hvorfor har jeg brug for det?

Hej allesammen!

I dag har vi haft besøg af SP og hun sagde at det går så godt at hun ikke synes vi behøver flere besøg! Selvfølgelig kan vi få dem hvis vi vil og vi kan altid ringe, men hun vil ikke aftale flere

Laura udvikler sig med lynets hast og er, ifølge SP, utroligt dygtig både motorisk OG sprogligt (hvilket åbenbart ikke er så normalt da dem der er motorisk langt fremme ofte er langsommere sprogligt, og omvendt). Hun var meget imponeret over hende og kommenterede også hvor tryg og kærlig hun er og hvor opmærksom hun er på de mennesker der er til stede (hun skulle lige se SP an og da spørge mig om hun var ok, og efter lidt tid kravlede hun hen til hende og gav hende et stykke legetøj ).

Hun havde intet negativt at sige og roste mig (og Daniel) for vores måde at håndtere det hele og roste os for den tydelige ro og kærlighed vi opdrager vores datter med...

Nå.. Men jeg ved jo godt at min datter er verdens lækreste unge og jeg ved jo godt at hun STORtrives og udvikler sig fantastisk... Men alligevel var jeg nervøs for det her besøg! Jeg havde BEHOV for at høre ros og få at vide at hun er ligeså lækker som jeg synes hun er!

Jeg talte også med SP om det og vi blev enige om at det vist er ret normalt at man som MOR har brug for at alle andre bekræfter én i hvor lækker, fantastisk og perfekt ens unge er... Men hvorfor?

Ros og anderkendelse er godt, men i bund og grund er det vel bedøvende ligegyldigt hvad andre mener! Så længe man selv kan se hvor fantastiske de er og man selv er tilfreds med præstationen er det vel ligemeget hvad andre mener?

Hvorfor har jeg brug for ros når det kommer til Laura? Det er det samme herinde.. Jeg vi gerne have at alle ser hvor lækker hun er og hører hvor dygtig hun er og roser hende og mig for det! hmm

Hvorfor har jeg brug for SÅ meget anderkendelse når det drejer sig om mit barn?

Knus Caroline 

Lille skat! Jeg vil gerne agere frontfigur på ros- og anerkendelsesdelen. Kan man andet end at rose og give komplimenter, når man har en dejlig Laura?

P.S. Jeg holder også meget af dig, selvom vi (endnu) ikke har mødtes, men jeg føler vi kender hinanden

Baagøe skriver:

Lille skat! Jeg vil gerne agere frontfigur på ros- og anerkendelsesdelen. Kan man andet end at rose og give komplimenter, når man har en dejlig Laura?

P.S. Jeg holder også meget af dig, selvom vi (endnu) ikke har mødtes, men jeg føler vi kender hinanden

Det er bare mærkeligt hvorfor jeg har det behov for at andre skal fortælle mig at jeg gør det godt, som mor! For andre skal satme ikke fortælle mig at jeg IKKe gør det godt som mor

Måske er det "bare" fordi Laura er det jeg er ultimativt mest stolt af og derfor vil jeg gerne have anderkendelse.. hmm!

Caroline86 skriver:

Hej allesammen!

I dag har vi haft besøg af SP og hun sagde at det går så godt at hun ikke synes vi behøver flere besøg! Selvfølgelig kan vi få dem hvis vi vil og vi kan altid ringe, men hun vil ikke aftale flere

Laura udvikler sig med lynets hast og er, ifølge SP, utroligt dygtig både motorisk OG sprogligt (hvilket åbenbart ikke er så normalt da dem der er motorisk langt fremme ofte er langsommere sprogligt, og omvendt). Hun var meget imponeret over hende og kommenterede også hvor tryg og kærlig hun er og hvor opmærksom hun er på de mennesker der er til stede (hun skulle lige se SP an og da spørge mig om hun var ok, og efter lidt tid kravlede hun hen til hende og gav hende et stykke legetøj ).

Hun havde intet negativt at sige og roste mig (og Daniel) for vores måde at håndtere det hele og roste os for den tydelige ro og kærlighed vi opdrager vores datter med...

