Åh nej... (ikke om børn)

Så er det vist desværre min tur til at måtte sige farvel til et elsket familiemedlem, nemlig vores hund, Otto. Her i weekenden bed han min svoger. Det skete umotiveret og meget underligt - og der er vist desværre ingen anden udvej end en aflivning. Det er SÅ forfærdeligt, vi har grædt og grædt hele dagen, men det virker som den eneste ansvarlige løsning. Vores elskede hund, hvis godhed vi ALDRIG har tvivlet et eneste sekund på... Det virker bare så uretfærdigt og uvirkeligt, men ikke desto mindre så er det sket og kan ikke ændres. Problemet er at vi ikke har haft ham hele hans liv, vi fik ham først for 1½ år siden, og da var han 2 år gammel. På det tidspunkt havde han haft 2 forskellige 'familier', så vi ved ikke hvad han har været udsat for, og om det lige præcis var noget gammelt halløj der trick'ede ham til at bide - og han BED virkelig. Igennem bukser og hud, så min svoger måtte ind og have en stivkrampesprøjte... Men vi vil jo aldrig igen turde at lade ham og Smilla lege i haven - bare tanken om at han MÅSKE kunne finde på at bide hvis et eller andet gik galt - det kan vi jo ikke leve med! Årh, det blev vist noget usammenhængende pladder, men ud kom det da! KH Astrid - Ked!

Åh nej... kan godt forstå at du er ked af det, det er ikke nemt... men som du selv siger, der er ingen anden udvej... En hund MÅ bare ikke bide...

Føler med dig..

Betina

Årh nej, Astrid :'( Det er vel nok synd for jer. Det er bare ikke spor sjovt at sige farvel til sin hundemand og slet ikke, når man selv er nødt til at træffe beslutningen :'( Men det var suseme heldigt, at detvar onkel, der fik et forvirret hundebid og ikke Smilla, når det nu skulle være :'( Puha, stor medfølelse herfra og mange trøstekram :'( Birgitte

hvor er det bare synd for jer, jeg kan godt forstå jeres valg, men hold da kæft hvor det gør ondt! sådan en bliver jo et familiemedlem:'( jeg håber i kommer igennem det på en ok måde, selv om det er så hamrende svært:$

altså, hvor det bare gør mig ondt altså, da Freja var lille, hvade vi selv en hund (sådan en lille tæppepisser, med længt hård og sådan) Hun var bare rigtig dejlig og kærlig, troede ikke der ville blive problemer bare fordi vi fik Freja, men da Freja lærte at kravle, begyndte Sasha at knorre af hende hvis Freja kom for tæt på hende, vi troede/håbde på det bare var fordi hun skulle vænne sg til alt det ny, det gik da også rigtig godt igen i lidt tid, lige til en aften hvor sasha lagde sofaen ved siden af mig, og Freja kom kravlende hen og rejste sig op af sofaen hvor sasha lagde, der snappede hun ud efter Freja, heldigvis ramte hun ikke men bare tanken om hvad der kunne ske næste gang, puha tør næsten ikke tænke på det. Je valgte så at finde et nyt hjem til hende i stedet, hun fik et rigtig godt hjem hos et par med store børn, og der har aldrig været noget med hende der. De er så glade for hende. Jeg var meget i tvivl om hva jeg skulle gøre, og der er nok nogen der vil sige at det var en forkert beslutning, men jeg ved i dag at det var det rigtige for hende at få en ny familie.

Alt i alt ville jeg egentlig bare fortælle at jeg har været næsten samme sted og ved hvordan det føles.

Knus Louise

Sikke noget lort!
Æv, det er fanme hårdt at sige farvel til sine dyr, men som de andre skriver, er det godt det "bare" var onkel fremfor Frk. Smilla.

Ved slet ikke hvad jeg skal sige, og har heller ikke nogle gode råd til hvordan I hurtigt kommer over ham, men jeg ved af bitter erfaring at I nok skal blive glade igen.

