En rigtig trist og træls morgen :-(

SUK! Jeg har lige brug for at komme af med lidt luft

Imorges gav jeg min store datter på snart 6 år, valget om hun ville køres eller tage skolebussen i skole.... Selvfølgelig ville hun tage skolebussen, og hun var glad og glædede sig til at komme i skole igen, oveni på 9 dage med lungebetændelse og sygdom.

Da vi kom ned til bussen smed hun sit net med skiftetøj på jorden, og sagde at det ville hun ikke have med. Så bad jeg hende om at samle det op og understregede samtidig at det ikke kunne diskuteres hvorvidt hun skulle have  nettet med eller ej!  Hun går i en SFO hvor de er ude hver dag, og i og med at vejret ikke er tip top pt. er det nødvendigt at have nettet med! Det ville hun BARE IKKE! Nå, men jeg bad hende så efterfølgende om at sætte sig ind i bussen....

Men pludselig nægtede pigebarnet at gå ind i bussen, og ville istedet køres i skole! Dér må jeg indrømme at jeg blev vred. Hun havde jo netop fået valgmuligheden inden vi gik hjemmefra, så jeg holdte hårdt på, at det kunne der overhovedet ikke være tale om, og forsøgte yderligere at få hende op på et sæde i bussen... Det ville hun heller ikke, så det endte med at jeg sagde til buschafføren, at han bare måtte lukke døren, og køre - og det gjorde han! Dér i døråbningen af bussen stod min 5-årige datter og stortudede - ikke på en hysterisk måde, men på sådan en måde ala : Jeg-er-virkelig-ked-af-det-også-går-du-bare-fra-mig!!! og gud hvor må jeg indrømme, at en dårlig samvittighed pludselig kom væltende ind over mig..... Tanker som, "gjorde jeg nu det rigtige?" - "skulle jeg havde handlet anderledes" - "sidder hun nu i bussen med en følelse af at hendes mor har svigtet hende "hvor længe vil hun være så ked af det" osv osv.

Nå, men det endte så med at jeg ringede til skolen da jeg kom hjem, og bad kontoret om at få hendes klasselærer til at ringe mig op i frikvarteret. Hun ringede heldigvis 5 min. efter, og vi fik en  snak. Hun kunne så fortælle mig, at Mathilde ikke længere var ked af det, og at hun ikke havde grædt dernede, så det var rigtig dejligt at høre!!! Men puha for en morgen - det er ALDRIG rart at starte dagen på sådan en måde....

Tak fordi I læste med.....

Pu ha sikke en måde at starte dagen på

Personligt synes jeg nu at du gjorde det rigtige selvom at det var hårdt. Men det var da en god ide at ringe til skolen, så kunne du også få lidt ro i sindet.

Øv...det var da synd for hende....

Jeg havde nok valgt anderledes, men sådan er vi så forskellige.....

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

SUK! Jeg har lige brug for at komme af med lidt luft

Imorges gav jeg min store datter på snart 6 år, valget om hun ville køres eller tage skolebussen i skole.... Selvfølgelig ville hun tage skolebussen, og hun var glad og glædede sig til at komme i skole igen, oveni på 9 dage med lungebetændelse og sygdom.

Da vi kom ned til bussen smed hun sit net med skiftetøj på jorden, og sagde at det ville hun ikke have med. Så bad jeg hende om at samle det op og understregede samtidig at det ikke kunne diskuteres hvorvidt hun skulle have  nettet med eller ej!  Hun går i en SFO hvor de er ude hver dag, og i og med at vejret ikke er tip top pt. er det nødvendigt at have nettet med! Det ville hun BARE IKKE! Nå, men jeg bad hende så efterfølgende om at sætte sig ind i bussen....

Men pludselig nægtede pigebarnet at gå ind i bussen, og ville istedet køres i skole! Dér må jeg indrømme at jeg blev vred. Hun havde jo netop fået valgmuligheden inden vi gik hjemmefra, så jeg holdte hårdt på, at det kunne der overhovedet ikke være tale om, og forsøgte yderligere at få hende op på et sæde i bussen... Det ville hun heller ikke, så det endte med at jeg sagde til buschafføren, at han bare måtte lukke døren, og køre - og det gjorde han! Dér i døråbningen af bussen stod min 5-årige datter og stortudede - ikke på en hysterisk måde, men på sådan en måde ala : Jeg-er-virkelig-ked-af-det-også-går-du-bare-fra-mig!!! og gud hvor må jeg indrømme, at en dårlig samvittighed pludselig kom væltende ind over mig..... Tanker som, "gjorde jeg nu det rigtige?" - "skulle jeg havde handlet anderledes" - "sidder hun nu i bussen med en følelse af at hendes mor har svigtet hende "hvor længe vil hun være så ked af det" osv osv.

