Aborterer spontant

Puha, jeg fik den fantastiske ekstra steg på graviditetstesten den 31.10 for første gang i mit liv, og efter 1,5 års forsøg var jeg virkeligt glad!
Min mand og jeg glædede os virkeligt og kunne da heller ikke vente med at fortælle noget af verden det, min mor og hans forældre blev SÅ glade og det skulle bare være så skønt alt sammen...

Måtte fortælle det på mit arbejde et par dage senere trods det af jeg efter beregningerne kun var 6 uger henne pga nogle arbejdsforhold der gør at jeg ikke kan lave alle mine opgaver som gravid...

Allerede 6 dage senere vågnede jeg efter en skrækkelig drøm om at jeg blødte... Og desværre var der faktisk brun udflåd da jeg gik på toilettet... Jeg ringede til lægen der fik mig op til en tidlig scanning som ikke viste noget! I 6 uge kunne jeg ellers læse mig til at man burde kunne se 'noget'... De fortalte mig der kunne være forskellige scenarier - enten ville jeg få min menstruation ellers var jeg ikke nær så langt henne som forventet... Efter weekenden var jeg igen på gynækologisk afdelig pga smerter og fik taget endnu en blodprøve der viste at hcg var steget dig var den ikke særligt høj så de hældte til at jeg bare var meget tidligt gravid... Så det var jo positiv :-)

Men, til morgen fik jeg igen smerter og i dag var de kraftige og jeg kørte grædende retur fra arbejde dog kontaktede gynækologisk afd, fik endnu en tid og taget endnu en blodprøve....
Scanningen viste fortsat ingenting og lægen ville ringe når svaret på blodprøven kom og det gjorde hun også... Hcg tallet var faldet igen til under halvdelen af i mandags så jeg er ved at miste...
Jeg er endnu ikke begyndt at bløde, men har rigtigt ondt i umderlivet! - Det er forfærdeligt at gå og vente på at mit højeste ønske skal komme ud...

Har nogen af jer erfaringer med hvornår man kan forvente at det går igang??
Og hvor lang tid tager den slags??

Jeg er simpelthen så ked af det og græder ofte... Men er heldig at have min dejlige mand, der er rigtig sød omkring det hele og fantastisk mor der også støtter os rigtigt meget og gode venner...
Men for fanden hvor er det bare surt og træls!!

Jeg håber at der er nogen der vil dele deres erfaringer med mig... 

Jeg ved desværre ingenting. Men jeg ville ikke gå ud af tråden uden at sende dig en krammer! Det må være ubeskrivelig hårdt, det du/I går igennem.

Ønsker Jer det bedste!!

Jeg gik selv i 14 uger i sommers og troede vi skulle ha en baby, det skulle vi så ikke. Men vi opdagede det først til NF scanningen.

Det jeg vil siger er egentlig, at du ikke skal ha "for" ondt. For så skal du altså tage kontakt til gyn afdelingen igen og bede om hjælp til at komme af med det.

Jeg kunne ikke og var igennem et helvede, 3 medicinske aborter og 2 udskrabninger inden det var slut. Det tog fra torsdag til tirsdag hvor jeg fik den sidste udskrabning.

Det her siger jeg IKKE for at skræmme dig, men for at gøre dig opmærksom på at det ikke er nøvendigt at gennemgå smertehelvede for at komme af med det.

Tusind tak! Det er rigtigt sødt af dig.

Held og lykke med dig og din lille bebs!

Har så lige opdaget at jeg ikke kan stave i overskriften og indlægget men det er der nu ikke noget at gøre ved..

TinaPina det gør mig frygteligt ondt at du måtte igennem sådan en voldsom omgang :-(
Jeg skal bestemt tage kontakt til dem hvis det bliver for smertefuldt og ikke går ordentligt igang i løbet af weekenden..

Først vil jeg lige sende dig en kæmpe krammer!!! Det er rigtig hårdt og gør meget ondt både fysisk og psykisk! Jeg har selv prøvet det 2 gange og kan fortælle dig når først det begynder at bløde så går det heldigvis stærkt... Og bagefter har du bare alm. Mens. Når du har blødt ska du til en scanning så de kan se om alt er ude, og du får taget en blodprøve. Det er godt at din mand er sød og støttende, og det som var godt for mig var at tale om det, ja næsten tale det til døde faktisk! Og giv dig selv tid til St græde og være sur, for så får du det psykiske ud! Hvis der er noget du vil spørge om så skriv endelig, jeg ved præcis hvad du går igennem. Knus Sabrina

Ville bare sige jeg har læst dit indlæg og det gør mig ked af det at læse... Jeg ved ikke så meget om det, men som de andre også skriver hvis du får for ondt skal du kontakte dem...

Jeg ville også lige sende dig et varmt klem...

Majbritt

Hvor er I bare søde alle sammen!
Det er rigtigt dejligt at der er så omsorgsfulde mennesker til, for en I slet ikke kender...

Skal nok klare den men - undskyld min sprog - fuck hvor det stinker lige nu :-(
men som sagt, tak for alle de søde ord

En stor til dig. Det er bare så ulykkeligt, og så når i har prøvet så lang tid. Jeg har heldigvis ikke selv prøvet det, men min søster har lige mistet så ved lidt om hvor hårdt og ulykkeligt det er.

Håber det går hurtigt for dig nu, så du ikke bare skal gå og vente på det.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Kære dig!

Føler virkelig med dig..mistede for 7 år siden i 9. uge ved en SA der gik ca1½ døgn før der rigtig kom gang i det og ja smerterne er rigtig slemme..tiltrods for ejg ahr født 3(4) børn sys jeg smerterne ved SA var værre! MEn bliver det for slemt så kontakt dem igen!

 

Håber du kommer igennem det her på en okay god måde..har du brug for en snak så skriv til mig..har selv mistet ved en SA før og i år mistede vi en pige i 21. graaviditets uge så kender amnge af de følelser du går med!