nu har jeg to, en med vand og en med mælk, for jeg kan mærke at nogle dage har han ikke spist særligt godt) Og nu for en uge siden kunne jeg snart ikke mere. Ikke kun fordi jeg skulle være oppe så mange gange, men fordi det gjord mig ondt at høre ham så sur... Og storebror sov for det meste igennem det hele, men nogle få gange vågnede han af det og han var også lidt ked af det. Det var ved at blive for meget for mig... Jeg tog en hård beslutning. Når han blev puttet, så blev han puttet og så vil jeg ikke tage ham oppe igen, hellere ikke om natten. Han vågnede, og jeg tjekkede, at han var normalt, som han plejer. Så har jeg givet ham noget vand og han blev sur, så har jeg givet ham noget mælk og han blev ved med at være sur. Men efter ca 10min har han lagt til at sove igen. Jeg var der hele tiden og sagde shhhhhh og har røret ham. Nu i de sidste par dag vågnede ham og jeg gjord det samme, og så har han sovet igennem mellem 12 og 07... Og du tror det er løvn, men jeg har været mere træt en før! Men man kan mærke en bedre klarhed mentalt.

Jeg håber, at du finder ud, hvad der vil virke bedst for jer og om han har noget. For jeg kender det meget meget godt, at man bliver så depressiv uden søvn...

Berg skriver:

Min skønne søn på godt 16 mdr. har aldrig været god til at sove, men siden maj måned er det bare blevet værre og værre. På en rigtig god nat er jeg kun oppe ved ham 6 gange men når det er helt galt er han stort set vågen hver 20. minut fra han bliver puttet om aftenen (og falder i søvn med det samme) til vi tager ham op kl. 05.30.

Om dagen er han selvfølgelig træt og irritabel og skriger stort set fra morgen til aften og natten med. Og næste morgen starter vi forfra.

Vi var ved lægen med ham tilbage i maj og da lægen ikke kunne se at der skulle være noget galt med ham blev vi i første omgang henvist til en ørelæge. Vi ventede 3 uger for at finde ud af at ørene ikke fejler noget.

Tilbage til lægen igen som så henviste os til børnelægen. Her ventede vi godt 6 uger på at komme til. Børnelægen undersøgte ham hurtigt og kunne se at han havde lidt hård mave (lige præcis den dag) og nu har vi så givet ham afførringsmiddel i 5 uger uden ændring af sovemønster (men en masse ekstra vasketøj og et barn med mavekneb). Nu skal vi ind til børnelægen igen på onsdag og fortælle om resultatet af "behandlingen"

Når jeg prøver at forklare at han ikke har det godt tager de mig ikke seriøst. Han tager sig til hovedet, har en trækning ved det ene øje og har dårlig balance når han går og falder over ingenting. Han sover kun 1-1 1/2 time til middag og alt for lidt om natten. Ofte græder han halvdelen af tiden. Vi kan ikke trøste ham.

Ud over at det selvfølgelig er meget synd for vores søn går det også hårdt ud over resten af familien. Det er bare så forbandet hårdt slet ikke at få sin nattesøvn, nat efter nat efter nat. Jobbet skal jo passes. Storesøster skal passe sin skole. Humøret er dårligt og lunten er kort.

Jeg er bange for at falde i søvn når jeg kører bil og måske miste mit job fordi jeg bare ikke er på dupperne.

Nå, havde vist bare brug for lige at lufte mine frustrationer.

Er der nogen der har et bud på hvad vi kan gøre. Er det sundhedsplejersken, en zoneterapeut eller andre vi skal have fat i? Lægerne kan jo åbenbart ikke hjælpe eller fortælle hvor vi kan finde hjælp. Føler egentlig ikke de tager mig seriøst hvilket jeg er godt gal over. Jeg overrender bestemt ikke lægen hverken med mig selv eller med storesøster og min mand har været ved lægen 3 gange i sit liv. Så kunne de F..... godt tage det seriøst når jeg søger hjælp.........................

Det lyder jo helt forfærdeligt! Pyyh hvor jeg føler med jer:-(

Jeg har desværre ikke nogen gode råd - men jeg tænker, at der er frit sygehusvalg i Danmark, så kan du ikke forsøge at kontakte et andet sygehus og forlange, at din søn bliver undersøgt? Det lyder helt galt i minue ører, og hvor er det bare synd for jer allesammen:-(

Stort knus, Tulle

Mit bud er at du skal rende lægerne på dørene med din bekymring. Råb op! Det er dig der kender din søn bedst!

De skal tage det alvorligt og så skal han undersøges... Alternativ behandling kan være en mulighed, men først må du sikre dig at den lægefaglige verden har undersøgt ham til bunds.

