Nok ikk for smart at være skruk...

Jeg har valgt at skrive anonymt.. Ved ikke om jeg kender nogen herinde og er ikke klar til "at springe ud af skabet" så at sige

Sagen er den at jeg faktisk aldrig har villet have børn.. Selv heller ikk hvis jeg har været sammen med en som gerne ville.. Det er for mig et ENORMT skridt og jeg er nok inderst inde virkelig bange for at jeg ikke slår til.. Men sådan er der vist mange der har det..

Jeg har nu fundet mig en fantastisk kæreste, og vi har det vanvittigt godt sammen... Vi har officielt været kærester i 3 måneder og set hinanden i et halvt år. Vi har en længere historie sammen på nok 3-4 år vil jeg skyde på, men aldrig været kærester før... Det skyldes nok mest at jeg er blevet ældre og også at vi er blevet rigtig gode til at snakke sammen om hvad vi vil og ikke vil... Det skal siges at han er 27 og jeg 21..

Nåmn vi er altså sammen nu og bor faktisk også sammen.. Jeg har ellers boet hos min mor fordi økonomien ikke lige strækker sig til en lejlighed når jeg er på su. Jeg har blandt andet et lån jeg betaler ret meget af på for at blive færdig med det.. Jeg er stille og roligt flyttet ind hos ham og han har for nyligt sagt at nu er mit hjemme altså hos ham..

Han har tidligere sagt at han helst ville have børn inden han bliver 30, og det kan jeg sagtens forstå.. Han vil virkelig gerne være far og jeg ved han ville være fantastisk til det.. Det har så smittet lidt af på mig og efter in bedste veninde for nyligt fødte en dejlig dreng kan jeg ikke rigtig få det ud af hovedet... Jeg er blevet mere skruk en jeg nogensinde havde forestillet mig man kunne.. Og er samtidig bange for om jeg kan blive mor, for har aldrig været god til børn...Og jeg er ikk meget for at sige det til ham... For vi beskytter os ikke rigtig når vi dyrker sex..

Det er så noget jeg skal snakke med ham om for jeg ville slet ikk kunne klare en abort lige nu. Det er også derfor je skriver her for lige at blive rustet til at atge snakken med ham..

Nåmn mit egentlige spørgsmål er nok hvordan det var for jer at få barn første gang? Var alle rammerne der? Jeg vil for eksempel gerne have hus med have og en god familiebil først.. Vil gerne at mine børn skulle vokse op et enkelt sted, ogh helst et sted med have, og evt nogle dyr, da jeg tror det er godt for børn at omgåes dyr.

Hvad med økonomien? Var den perfekt? Havde i råd til alle de fine babyting? Altså jeg er vild med genbrug, men det kommer jo alligevel til at koste..

Og vigtigst: hvor længe havde i været sammen før det skete? Og var det planlagt? Vi har jo ikke været sammen ret længe, men har til gengæld kendt hinanden meget længe og kender hinandne godt... Og ved vi kan finde ud af at snakke om ting, og fortælle når noget er galt..

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg spørger.. Håber måske der springer nogen frem og siger "gør det!!" Mennn ved jo også godt at det nok ikk sker..

Vil bare gerne høre hvordan det skete for jer.. Også så jeg ved havd jeg vil sige når vi skal snakke om det med præventionen.. Kan jo være en af os foreslår at sker det så sker det.. Men vil ikke gøre det hvis vores situation ser helt skæv ud... Så vil jeg hellere tage forholdsregler og vente til huset og pengene er der...

Håber det giver mening...

Og forresten.. Kan man have et barn når man bor på 2 sal?  

Alle dine spørgsmål i forhold til at være klar med hus, bil, dyr og økonomi er det nok begrænset hvor mange der kan leve op til. Med min første havde vi kendt hinanden i 1 års tid og jeg var 25 på det tidspunkt. Vi boede i en lejet lejlighed og min daværende kæreste var så dårlig til det med økonomi at det endte med at vi efter 1½ måtte flytte fra lejligheden og langt væk fra alting i et lånt sommerhus. Så der var ikke styr på noget somhelst. Og hun er i dag 14 år. Og hvis hun kom hjem til mig som 21-årig og fortalte at hun rigtig gerne ville have et barn ville jeg nok råde hende til at vente lidt mere. Jeg synes det er tidligt som 21-årig at få barn. Du har jo mange ting du skal opleve og se endnu.

Jeg har nu en ny mand som har en søn og vi har en fælles dreng på 4 år. Vi havde kendt hinanden 1 år da vi valgte at få ham. Men vi har flere gange snakket om alle de ting vi gerne ville hvis ikke vi havde haft børn. Altså rejse rigtig meget. Det er møgdyrt og besværligt at rejse med børn. For det første. For det andet kan man ikke bare foretage sig spontane ting. Såsom at gå i biffen, i teateret eller hvad man nu har lyst til. For det tredie - børn skal helst have nogle faste rammer, såsom spise- og sengetider. Så hvis man har lyst til at spise kl. 22 eller gå i seng kl 20. Så kan man bare ikke det når man har børn. Der er rigtig mange ting man er forhindret i når man har børn. Så tag noget mere tid til at nyde hinanden og den tid I har sammen.

