Ja den startede jo fint nok, men da jeg skulle aflevere Marc i skole gik det hele galt.
Efter aftale med skolepsykolog skal jeg aflever Marc i skole de første 14 dage, for at give ham så rolig en morgen som muligt, ellers skal han med skolebus, hvor der er megen uro.
Nå men vi stiger ud af bilen, og drengen bestutter at han ikke vil i skole, han vil med hjem igen....jeg fortæller ham at det ikke kan lade sig gøre, man skal gå i skole, og han følger med i på skolen, men han bliver ved ned at protestere, vil ikke pakke tasken ud, men kører på løbehjulet væk fra mig os de små. Vi går ind på skolen, finder hans klasselærer og fortæller om den nye udfordring, hun foreslår at han kører med bus fra i morgen, da han så ikke har muligheden for at tage med hjem, og den skal han heller ikke have i dag, han må ikke vinde..... hun lover at hun nok skal tage over og få ham i gang, så jeg drager mod bilen.
Her sidder Marc så, har pakket skoletaske og løbehjul i bilen, og sidder pænt med selen på........... jeg forklarer endnu engang at han ikke kan komme med hjem, man skal gå i skole....under stor protest følger han alligevel med ind på skolen igen.... men stikker igen af.....
Jeg finder læren og låner en en ekstra lærer til at hjælpe ham ind....
Han sidder igen i bilen, den næste halve time er et mareridt, og jeg er så klar til at tage ham med hjem, men viser ham det ikke, han græder, slår, råber og vil intet, ekstralæren opgiver og henter klasselæren, men hun løser ikke op for ham....
Efter 20 min. siger jeg at nu går jeg ind på skolen, og tager de små ud af bilen, han viser ingen tegn på at gå med... læren overtager Cilas og går med ham, og efter 5 min får jeg ham endelig med, men han vender om flere gange hvor jeg starter nedtælling for at få kontakt med ham,( vi tæller ned fra 10, når vi når 0 er grænsen overskredet) endelig er vi på skolen igen, og efter yderligere 5 min kapitulere han, og siger arrigt " så kør da hjem"........
Er jeg lige verdens dummeste mor som har svigtet sin søn på de groveste............det mener han helt sikkert.....og jeg er tilbøjelig til at give ham ret
Der er nu bestilt tid hos lægen, jeg orker ikke mere, han skal tjekkes af børnepsykriateren (staves?), vi har kæmpet med ham siden sidste efterår, og alle mine resurser er ved at være brugt.... det tærer på hele
familien, og det er så synd for ham.
Lisbeth.
Anmeld
