Hej de damer.. (- og mænd) 
Vil forsøge at fortælle om lillemandens fødsel, hvis jeg kan uden at kludre helt i det..
D. 25.10.10 kl. 01.11 fik jeg den første ve.. Hver gang der kom en ny FLØJ jeg ud af sengen.. Kunne slet ikke holde ud at ligge ned.. Efter en times tid bad jeg Rasmus tage tid på dem, efter et par veer siger han, de varer altså 1 min., og der er ca. 2½ min. mellem.. Rasmus synes altså helt bestemt at jeg skulle ringe til FG, jeg mente ikke at det var nødvendigt så det diskuterede vi, mellem veerne i en times tid.. kl. 3.45 ringer jeg til FG, den søde JM i telefonen tager også tid og kan godt se at de har den rette længde ovs.. Men beder mig tage noget mad, en panodil og ligge mig til at sove lidt.. Både mad og panodil havde jeg prøvet, så jeg tog en mere og kravlede ned under dynen.. En time, og ingen søvn efter sagde jeg til Rasmus at jeg gerne ville i bad og have noget tøj på, for de gjorde altså virkelig ondt !! Da vi havde været i bad ringede jeg til FG igen og sagde at nu kom vi altså..
Vi skulle lige tanke på vej derind (billig benzin skulle vi da have), da Rasmus er færdig med at tanke holder en lastbil ind til siden og kommer og spørger om vej, han fattede bare INGENTING, så Rasmus måtte forklare ham vejen flere gange, imens jeg sad i bilen med veer der bare kom væltende..
Kl. var 5.30 da vi ankom til Roskilde sygehus, og gud hvor tog det lang tid at komme op til FG.. Da vi kom der op var det den søde JM Thilde fra telefonen der tog imod os.. Hun undersøgte mig, kun 3 cm åben (ØV ØV ØV), vi fik valget mellem at blive eller tage hjem.. Vi valgte at blive, jeg var overhovede ikke tryg ved at tage hjem igen.. Så jeg fik en klyx og blev sendt på toilettet... AAAAD..
Efter en times tid fik vi "vores egen" fødestue.. Kl. 7.45 var der vagtskifte, og ind af døren kom min konsultationsJM, hun skulle bare lige se om der var optaget.. Da hun så Rasmus udbrød hun NEEEJ er det jer ??? Øh ja !!! Jeg smutter lige ud og siger at jeg tager jer.. Øv øv øv.. Havde faktisk slet ikke lyst til at føde med hende.. Men hvor var hun faktisk god alligevel !!
Kl. 10 blev vi sendt ud at gå en times tid, for der havde jeg kun åbnet mig 4 cm, igen.. Øv øv øv hvor gik det bare langsomt.. Ud og gå, og fy for pokker hvor var det koldt.. 
da vi kom tilbage en time efter blev jeg undersøgt igen.. 5 cm.. Så måtte jeg komme i karet.. JUBIII !!! Der lå jeg og plaskede rundt i ca. 1½ time..
Jeg havde det bedst med at stå op.. Først hang jeg i vindueskarmen, den var dejlig kold, og lige over radiatoren, en dejlig blanding af varme og kulde.. Senere hen over sengen og til sidst op af Rasmus..
Nå, men da jeg kom op af karet havde jeg åbnet mig 6 cm, så kunne vi tage vandet.. JUBIIIII !!!! Og så var vandet grønt, så op i sengen, og BLIV der !!! ARGH nej.. Siden vandet blev taget væltede veerne ind, oven i hinanden..
Så var kl. efterhånden blevet 15.30 og Elsebeth skulle snart afløses.. Øv øv.. For nu var jeg faktisk blevet ret glad for hende.. Jeg nåede lige at have ca. 5 veer hvor jeg blev ved med at sige.. Nu presser jeg altså snart, og fik at vide at det måtte jeg absolut ikke.. Ca. kl. 16 undersøger Elsebeth mig en sidst gang for at kunne videregive mig bedst muligt.. 9 cm åben og det er søreme presseveer jeg har.. Så jeg får lov til at presse lidt med, da jeg er helt åben under veerne..
Hans hjertelyd dykkede så de begyndt at tage blodprøver på ham rimelig tit.. Ja tak, bare prop alt udstyret op i mig samtidig med at jeg skal presse ham ud..
Jeg havde under alle presseveerne en følelse af at der ikke skete noget..
Efter ca. 1 rimer og 15 min. med presseveer, hvor de har fundet ud af at han står skævt, og prøvet at få ham til at komme mere lige ned beslutter de at finde koppen frem.. Får til at starte med at vide at jeg har 3 forsøg, og eller bliver det KS.. De starter med den bløde kop som er på 3 gange, og så tror jeg jo ligesom at det er slut nu og vi kører til KS (og på det tidspunkt var jeg faktisk ret så ligeglad), men niksen, de finder den næste frem.. Og den smutter også bare af.. Så får jeg at vide at nu er det for alvor sidste gang, og kommer han ikke med denne gang er det ikke hans udvej, og så går det altså stærkt.. Men ud kommer han, på trods af at jeg faktisk ikke tror de regnede med det.. Og i næste ve kommer hans krop..
Mandag d. 25.10.10 kl. 17.32 - kom vores dejlige søn til verden..
Vægt: 4310 g.
Længde: 57 cm.
Da jeg åbner øjenene er der fyldt med mennesker på stuen.. JM Ulricce som kom ved vagtskifte, men som jeg egentlig nok ikke havde set fordi jeg lå med lukkede øjne, 2 læger som har taget blodprøver på ham, 2 børnelæger og 1 SOSU.. (Tror jeg, er faktisk ikke sikker)
Jeg får ham hurtigt op på maven mens de klipper navlesnoren og så kommer han videre over til børnelægen..
Da han er væk fra min mave føler jeg mig stadig gravid, og var pludselig bange for at en mere skulle ud, indtil Ulricce sagde at jeg skulle prøve at presse lidt når jeg følte for det, og så kom moderkagen.. Og vupti, så var maven tom..
Rasmus var helt rundt på gulvet og anede ikke hvor han skulle gøre af sig selv da jeg først havde født..
Jeg fik ca. 15 sting.. 
Vi kom på barselsgangen efter et par timer, og lå der til onsdag hvor jeg gerne ville hjem..
Vi nyder ham i fulde drag, på trods af at han sover rigtig skidt om natten.. Om dagen sover han ca. 4 timer, om natten skal han åbenbart kun sove 2 timer af gangen.. Pyhaaaa.. Det har været lidt hårdt.. 
Håber det var til at forstå, spørg gerne hvis der er noget der ikke er helt klart