Held og lykke og pas på dig selv.

Tak for svaret

Lige det med at man ikke ar meget frihed har haft en stort del i min tidligere holdning at jeg ikke ville være mor.. Så det er slet ikk der den trykker.. Har altid sagt at jeg skulle nogle bestemte ting først. Og det synes jeg sådan set at jeg har gjort. Ved at man aldrig kan forberede sig på hvor meget tid det egentlig kræver, men det ser jeg ikke som værende et afgørende problem mere..

Det er absolut ikke fordi jeg vil gøre det lige nu og her hvis det viser sig at jeg ikk er helt væk at høre på.. Det skal jo stadig snakkes igennem med kæresten og alt det.. Og det er ret nyt alt sammen.. Så vil ikk bare storme afsted.. Det håber jeg ikk jeg har givet indtryk af..

Mine tanker går mest på om det rent fysisk ville kunne lade sig give sig... Og om det er tåbeligt at bringe det op når vi har været kærester så kort tid.. Ved at det et sted kun er op til os og hvordan vi har det.. Men det er nu rart at høre andres syn på det..

Jeg har valgt at skrive anonymt.. Ved ikke om jeg kender nogen herinde og er ikke klar til "at springe ud af skabet" så at sige

Sagen er den at jeg faktisk aldrig har villet have børn.. Selv heller ikk hvis jeg har været sammen med en som gerne ville.. Det er for mig et ENORMT skridt og jeg er nok inderst inde virkelig bange for at jeg ikke slår til.. Men sådan er der vist mange der har det..

Jeg har nu fundet mig en fantastisk kæreste, og vi har det vanvittigt godt sammen... Vi har officielt været kærester i 3 måneder og set hinanden i et halvt år. Vi har en længere historie sammen på nok 3-4 år vil jeg skyde på, men aldrig været kærester før... Det skyldes nok mest at jeg er blevet ældre og også at vi er blevet rigtig gode til at snakke sammen om hvad vi vil og ikke vil... Det skal siges at han er 27 og jeg 21..

Nåmn vi er altså sammen nu og bor faktisk også sammen.. Jeg har ellers boet hos min mor fordi økonomien ikke lige strækker sig til en lejlighed når jeg er på su. Jeg har blandt andet et lån jeg betaler ret meget af på for at blive færdig med det.. Jeg er stille og roligt flyttet ind hos ham og han har for nyligt sagt at nu er mit hjemme altså hos ham..

Han har tidligere sagt at han helst ville have børn inden han bliver 30, og det kan jeg sagtens forstå.. Han vil virkelig gerne være far og jeg ved han ville være fantastisk til det.. Det har så smittet lidt af på mig og efter in bedste veninde for nyligt fødte en dejlig dreng kan jeg ikke rigtig få det ud af hovedet... Jeg er blevet mere skruk en jeg nogensinde havde forestillet mig man kunne.. Og er samtidig bange for om jeg kan blive mor, for har aldrig været god til børn...Og jeg er ikk meget for at sige det til ham... For vi beskytter os ikke rigtig når vi dyrker sex..

Det er så noget jeg skal snakke med ham om for jeg ville slet ikk kunne klare en abort lige nu. Det er også derfor je skriver her for lige at blive rustet til at atge snakken med ham..

Nåmn mit egentlige spørgsmål er nok hvordan det var for jer at få barn første gang? Var alle rammerne der? Jeg vil for eksempel gerne have hus med have og en god familiebil først.. Vil gerne at mine børn skulle vokse op et enkelt sted, ogh helst et sted med have, og evt nogle dyr, da jeg tror det er godt for børn at omgåes dyr.

Hvad med økonomien? Var den perfekt? Havde i råd til alle de fine babyting? Altså jeg er vild med genbrug, men det kommer jo alligevel til at koste..

Og vigtigst: hvor længe havde i været sammen før det skete? Og var det planlagt? Vi har jo ikke været sammen ret længe, men har til gengæld kendt hinanden meget længe og kender hinandne godt... Og ved vi kan finde ud af at snakke om ting, og fortælle når noget er galt..

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg spørger.. Håber måske der springer nogen frem og siger "gør det!!" Mennn ved jo også godt at det nok ikk sker..

Vil bare gerne høre hvordan det skete for jer.. Også så jeg ved havd jeg vil sige når vi skal snakke om det med præventionen.. Kan jo være en af os foreslår at sker det så sker det.. Men vil ikke gøre det hvis vores situation ser helt skæv ud... Så vil jeg hellere tage forholdsregler og vente til huset og pengene er der...

Håber det giver mening...