Nå.. Men jeg ved jo godt at min datter er verdens lækreste unge og jeg ved jo godt at hun STORtrives og udvikler sig fantastisk... Men alligevel var jeg nervøs for det her besøg! Jeg havde BEHOV for at høre ros og få at vide at hun er ligeså lækker som jeg synes hun er!

Jeg talte også med SP om det og vi blev enige om at det vist er ret normalt at man som MOR har brug for at alle andre bekræfter én i hvor lækker, fantastisk og perfekt ens unge er... Men hvorfor?

Ros og anderkendelse er godt, men i bund og grund er det vel bedøvende ligegyldigt hvad andre mener! Så længe man selv kan se hvor fantastiske de er og man selv er tilfreds med præstationen er det vel ligemeget hvad andre mener?

Hvorfor har jeg brug for ros når det kommer til Laura? Det er det samme herinde.. Jeg vi gerne have at alle ser hvor lækker hun er og hører hvor dygtig hun er og roser hende og mig for det! hmm

Hvorfor har jeg brug for SÅ meget anderkendelse når det drejer sig om mit barn?

Knus Caroline 

Hejsa:0)

Jeg tror det er ganske normalt:0) Jeg kender godt selv følelsen og havde også trangen i stoor grad da jeg fik Asta.

Alenemor - ikke så gammel osv osv så havde brug for bekræftelsen. Behovet blev mindre med tiden og med Anton nærmest forsvundet.

Men tror da det er et behov for os alle sammen. Vi er jo pave stolte af det vi gør, at være gravide, føde det her vidunder osv osv.

Vi ønsker jo at hele verdenen synes at ligenøjagtig vores børn er de skønneste i verdenen og intet bedre er da at fx at smide billeder herind af dem og få at vide at de er skønne:0)

tror også lidt det rummer i, mens børnen er små at de jo ikke kommer og siger mor du er skøn og jeg elsker dig, der skal de lige være lidt større, og når de ikke selv kan, så må andre gøre det for dem:0) Giver det mening:0)

Knus

Caroline86 skriver:

Hej allesammen!

I dag har vi haft besøg af SP og hun sagde at det går så godt at hun ikke synes vi behøver flere besøg! Selvfølgelig kan vi få dem hvis vi vil og vi kan altid ringe, men hun vil ikke aftale flere

Laura udvikler sig med lynets hast og er, ifølge SP, utroligt dygtig både motorisk OG sprogligt (hvilket åbenbart ikke er så normalt da dem der er motorisk langt fremme ofte er langsommere sprogligt, og omvendt). Hun var meget imponeret over hende og kommenterede også hvor tryg og kærlig hun er og hvor opmærksom hun er på de mennesker der er til stede (hun skulle lige se SP an og da spørge mig om hun var ok, og efter lidt tid kravlede hun hen til hende og gav hende et stykke legetøj ).

Hun havde intet negativt at sige og roste mig (og Daniel) for vores måde at håndtere det hele og roste os for den tydelige ro og kærlighed vi opdrager vores datter med...

Nå.. Men jeg ved jo godt at min datter er verdens lækreste unge og jeg ved jo godt at hun STORtrives og udvikler sig fantastisk... Men alligevel var jeg nervøs for det her besøg! Jeg havde BEHOV for at høre ros og få at vide at hun er ligeså lækker som jeg synes hun er!

Jeg talte også med SP om det og vi blev enige om at det vist er ret normalt at man som MOR har brug for at alle andre bekræfter én i hvor lækker, fantastisk og perfekt ens unge er... Men hvorfor?

Ros og anderkendelse er godt, men i bund og grund er det vel bedøvende ligegyldigt hvad andre mener! Så længe man selv kan se hvor fantastiske de er og man selv er tilfreds med præstationen er det vel ligemeget hvad andre mener?

Hvorfor har jeg brug for ros når det kommer til Laura? Det er det samme herinde.. Jeg vi gerne have at alle ser hvor lækker hun er og hører hvor dygtig hun er og roser hende og mig for det! hmm

Hvorfor har jeg brug for SÅ meget anderkendelse når det drejer sig om mit barn?