(L)

Øv nej da. DEt er jeg sørme ked af at høre.
Det er så trist når man stoler på hunden og tror den kan være en del af famlien..og alt går godt. Men så sker der abre noget inde i hovedet på dem. Det er så øv at det skal ske. Men forstår klart jeres beslutning, der er ingen anden udvej. Min venindes hund der var så god som dagen var lang bed også deres SP.
Han blev desværre også aflivet.

Det sker oftere end man tror at ens elskede hund bider selv om man ikke havde kunne forestille sig det nogen sinde ville ske. DErfro får min søn helelr ikke lov til at lege for tæt på mine forældres hund. AHn er sød, man jeg stoler desværre ikke på hunde 100 da for mange jeg kender har måtte aflive deres.
Ogs¨derfro jeg har svært ved at tage de seriøst når folk siger at deres hund ALDRIG ville bide... For det ved man sgu aldrig en dyt om. Alle hunde kan bide og sådan er det.
Jeg håber virkelig at i kommer jeg over tabet af jeres lille hund, eneste løsning selv om det er drøn hårdt.

Hej Astrid.

Nu var jeg jo ikke til stede da Jeres hund bed, og kender derfor ikke omstændighederne.
Hvorfor bed den? Gjorde svogeren noget der kunne fremprovokere biddet?
Og havde den advaret inden?
For hunden har jo ikke andre muligheder, hvis den føler sig truet og ikke kan komme ud af situationen på anden måde.

Men har lige "grappet" det her:
http://vimedhund.tv2.dk/brevkasser/article.php/id- 13910850.html

Håber ikke I bliver nødt til at aflive Otto.

Man skal self aldrig lade hund og barn være alene, men lytter man til hunden, bør det ikke være nødvendigt at aflive ham...

AG

Marco2 skriver:

Hej Astrid.

Nu var jeg jo ikke til stede da Jeres hund bed, og kender derfor ikke omstændighederne.
Hvorfor bed den? Gjorde svogeren noget der kunne fremprovokere biddet?
Og havde den advaret inden?
For hunden har jo ikke andre muligheder, hvis den føler sig truet og ikke kan komme ud af situationen på anden måde.

Men har lige "grappet" det her:
http://vimedhund.tv2.dk/brevkasser/article.php/id- 13910850.html

Håber ikke I bliver nødt til at aflive Otto.

Man skal self aldrig lade hund og barn være alene, men lytter man til hunden, bør det ikke være nødvendigt at aflive ham...

AG

Hej AG.
Min svoger gjorde intet der kunne fremprovokere biddet, Otto advarede ikke og følte sig ikke truet. Min svoger kender Otto, og havde tilbragt det meste af weekenden sammen med ham, men pludselig fór hunden frem og bed ham i benet. Det er det som er så chokerende, for det er virkelig ikke en situation vi har oplevet før! Jeg har læst og læst og snakket med alverdens mennesker, og det virker desværre temmelig håbløst. Problemet er at vi ikke kender hans historie, da han jo var en voksen hund da vi fik ham. Han har det pragtfuldt her hos os, og vi elsker ham højt, men hvem bider han næste gang? Hvis det var fordi han var trængt op i en krog og ikke havde anden udvej ville det være en helt anden sag, men det her var virkelig umotiveret...

KH Astrid

Hej Astrid. Jamen det er jo svært at rådgive når man ikke har været der og ikke kender hunden. Jeg er bare så grundlæggende imod aflivning.... Vil altid prøve at finde andre løsninger. Hunde bider ikke bare. Der må være en grund til det, medmindre den pludselig er blevet helt bims.... Men det er der sandsynligvis nogle der er uenige med mig i. Kan han ha' troet at I var truet eller noget? Så han ville forsvare? Ei, jeg skal nok holde, og ved jeg bestemt ikke gør det nemmere for Jer. MEn det er jo på den anden side også en meget stor beslutning, for den kan jo ikke gøres om.... Til at slutte med vil jeg lige smide den der: http://vimedhund.tv2.dk/brevkasser/article.php/id-13665967.html Man kan selv skrive til hende, hvis det måske var noget for Jer? AG