Hej alle jer skønne nybagte mødre...!!!!
Jeg håber I er ved at vænne jer til jeres nye roller og lære jeres små sejlige unger at kende for alvor!!!!
Jeg er så småt begyndt at føle mig mere tryg ved det alt sammen!!! Men puha... sikke mange følelser, der flyver rundt i mit hovede... heheh!!!!
At blive mor har været det vildeste NOGENSINDE!!!! Tænk at man kan føle SÅÅÅ meget for et lille menneske, man har kendt i så kort tid!!! Men jøsses... jeg er fuldstændig solgt i vores lille Wilma!!!
Men hold da op.... det er samtidig det aller mest angstprovokerende, skræmmende og utrygge jeg nogensinde har oplevet!!! Gør man det nu godt nok? Vokser hun som hun skal? Ammer jeg rigtigt? Får vi søvn i nat? Begynder hun at skrige lige pludselig? Kan jeg få hende til at sove, også selvom jeg lægger hende fra mig i liften??
Jaaah der er mange bekymringer!!!
Men heldigvis kan sundhedsplejersken gang på gang konstatere, at vi har en fantastisk sej lille pige, der vokser derudaf, er meget nysgerrig og langt fremme i udviklingen!!! I en alder af 2½ uge sendte hun vores SH et meget bevidst smil og SH var ved at falde bagover... hahah!!! Så var det ikke bare den skøre mor, der mente, at smilene var begyndt at blive bevidste!!! SEEEEEJT manner!!!!
Wilma er idag 22 dage gammel... sover stadig en del om dagen....!! Tager ca. 5 timer i træk først på natten, får derefter mad, og så sover hun igen et par timer inden vi står op!!!
Hun spiser godt.... ca. hver 2-3 time om dagen!! Hun har taget FLOT på - 500 gram på de sidste 2 uger!!
Jeg kan mærke, at jeg stadig har svært ved at takle, når hun er ked af det!! Det gør ondt på mig, og jeg blir en anelse frustreret!!! Men heldigvis er hun stort set altid en meget nem lille pige, der kun giver lyd fra sig, hvis hun har noget i bleen eller er sulten... og det kan man jo gøre noget ved!!!
Hun har den sidste lille uges tid haft mavekneb... og jeg mistænker d-dråberne som årsagen....!!! Det er nemlig først begyndt efter vi har givet hende dem... øv... min stakkels lille pige!!!
Det generer hende en del, men heldigvis kan jeg stadig aflede og trøste.. og det hjælper at lave benøvelser og massere hendes mave!!!
Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan jeres første uger har været???
Hvad har været hårdt? Hvad har været ren lykke?? Hvad har været svært at vænne sig til??? Hvordan sover jeres små? Spiser de godt? Amning? osv!!!!
Vi er efterhånden ved at være kommet til bunds i alle besøgene... og puha, det er altså dejligt!! Det har været lidt meget med besøg så ofte!!!
Jeg har forresten fået tildelt en mødregruppe... og jæææææææææh lykken vil ingen ende tage!!! Vi er 6 mødre ialt, og 2 af dem kender jeg i forvejen.... det er SÅ skønt - og jeg er sikker på, at vi får det fantastisk sammen... juhuuuue!!!!
Glæder mig til at høre jeres andre oplevelser i mødet med forældreskabet!!!!
Mange hilsner fra Lea, som bare er fuldstændig skudt i sin lille prinsesse Wilma 