Hey

Jeg skal til at have mit første barn og er fyldt 23 her i sep. og indtil jeg blev gravid havde jeg det fuldstændig som dig, og jeg fandt mig en kæreste som havde børn i forvejen.. SKØNT tænkte jeg, så skal jeg ikke have nogen, han har fået sine børn

Så blev jeg så gravid, MEGET uventet og kun været sammen 6 mrd, og vi satte os ned og snakkede det igennem og blev enige om at vi vil beholde det

Vi har intet hus, ikke en 100% fantastik økonomi, og ingen kæmpe familiebil, har ikke fået en uddannelse endnu

MEN - Vi har en lækker lejlighed med værelser til alle børn, en dejlig have, overskud i økonomien til en lille ny - Jeg har intet imod brugte ting, selvf. køber jeg nogen ting fra ny. - og vi har en kia picanto hvor der er plads til alle unger og en barnevogn på et stativ. Begynder på uddannelse igen når jeg er færdig med barsel.

Enten er man 100% klar pyskisk og fysik til at få børn inden man blir det, eller os blir man det når man står og skal til at den bette bebs.
Lad værd med at tænke alt for meget over tingene, altså med økonimi osv, for det ordner sig faktisk alligevel har jeg fundet ud af ss

Håber det gav lidt til det du tænker over

Kram Christina

27+6

Anonym skriver:

Og forresten.. Kan man have et barn når man bor på 2 sal?  

Ja selvf kan man det hvorfor skulle man ikke kunne deT?

Missi skriver:

Ja selvf kan man det hvorfor skulle man ikke kunne deT?

Jeg ved det ærlig talt ikke... Noget med trapper og barnevogne tror jeg  Men der er en dejlig aflåst cykelkælder som kan bruges til opbevaring af barnevogn... Såeh.. Tanketorsk vidst...

Missi skriver:

Hey

Jeg skal til at have mit første barn og er fyldt 23 her i sep. og indtil jeg blev gravid havde jeg det fuldstændig som dig, og jeg fandt mig en kæreste som havde børn i forvejen.. SKØNT tænkte jeg, så skal jeg ikke have nogen, han har fået sine børn

Så blev jeg så gravid, MEGET uventet og kun været sammen 6 mrd, og vi satte os ned og snakkede det igennem og blev enige om at vi vil beholde det

Vi har intet hus, ikke en 100% fantastik økonomi, og ingen kæmpe familiebil, har ikke fået en uddannelse endnu

MEN - Vi har en lækker lejlighed med værelser til alle børn, en dejlig have, overskud i økonomien til en lille ny - Jeg har intet imod brugte ting, selvf. køber jeg nogen ting fra ny. - og vi har en kia picanto hvor der er plads til alle unger og en barnevogn på et stativ. Begynder på uddannelse igen når jeg er færdig med barsel.

Enten er man 100% klar pyskisk og fysik til at få børn inden man blir det, eller os blir man det når man står og skal til at den bette bebs.
Lad værd med at tænke alt for meget over tingene, altså med økonimi osv, for det ordner sig faktisk alligevel har jeg fundet ud af ss

Håber det gav lidt til det du tænker over

Kram Christina

27+6

Tak.. Det gjorde det ihvertfald...

Fik vist ikke nævnt at vi sidder i en toværelses lige nu.. Her er ikke super meget plads.. Men tænker lidt at det første halve år er der måske ikke behov for sperat børneværelse etc.. Men regner absolut ikke med at blive boende her så længe...

Anonym skriver:

Tak.. Det gjorde det ihvertfald...

Fik vist ikke nævnt at vi sidder i en toværelses lige nu.. Her er ikke super meget plads.. Men tænker lidt at det første halve år er der måske ikke behov for sperat børneværelse etc.. Men regner absolut ikke med at blive boende her så længe...

Hehe vi har fået i en 2 værelses med 2 krudtuler hver anden uge indtil for en uge siden, hvor vi fik ny lejlighed.. den bette får heller ikke værelse til at starte med, er der efter min mening ikke behov for, han skal alligevel ligge ved os det første års tid

Anonym skriver:

Tak for svaret

Lige det med at man ikke ar meget frihed har haft en stort del i min tidligere holdning at jeg ikke ville være mor.. Så det er slet ikk der den trykker.. Har altid sagt at jeg skulle nogle bestemte ting først. Og det synes jeg sådan set at jeg har gjort. Ved at man aldrig kan forberede sig på hvor meget tid det egentlig kræver, men det ser jeg ikke som værende et afgørende problem mere..

Det er absolut ikke fordi jeg vil gøre det lige nu og her hvis det viser sig at jeg ikk er helt væk at høre på.. Det skal jo stadig snakkes igennem med kæresten og alt det.. Og det er ret nyt alt sammen.. Så vil ikk bare storme afsted.. Det håber jeg ikk jeg har givet indtryk af..

Mine tanker går mest på om det rent fysisk ville kunne lade sig give sig... Og om det er tåbeligt at bringe det op når vi har været kærester så kort tid.. Ved at det et sted kun er op til os og hvordan vi har det.. Men det er nu rart at høre andres syn på det..

Der er ingen der kan fortælle dig om det rent fysisk kan lade sig gøre før du/I prøver.  Men du siger at I ikke bruger nogen form for beskyttelse og det er nok ikke så smart når I endnu ikke har besluttet jer eller snakket om at få børn.

Og så må jeg sige at det er imponerende at du som 21-årig har nået alt det du gerne vil.... Altså lige bortset fra at købe hus, bil og dyr...