Knus Caroline 

Hej smukke!

Jeg tænker lidt, om du kan have denne følelse, fordi du er yngre end gennemsnittet, og er bange for at gøre noget forkert? At andre ikke må se dig som en dårligere mor? 

Jeg synes ihvertfald I har en lækker mås derhjemme, og I virker som nogle virkelige harmoniske og kærlige forældre! Og at Laura kom på lige netop det rigtige tidspunkt for jer!!

Ved du hvad..uanset hvor gammel man er, når man får børn, så vil der altid være et behov for at få sine børn bekræftet og derigennem en selv bekræftet...så det er helt normalt.
Har da haft det sådan med mine unger og har det da stadig sådan, selvom de 2 af dem er voksne og den 3. er teen på 13.
Så det er ikke noget nyt overhovedet.
Man vil gerne at de trives og udvikler sig som de skal, og gerne lidt ekstra, hvis de kan
Det er vel også derfor man gør sit bedste for at give dem en ordentlig opdragelse, sådan at folk kan sige når man går:
- Kom endelig igen, det er altid en fornøjelse at have dine unger og dig på besøg!

Kærligst
Sussie

Valle81 skriver:

Hejsa:0)

Jeg tror det er ganske normalt:0) Jeg kender godt selv følelsen og havde også trangen i stoor grad da jeg fik Asta.

Alenemor - ikke så gammel osv osv så havde brug for bekræftelsen. Behovet blev mindre med tiden og med Anton nærmest forsvundet.

Men tror da det er et behov for os alle sammen. Vi er jo pave stolte af det vi gør, at være gravide, føde det her vidunder osv osv.

Vi ønsker jo at hele verdenen synes at ligenøjagtig vores børn er de skønneste i verdenen og intet bedre er da at fx at smide billeder herind af dem og få at vide at de er skønne:0)

tror også lidt det rummer i, mens børnen er små at de jo ikke kommer og siger mor du er skøn og jeg elsker dig, der skal de lige være lidt større, og når de ikke selv kan, så må andre gøre det for dem:0) Giver det mening:0)

Knus

ja, det giver faktisk rigtigt meget mening! Tror du har ret i det med kys, kram og kærlige ord fra de små! Laura er begyndt at kravle hen og bede om kys og kram og NØØØØJ hvor er det skønt

sådan tror jeg at vi alle sammen har det.

jeg synes også selv det er vildt dejligt at få ros når det kommer til vanessa.

elsker når mine veninder siger at de er SÅ stolte af mig og at de synes jeg klarer det så godt. det er rigtig dejligt at hører, især også når alt nu gik helt galt med spencer ( du kender jo historie ) og ting ikke blev som man havde forventet. 

tror de fleste har det sådan

Tutter skriver:

Hej smukke!

Jeg tænker lidt, om du kan have denne følelse, fordi du er yngre end gennemsnittet, og er bange for at gøre noget forkert? At andre ikke må se dig som en dårligere mor? 

Jeg synes ihvertfald I har en lækker mås derhjemme, og I virker som nogle virkelige harmoniske og kærlige forældre! Og at Laura kom på lige netop det rigtige tidspunkt for jer!!

tja.. hmm... nej, tror egentlig ikke det er pga. min alder... ser jo slet ikke mig selv som "UNG MOR"... Og jeg ved jo netop godt at jeg er en skide god mor og at min unge er MØG lækker og dygtig!

For der er egentlig ikke en gram i mig som frygter jeg er en dårlig mor! For det ved jeg jo godt at jeg er en god mor

Caroline86 skriver:

ja, det giver faktisk rigtigt meget mening! Tror du har ret i det med kys, kram og kærlige ord fra de små! Laura er begyndt at kravle hen og bede om kys og kram og NØØØØJ hvor er det skønt

He He:0)

Og nu når vi snakker om de - så har jeg da lige oprettet et ros mig for Anton er lidt for lækker indlæg:0)

he he:0)

Elsker at se og høre om Laura, så det gør ikke spor at du søger bekræftelsen herinde - det er jo lidt det vi er her for:0)