Loppe skriver:
Jeg har en datter på 9½ år, som ikke trives særlig godt på hendes nuværende skole. Vi har valgt den lille kommunal skole i byen hvor vi bor. Det er både nemt og praktisk, og det er her i byen hun har sine veninder.
MEN hun bliver mere og mere ked af at gå i skole, hun føler ikke hun har nogle veninder, og hun har svært ved at koncentrere sig i timerne.
Jeg går i øjeblikket og overvejer privatskolen i den nærliggende by. Det er en lille skole, med stolte værdier. Rent praktisk er det ikke nogen god løsning, men jeg synes efterhånden hendes trivsel vejer noget højere end det praktiske.
Jeg kender ikke så meget til privatskoler generelt, men måske er der nogle her inde der kan fortælle lidt om hvad man lægger vægt på, på en privatskole?
/Louise
Så må jeg hellere komme på banen, som gammel lærer.
Der findes flere forskellige typer skoler inden for den private sektor.
1) Den private skole.
Disse er ofte stærkt boglige, og levner ikke megen plads til barnet i barnet. Ej heller gør man meget ud af det kreative.
Har man et bogligt svagt barn er en "privatskole" ikke løsningen, for svage børn vil blive kvalt i lektielæsning og præstationsræs. Ligeledes går man heller ikke meget op i at forebygge mobning og den slags.
Jeg har selv gået på privatskole i 10 år fra 1. til 10. klasse eller 3. real som det hed dengang, og jeg har også siden arbejdet som faglærer på privatskoler.
det er oftest meget dygtige men ikke særligt fantasifulde lærere, der ansættes på privatskoler.
Man skal påregne min. 2 timers lektier hver dag for børn helt ned til 1. klasse.
Inde under denne kategori forfindes også de katolske privatskoler, der som basis bygger på det samme som de almindelige privatskoler, men har endvidere kristendommen/katolicismen som særskilt emne i al opbygning.
Katolske privatskoler optager også børn af folkekirken.
2) Friskoler.
Disse kan inddeles i mange retninger, og det er friskolerne, der er flest af inden for den private skolesektor.
Den mest udbredte er den Grundtvig-Kold'ske friskole.
Denne type friskole er tæt knyttet sammen med højskolebevægelsen, og bygger på barnet i barnet og det hele menneske, hvor fagligheden og det musisk-kreative går hånd i hånd.
På De Grundtvig-Kold'ske friskoler er der altid plads til et bogligt svagere barn. Man sætter focus på barnets trivsel og udvikling, samtidigt med, at man også sørger for at barnet får succesoplevelser på både de stærke og de svage sider.
Grundtvig-Kold'ske friskoler bygger som basis på det glader kristne livssyn. Det vil sige at børnene lærer at bede Fader Vor, og man synger og spiller meget, samt holder morgensamling hver dag. Ligeledes går man meget op i fortællefagene, og lærer i det hele taget social omgang og respekt og accept for det enkelte menneske.
De kristne friskoler, bygger som basis på meget af det samme som de Grundtvig-Kold'ske, men er her mere religiøst orienterede, alt efter hvilken retning de orienterer sig imod.
Friskoler uden ideologier findes også, men mit indtryk er, at de som oftest er mere flydende og uden nogle egentlige mål.
Det er oftest de eksperimentelle friskoler, der hører ind under denne kategori.
Dette kan for eksempel være friskoler hvor man samkører klassetrin, har flydende timer, har grøn undervisning eller lignende.
Denne type vil jeg ikke anbefale et bogligt svagt barn, da man oftest ikke vil støtte barnet i dets svage sider.
Andre typer friskoler, som nok kalder sig friskoler, men ikke hører ind under disse som sådan, er for eksempel skolerne for højt begavede børn.
Mentiqua-skolerne og Mensa-skolerne.
Vi har 4 eller 5 af disse i Danmark.
Hvor gode de egentligt er, ved jeg ikke med 100% sikkerhed, men jeg kender til Mentiqua skolen, der ligger i Odense, og den synes jeg ikke så godt om, idet det forekommer mig at være en temmeligt ustruktureret skole, og Mentiquabørn har brug for megen strutur. (Jeg har selv 2 af slagsen og er selv Mentiquabarn)
Endvidere bygger den slet ikke på motorik eller idræt, og mangler derfor et vigtigt element af undervisningen.
Derudover er der Rudolf Steiner skolerne.
Disse er et kapitel helt for sig selv, men bygger helt og holdent på det legende menneske.
Som basis går det ud på, at børn først skal lære når de har lyst til at lære, og det er vældigt godt i mange sammenhænge, men det fungerer bare ikke i længden, da alle har brug for små skub for at lære nyt og komme videre.
Deres børnehaver bygger på samme pricip, og dem kan jeg kun varmt anbefale. Ligeledes kan Rudolf Steinerskolerne varmt anbefales til et barn, der er kørt helt fast i den almindelige folkeskole eller som er blevet voldsomt mobbet, men kun for et enkelt års tid eller to.
Børnene får mange gode værktøjer til at tackle livet i sin helhed og andre mennesker, og kreativiteten i mennesket bliver nærmest overudviklet.
Nogle af de største kunstnere i vores land er gamle Rudolf Steinerbørn, men man skal også være klar over, at de rent bogligt lærer alt, alt for lidt.
Rudolf Steinerskolerne tilbyger IKKE folkeskolens afgangsprøve til deres elever, og hvis man planlægger at tage barnet ud af 7. klasse for at frekventere en anden type skole, så de kan gå til eksamen i 9. klasse, så vil jeg sige at det er alt for sent. Børnene skal rykkes senerest når 4. klasse er slut.
Jeg har læst mange Steiner-børn op under netop dette forløb, og chokket over alt det, de ikke kan for at kunne klare sig bare nogenlunde i en almindelig 8. klasse kan blive alt for stort, for de har ganske enkelt ikke lært det.
Iøvrigt trives rigtigt mange Steiner-børn dårligt i videre studieforløb, og det er extremt sjældent de vil kunne klare en gymnasie- eller handelsuddannelse, men vil til gengæld lettere kunne klare en HF eksamen eller produktionskole.
Der findes også de mere ekstreme friskoler, herindunder hører til eksempel muslimske skoler og Scientology skolerne.
3) Lilleskolerne
Lilleskolerne vil gerne kalde sig friskoler, men de hører ikke ind under denne kategori, da disse er bygget over en politisk holdning i sin ideologi, og friskolebevægelsen vil ikke have børn og politik blandet sammen.
Som basis bygger de alligevel oftest på en blanding af Rudolf Steiner og den Grundvig-Kold'ske ideologi.
Der findes mange udmærkede lilleskoler rundt om i Danmark, men som sagt skal man være opmærksom på at de ikke bygger på noget religiøst overhovedet, men derimod ofte en socialistisk eller maoistisk fundamentalisme.
Ikke at det skinner meget igennem i vore dage, men det er dog stadig til stede som grundholdning.
Mange lilleskoler fører IKKE op til folkeskolens afgangsprøve.
Dette var lidt om de danske fri- og privatskoler.
mit bedste råd er, at gå på skolens hjemmeside, og også studere deres baggrund og ideologi, og endeligt opsøg skolen og bed om en samtale med skolelederen inden I bestemmer jer.
Håber I kan bruge det til noget.
Kærligst
Sussie
