Tusind tak piger, det hjalp sgu på humøret!! Det var faktisk lige, hvad jeg havde brug for at høre, alt det I skrev tilsammen.
Joan: Jeg er ked af at høre, at du også har haft at gøre med sådan en stjerne-psykopat. Og rigtig glad for at høre, at du har det godt nu! God idé med hunden... På et tidspunkt hængte jeg et skilt på døren med disse to:
OK, der satte jeg så lige et link ind til min hjemmeside... Flot. Nå, men det var et billede af to Pit bulls med kuperede ører, så I kan gå ind at se det der ;)
Og skrev: Her vogter Kølle og Svin :D Det havde jeg det så morsomt over, at jeg helt glemte at være bange.
Kunne godt være, man skulle anskaffe sig en schæeferhund...
Jeg er glad for din opbakning til ikke at henslæbe mit liv i angst anonymitet! Det vil jeg heller ikke! Kan jeg så forstå det!
Du har sikkert ret i den med at have lige den del med mord i munden... Det håber jeg i hvert fald. Og under slle omstændigheder, skal han i hvert fald ikke have lov at stjæle mere af mit liv ved at jeg holder mig i permanent alarmberedskab, hvis jeg på nogen måde kan undgå det! Så kunne han jo for så vidt lige så godt slå mig ihjel...
Måske man på forhånd kunne gøre politiet opmærksom på ham som en sikkerhedsforanstaltning... Måske man kunne få sådan en alarmknap, som de da gudskelov har fået stablet på benene til voldsramte kvinder langt om længe. Kunne tænkes, at det kunne give en følelse af tryghed at vide, at man bare kunne trykke på den, HVIS han skulle dukke op på et tidspunkt...
Knus fra UPS! Der var jeg lige ved at afsløre mig (C)
Astrid: Tusind tak for din galde 8D Jeg tror og håber, du har ret. Altså ikke i, at han har fået en ny kvinde at chikanere, for ham ønsker jeg ikke for min værste fjende, men ret i, at han nok har fundet nogle nye at gå op i i hvert fald. Og også, at han sikkert havde fundet mig, hvis han ville... Det er bare fordi, jeg ved, præcis hvor kuk-kuk mental, han er, så det ville heller ikke overraske mig, om der så gik 20 år og han så i den ensomhed, han højst sandsynligt får skabt sig hen ad vejen, bliver enig med sig selv om, at det skal gå ud over nogle... Og hvorfor ikke mig?
Men selvfølgelig er det ikke en måde at leve sit liv på! Altså mit liv. Jeg kan ikke spilde mere tid på at gå og være bange for ham. Det er jo ligesom hypokondri; at gå at frygte en kræftsygdom som måske og måske ikke kommer.
Og du har ret i det med Fritzl-sagen... Sådan skulle det jo helst ikke udvikle sig her på parcellen ;)
Knus
Mebach: Også tusind tak for din galde! Jeg er desværre bange for, at manden ikke bliver klogere end han var dengang. Dertil arbejder han alt, alt for lidt med sig selv og alt, alt for meget med at smede sine stygge rænker (eller smæde sine stygge ranker?? Pludselig helt i tvivl om, hvad det egentlig er man gør?)
Desuden var han blevet 30, da jeg stak af og jeg har gennem hans bror et par gange hørt lidt om, at han stadig foretog sig de samme ting, som han altid havde gjort.
Men jeg aner desværre ikke, hvor han er henne i verden. Jeg har forsøgt at google ham flere gange, men han er som forsvundet fra jordens overflade. Kunne frygte, at han havde skiftet navn.
Jeg ved han var på Viborg sygehus engang og på Skejby sygehus en anden gang, men nu er han i hvert fald ingen af disse steder...
Du må MEGET gerne hjælpe mig med at opsnuse ham, hvis du har nogle snedige tricks til den slags!!!
Har også tænkt på muligheden af, at han måske kunne være blevet "rask" og kunne tænke sig at give mig en undskyldning, for flink og sød kunne han naturligvis også være... Men jeg tvivler stærkt. Han har altid været Jekyll and Hide'sk, så det ene øjeblik angrer han og det næste vil han se blod...
Jeg er også sikker på, at han ikke ville sætte noget som helst på spil for at slå mig ihjel, men jeg er mere bekymret for, hvad han kan finde på, hvis han en dag mister det hele alligevel. Og det er der en vis sandsynlighed for, at han gør, for han har meget svært ved at respektere kvinder og var allerede blevet smidt ud af FADL (fagforening for lægestuderende, der tager sygehusvagter) fordi han havde skændtes med en kvindelig overordnet...)
Så nu vågner mit barn...
Knus fra mig og endnu engang tak for at opildne mig til anti-paranoia!
Anmeld