Åh kæreste Astrid.
Det er bare så træls en situatione at stå i. Og selvom det det er forfærdeligt at skulle tage beslutningen, så er det den rigtige.
En hund der bider, som du har beskrevet at Otto gjorde, har en brist! Man kan aldrig vide sig sikker for om det ville kunne ske igen.
Jeg vil ellers godt forsvare hunde der bider(misforstå mig nu ikke, anyone!!) - også familiehunde! MEN der er satme stor forskel på hvilket slags bid der må accepteres. Jeg kan "høre" på dig at du godt kender forskel - og at den her slags bid var et af de uacceptable.
Det "glæder" mig at I tager den svære beslutning, og at I ikke bare giver Otto et nyt hjem - det er ingen parter tjent med.
Astrid, det gør mig ufattelig ondt at jeres venskab skal slutte på denne måde - men det kommer troda alt til at slutte mens I er venner, husk på det.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til dig søde... Men jeg tænker på dig, og jeg lover at I nok skal komme igennem det, selvom det er pissetrist!
Cybertrøst til dig!
Marie
Anmeld