Evt. så skriv en slags dagbog over alle observationerne (søvn i løbet af dag/nat, spisning, fald, afføring etc). Så hænger de sig ikke fast i en dag med hård afføring.

Jeg kan godt forstå det er hårdt! Håber det bedste.

/C.

Mathilde skriver:

Puh bliver helt træt af at læse dit indlæg! Det må bare være så frygteligt hårdt for jer...

Jeg har ikke nogle gode råd, men hvis det var mig og lægerne ikke tog mig seriøst, ville jeg banke i bordet hos SP og sige, at NU har jeg bare brug for hjælp, for ellers kører det hele af sporet.

Jeg kan sætte mig lidt ind i det du skriver, da jeg har en datter der er særligt følsom og hun har bl.a også problemer med at sove og sover faktisk aldrig igennem...heller ikke om aftenen. Det er pisse hårdt og det går ud over forholdet og meget andet

Jeg synes virkelig i skal finde de sidste kræfter i har og så bede om hjælp og give udtryk for, at det er her og nu i har brug for hjælpen!

Du skriver han skriger fra morgen til aften...hvordan er kontakten til ham? Udvikler han sig normalt? Hvordan er han omkring andre børn osv. Kan ikke lade være med at tænke aspergers. Har det været på tale?

Stort medfølende knus fra mig

Tak for svar.

Jeg havde allerede sp i tankerne og så sent som nu i morges blev min mand og jeg enige om at kontakte hende når vi kommer hjem fra børnelægen på onsdag.

Vi har haft en helt vanvittig nat hvor han kun har sovet fra kl 20-20.30 og igen fra kl 03-04.. Vi bliver jo nød til at gøre noget for alles skyld. Måske ved sp lige hvad der skal gøres.

Jeg tror at hans udvikling er normal. Når han har en god dag (og det sker da heldigvis) løber han rundt og spiller fodbold, stabler klodser osv. Hos dagplejemoren går det også ok med de andre børn selvom han gerne vil bestemme. Storesøsteren gider han ikke. Han bliver sur hvis hun prøver at lege og kramme med ham. Jeg ved ikke om der er noget usædvanligt ved det?

Cris skriver:

Jeg føler med dig  jeg har ikke sovet i 2 år og 9 måneder, det betyder, siden vores den store blev født... Da han begyndte at sove som en sten så har jeg allerede haft den lille i armene    Den store har altid vågnet hver 2. time indtil han blev ca 14 måneder, som vågnede mange gange. Det eneste jeg kunne gøre til at putte ham til at sove igen var at give ham noget vand i tudkoppen (jeg gad ikke at spilde om natten). Da han blev lidt over to, begyndte han pludseligt at sove.

Den lille sov bedre end storebror, men jeg har ammet ham også non-stop, så meget at han virkeligt ikke gad mere om aften. Men da vi begyndte med mad var det slut. Det blev værre og værre. Da han var ca 8 månede begydte han at amme hver time hver nat, efter en månede stoppede jeg med at amme om natten   Men det har hellere ikke hjulpet, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre... Om dagen er han glad, nogle gange sover han godt til lur nogle gange kun en god time, for det meste 2. Han droppede allerede en anden lur, så er det kun en lur tilbage. Han skreg om natten, han var sur... Og så pludseligt har det hjulpet at han fik tudkoppen med noget vand igen (nu har jeg to, en med vand og en med mælk, for jeg kan mærke at nogle dage har han ikke spist særligt godt) Og nu for en uge siden kunne jeg snart ikke mere. Ikke kun fordi jeg skulle være oppe så mange gange, men fordi det gjord mig ondt at høre ham så sur... Og storebror sov for det meste igennem det hele, men nogle få gange vågnede han af det og han var også lidt ked af det. Det var ved at blive for meget for mig... Jeg tog en hård beslutning. Når han blev puttet, så blev han puttet og så vil jeg ikke tage ham oppe igen, hellere ikke om natten. Han vågnede, og jeg tjekkede, at han var normalt, som han plejer. Så har jeg givet ham noget vand og han blev sur, så har jeg givet ham noget mælk og han blev ved med at være sur. Men efter ca 10min har han lagt til at sove igen. Jeg var der hele tiden og sagde shhhhhh og har røret ham. Nu i de sidste par dag vågnede ham og jeg gjord det samme, og så har han sovet igennem mellem 12 og 07... Og du tror det er løvn, men jeg har været mere træt en før! Men man kan mærke en bedre klarhed mentalt.

Jeg håber, at du finder ud, hvad der vil virke bedst for jer og om han har noget. For jeg kender det meget meget godt, at man bliver så depressiv uden søvn...

