Heaven, hvordan har Lasse det i dag?

[citat][f][småt]Marco2 skriver:[/småt][/f] Åhh ha, Jannie. Det er bare det værste. Kan lige forestille mig hvad du går igennem. Da vi var indlagt med Em var det bare så hårdt at tænke på hvis hun nu var rigtig syg. Men det var hun heldigvis ikke. Og det håber jeg heller ikke Lasse er. Og du skal se, det hele skal nok gå... Men når det så er sagt synes jeg faktisk din læge er rigtig øv. Han skal jo ikke opliste alle de skrækkelige scenarier der kan være i vejen med Lasse, så længe han ikke ved det. På den måde opildner han jo til en masse unødige skræktanker. Så længe der skal findes svar på yderliger prøver bør det bare være hans kommentar til dig. "At der ikke kan siges noget på nuværende tidspunkt, da man må se hvad prøverne viser". Bare det at han nævner "misdannelser" går man jo som mor helt i sort!!!! Dummer stodder... ja, bliver sørme vred på dine vegne, for de tanker er ikke nødvendige før de er en realitet, og så må man så forholde sig til det på det tidspunkt! Det er jo "unødvendigt" at gå med de tanker i 4 FIRE!!! dage før man får svar.. Kan fortælle en lille "historie": Min partner i firmaet blev i foråret syg, og hun fik taget nogle blodprøver. Hendes praktiserende læge synes tallene så underlige ud, så hun gik også frem med bål og brand om at hun havde måske leukæmi!!!8( Og så blev vi jo alle bange, og tænkt skal hun nu dø, ha' kemo og alt det man nu begynder at tænke. Og hun var hunderæd for at fortælle hendes børn noget, for vidste de ville blive bange for om de ville miste deres mor. Da sygehuset havde analyseret prøverne viste det sig at hun bare havde en stafylikok-infektion (staves?) som bare skulle behandles med lidt penicilin. Og så havde vi alle gået i flere uger, og været nervøs for at hun nu var dødeligt syg.... Bare fordi den læge TROEDE det. Ved godt det er svært men prøv at tænke positivt, og at Lasse har det godt. Og er der noget i vejen er det heldigvis opdaget tidligt. Stort trøstende knus fra Ag! (H)[/citat] 1000 tak for dine søde ord - de var gode for mig at læse..... Jeg er faktisk også ret irriteret på lægen, for ja - han sætter billeder og tanker i hovedet på mig som jo reelt ikke er nødvendig endnu.... Jeg prøver også at holde hovedet koldt - men det er lidt svært, for jeg kan ikke holde tanken om, hvis han skulle være alvorligt syg, ud... at forestille mig Lasse ligge der i en hospitalsseng og gennemgå alle mulige og smertefulde prøver osv er så frygtelig... Han er normalt så livsglad en dreng, og jeg ville give alt for at tage hans smerte!!! alt!!! men men men - det skal jo lige siges at han rent faktisk har det ok idag, feberen er på vej ned og han har spist og leget godt. Jeg kan se fremgang, så det trøster mig.... Jannie

Søde Jannie. Jeg tænkte også, at din læge var idiot at sætte sådan nogle skrækscenarier op for dig og havde skrevet en hel tirade om det, men så blev jeg i tvivl om, om det var lægen, der havde gjort det eller var noget, du tænkte dig frem til, så jeg slettede det igen. AG's historie om veninden med stafylokokker er bare sådan et godt eksempel på, hvad den slags dumme læger kan sætte i gang af tanker. De burde indskærpes at tænke sigbare en lille smule om, før de øfler derud af med strøtanker. Jeg kan sørme godt forstå, at det er hårdt at skulle vente i 4 arbejdsdage på svar og så med en weekend imellem! Føj dog! Men PRØV at lade være med at male skrækscenarier om Lasse i hospitalsseng op for dig selv... Og puha, jeg forstår godt, det er svært at lade være... Men så husk i hvert fald igen, at det ville blive værst for dig, hvis det utopiske skulle ske, at det rent faktisk skulle gå så galt, som man forestiller sig i din situation. Lillemanden føler sig jo tryg, bare du er sammen med ham og viser ro og har det godt. 99 % af det ubehag man generelt føler ved sygdom og problemer i det hele taget som voksen, er jo de tanker, man bygger op om, hvordan det hele skal gå. Et lille barn er kun i nuet, hvor det måske lige gør ondt at blive stukket, men to minutter efter er det glemt igen og så ligger han ikke og spekulerer på resultater og eventualiteter. Så kære, søde Jannie, det er rigtig synd for [f]dig[/f] det her og jeg håber virkelig, du har en masse støtte omkring dig, der kan berolige dig og få dig til at lade være med at forestille dig det værste af det værste! Ellers kom til os og fortæl, så vi kan forsøge at muntre dig op med manglen på sandsynlighed for, at han fejler noget som helst! Dejlig oplysning fra Ivf'fen om, at nyreproblemer ikke viser sig ed bakterier i urinen f.eks! Knus fra Birgitte