vil ikke være far alligevel...

mn ekskæreste og mig blev gravide meget meget hurtigt..men viblev enige om at beholde babyen...men efter en 4 mdr til gik forholdet som kærester i stk. men vi forblev venner... så da jeg fødte dukkede han ikke op på sygehuset som lovede..jeg tænkte han skal nok vænne sig til tanken..men så kom der en faderskabssag og det viste sig at han var faren..men han vil stadig ikke se baby.. i dag er baby næsten 7 mdr..og så ringende hans farmor så og fortalte at hun heller ikke vil se baby mere...fordi hun ville støtte sin søn... er der bar et enkelt menneske som har det som mig...bare lidt????

Det var da en sær opførsel, må man sige.
At din x ikke er voksen nok til at leve op til hans ansvar som far,
er trist, men i bund og grund ham der taber på det.

Men at Farmor melder trop, efter at have været på banen ??
Det forstår man jo ikke.

Hilsen Berit

Ja det er for dårligt han ikke kan leve op til sit ansvar:-o

De går glip af en masse (med den lille guldglump)
(H) mie

Jeg synes da bare du skal skide hul i dem og nyde du har så al den dejlige tid med den lille.

Det trælse er bare at sådan en kan komme rendende når som helst og pludselig vil have samvær igen.

Kan godt forstå du er ked af det og skuffet, det er bestemt ikke rart at det lille pus som du elsker så højt ikke bliver elsket lige så højt af sin far...
Nu ved jeg ikke hvor gamle I er, men hvis far ikke er særlig gammel er det måske gået op for ham hvad det indenbære at blive far i en ung alder... ? (bare en tanke)

At hans mor tager samme valg syntes jeg bare er barnligt...

Du har to valg - 1, at kæmpe videre for at han skal se sit barn 2, glemme den dumme skid som alligevel ikke ønsker kontakt med jer mere og leve lykkeligt sammen med dit lille barn som med sikkerhed en dag får en "rigtig" far som kan leve om til rollen som forældre...

Knus og held og lykke med det hele PIA (H)

lige mine ord pia, det er hårdt når en far ikke vil se sit barn, har stået i det, men kæmpe for noget som han ikke ønsker er synd for barnet, så heller koncentre dig og din lille guldklump, og der kommer nok en som gerne vil leve op til ansvaret som far.:)
knuz(H)

Han er da et fjols....men farmor er da et større fjols. Ifølge de farmødre jeg kender, er der ikke en større fornøjelse end et barnebarn.

Men ved du hvad. Det er helt og holdent deres problem. Det er dem, som går glip af et vidunderligt lille menneske. Dem, som går glip af det første skridt, det første ord og alt den kærlighed dit barn har.

(H)

Det er utroligt der er nogle mennesker som kan være så umennskelige! Jeg kan helt sikert godt forstå du er ked og skuffet, du er det jo ikke kun for dig selv men du føler jo også med dit barn.

Mit råd til dig er at glemme dem og giv dit barn den bedste tilværelse uden dem, har de ikke brug for jer så har du bestemt heller ikke brug for dem. Og efter min mening så er dit barn bedre tjent uden en far end en far der ikke vil kendes ved sit barn.

Held og lykke med det hele (H)

-Nadia

Hejsa,

Jeg er lidt i samme situation som dig, men så alligevel ikke. Jeg belv gravid ved et "one nigtht stand" (havde dog kendt faderen til min datter i mange år inden) i de tre første måneder af graviditet havde vi kontakt, men derefter gav han udtryk fo at han ikke ønskede nogen form for kontakt. Dette valgte jeg at respektere, da jeg ikke synes jeg kunne trække det ned over hovedet på ham.

Da jeg havde født kontaktede jeg ham, og han kom og så hende, var på sygehus et kvarters tid, tog hjem og jeg har ikke hørt fra ham siden.( og jeg har heller ikke kontaktet ham på nogen måde)

Jeg har svært ved at forstå hans valg, men respekterer det. Og far min datters skyld er jeg glad for at det er sådan. Jeg ville dø inden i hvis han ville være en del af hendes liv, men at det så fx havde udviklet sig til at han ikke overholdt aftaler, måske havde haft kontakt i nogle år og så pludselig ikke vill mere og så stod hun der med det tab.

Så alt i alt, når det nu skulle være sådan, så er jeg glad for det.

Min datter er idag 5 år. Hun ved hvad hendes far hedder, hvordan han ser ud hvad han arbejder med osv, fordi jeg er helt ærlig overfor hende, hvis hun stiller spørgsmål. Jeg har sagt til hende, at hendes far lige nu ikke er klar til at være far, men at når hun bliver voksen, så er der nok mulighed for at hun kan komme til at se ham.Hun accepterer det, og det har ingen problemer givet i vores hverdag.

Så jeg vil også bare sige, at du skal slippe dem og så leve dit liv sammen med "din baby". I har en fantastisk hverdag i sigte, og nyd det og slip bitterheden:0)

Det er mit bedste råd, og held og lykke fremover:0)

Jeg står lidt i samme situation, da faderen til mit barn heller ikke ønsker at have noget med sit barn at gøre, han har dog set hende 2 gange efter lidt pres fra mig, da jeg ikke ønsker at min datter stille spørgsmålstegn til om jeg gjorde alt hvad der var i min magt. Han mangler stadig at fortælle det til han mor, men forventer at hun gør det samme som "farmor". Selvom det er meget hårdere efter jeg har født at han ikke ønsker at være i hendes liv, da der er mange ting jeg gerne vil dele med ham, så har jeg dog stadig et lille håb om at han en dag skifter mening og den dag vil døren stå åben for ham. Når det så er sagt så er de nogle fordele ved situationen, du bestemmer 110% over dit barns liv og du har mulighed for, når du engang møder en ny mand, at lade ham få rollen som far uden at der er en anden far at tage hensyn til. Det er ikke dna der gør en god far... jeg har valgt at lade "farmand" være hvis han vil mig noget så kan han kontakte mig.
Jeg syntes du skal gøre det du føler for, jeg havde brug for at forsøge lidt, andre har brug for at give slip...

Til Valle81, det er da super dejligt at vide at der er nogen der har fået det til at fungere, tror også man skal være ærlig og forsøge at besvare de spørgsmål der nu må komme bedst muligt.

Du kan altid skrive hvis du skulle have lyst..
Held og lykke
Jane