Puha, det lyder heller ikke nemt. Det er bare så hårdt når det står på over længere tid og 2 år og 9 mdr. lyder jo helt vanvittigt. Flot at I har haft overskudet til at komme ud af det. Og fantastisk at I fandt løsningen" onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />

Min søn får også lidt vand og bliver trøstet og puttet igen. Nogle gange er det nok til at han sover videre og så vågner han bare igen lidt efter. Andre gange er han helt utrøstelig og vi kan gå rundt med ham i timer, før han pludselig falder til ro og kan puttes igen. Han er i det hele taget ikke nem at blive klog på da nætterne aldrig er ens.

Vi har selv tænkt at han måske er sulten fordi han ikke spiser ret meget til aften men han har aldrig ville tage en flaske og jeg holdt med at amme da han var 8 mdr. Prøver at give ham en kop mælk inden sengetid. Han vil ikke have mælk eller mad om natten.

Tulle28 skriver:

Det lyder jo helt forfærdeligt! Pyyh hvor jeg føler med jer:-(

Jeg har desværre ikke nogen gode råd - men jeg tænker, at der er frit sygehusvalg i Danmark, så kan du ikke forsøge at kontakte et andet sygehus og forlange, at din søn bliver undersøgt? Det lyder helt galt i minue ører, og hvor er det bare synd for jer allesammen:-(

Stort knus, Tulle

Tak for svar.

Vi er jo blevet henvist til en børnelæge og dem er der jo desværre ikke så mange af (ikke i vores by) og de har ovenikøbet et godt ry. Måske er det bare mig der ikke er skrap nok og kan slå i bordet. Det passer jo altid med at sønnen er enten frisk og derfor ikke giver indtryk af at fejle noget eller er snottet og så får vi jo bare at vide at det nok bare er en ny virus der driller. Så er det svært at få igennem at han fejler et eller andet. Og i teorien kan børnelægen jo også have ret; at det simpelthen er en fix ide han har fået. Jeg tror det bare ikke;-)

Jeg afventer lige besøget hos børnelægen på onsdag og ser hvad det fører med sig inden vi finder en anden

Fyn skriver:

Mit bud er at du skal rende lægerne på dørene med din bekymring. Råb op! Det er dig der kender din søn bedst!

De skal tage det alvorligt og så skal han undersøges... Alternativ behandling kan være en mulighed, men først må du sikre dig at den lægefaglige verden har undersøgt ham til bunds.

Evt. så skriv en slags dagbog over alle observationerne (søvn i løbet af dag/nat, spisning, fald, afføring etc). Så hænger de sig ikke fast i en dag med hård afføring.

Jeg kan godt forstå det er hårdt! Håber det bedste.

/C.

Tak for svar.

Det er også sådan vi har det. Vi bliver nød til at udelukke at der er noget alvorligt galt med ham før vi søger hjælp andre steder. Vi er faktisk igang med at lave både afførringsskema og soveskema. Desværre er vores søn snottet lige nu og jeg er bange for at vi får at vide at det jo er hvad man kan forvente når man har et snottet barn. Vi har været uheldige med at han har været syg af forkølelse eller en slags virus når vi har været ved lægen med ham og har fået at vide at den ene virus jo kan have afløst den anden. At det altid er sådan også når han er frisk, kan jeg jo ikke bevise. Synes bare det er træls at alt skal bevises istedet for at de hører hvad man siger og reagerer derefter.

Berg skriver:

Tak for svar.

Jeg havde allerede sp i tankerne og så sent som nu i morges blev min mand og jeg enige om at kontakte hende når vi kommer hjem fra børnelægen på onsdag.

Vi har haft en helt vanvittig nat hvor han kun har sovet fra kl 20-20.30 og igen fra kl 03-04.. Vi bliver jo nød til at gøre noget for alles skyld. Måske ved sp lige hvad der skal gøres.

Jeg tror at hans udvikling er normal. Når han har en god dag (og det sker da heldigvis) løber han rundt og spiller fodbold, stabler klodser osv. Hos dagplejemoren går det også ok med de andre børn selvom han gerne vil bestemme. Storesøsteren gider han ikke. Han bliver sur hvis hun prøver at lege og kramme med ham. Jeg ved ikke om der er noget usædvanligt ved det?

Jamen det er jo helt vildt! Og helt uholdbart for jer alle...

Nej det tænker jeg nu ikke er unormalt. Men hvordan er jeres kontakt med ham? Kan han holde øjenkontakt med jer?

Vil han heller ikke lege og kramme jer?

Håber da bestemt at SP har en brugbar løsning eller et godt bud på, hvad det skyldes at han ikke sover og er utilfreds om dagen