Nå, men det endte så med at jeg ringede til skolen da jeg kom hjem, og bad kontoret om at få hendes klasselærer til at ringe mig op i frikvarteret. Hun ringede heldigvis 5 min. efter, og vi fik en  snak. Hun kunne så fortælle mig, at Mathilde ikke længere var ked af det, og at hun ikke havde grædt dernede, så det var rigtig dejligt at høre!!! Men puha for en morgen - det er ALDRIG rart at starte dagen på sådan en måde....

Tak fordi I læste med.....

Uh, fik helt knugen i maven. 
Dét er noget, jeg ikke glæder mig til, når Albert bliver større, for jeg ville nok være rigtigt god til at punke mig selv oveni hovedet.

Jeg synes, at du gjorde det helt rigtige, og heldigvis er smukke Mathilde ikke længere ked af det og måske I kunne lige kan vende morgenens begivenheder, når hun er hjemme igen? Bare for at få det afsluttet?

Kram - og rigtigt god weekend! 

Drømmer skriver:

Pu ha sikke en måde at starte dagen på

Personligt synes jeg nu at du gjorde det rigtige selvom at det var hårdt. Men det var da en god ide at ringe til skolen, så kunne du også få lidt ro i sindet.

 

Ja, det er det bare ikke, men jeg er rigtig glad for at høre, at hun var holdt op, og at klassenlæreren fortalte mig, at de andre børn også var så glade for at se hende igen, så det va der fokus lå lige nu! Skønt! Også at vide man har en datter der er savnet i en klasse - det varmer mit hjerte meget, også selvom jeg ved at hun er en vellidt pige de fleste gerne vil lege med normalt!

Da jeg sod i situationen imorges tænkte jeg også at det var det rigtige jeg gjorde, men det var først efter jeg bad buschafføren om at lukke døren, og jeg så hvor ked af det hun blev, at min dårlige samvittighed tog over....

Men er glad for at det forhåbentligt er "glemt" nu, og at hun får nogle hyggelige timer i skolen og sfo'en, inden det er weekend og vi skal hygge sammen herhjemme allesammen!

PS. God bedring til Marcus

Jbk skriver:

Øv...det var da synd for hende....

Jeg havde nok valgt anderledes, men sådan er vi så forskellige.....

Hvordan havde du valgt anderledes - begrund gerne dit svar

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

Hvordan havde du valgt anderledes - begrund gerne dit svar

Jeg havde valgt at lytte til barnet...hun er kun en lille pige på 5 år alene med bus og som selv skal have og tage ansvaret for et valg, det synes jeg ikke man kan forvente at så lille et barn kan..endvidere ville jeg syntes at det var meget tidligt at skulle tage med bus selv...så alt det taget i betragtning og ud fra hvordan jeg selv er med mine unger, så ville jeg bare have taget hende med og sagt til hende at det så bare var en anden dag hun skulle tage bussen...indeni mig ville jeg tænke der skulle gå lidt tid og at JEG som mor ville tage valget og dermed også ansvaret næste gang hvis der skulle køres med bus.

Mathilde & Frederikkesmor skriver:

Ja, det er det bare ikke, men jeg er rigtig glad for at høre, at hun var holdt op, og at klassenlæreren fortalte mig, at de andre børn også var så glade for at se hende igen, så det va der fokus lå lige nu! Skønt! Også at vide man har en datter der er savnet i en klasse - det varmer mit hjerte meget, også selvom jeg ved at hun er en vellidt pige de fleste gerne vil lege med normalt!

Da jeg sod i situationen imorges tænkte jeg også at det var det rigtige jeg gjorde, men det var først efter jeg bad buschafføren om at lukke døren, og jeg så hvor ked af det hun blev, at min dårlige samvittighed tog over....

Men er glad for at det forhåbentligt er "glemt" nu, og at hun får nogle hyggelige timer i skolen og sfo'en, inden det er weekend og vi skal hygge sammen herhjemme allesammen!

PS. God bedring til Marcus

Hvor er det da dejligt at hun har været savnet det er da noget der varmer en hver mors hjerte

Kan i have en rigtig god weekend. og mange tak

Ranarupta skriver:

Uh, fik helt knugen i maven. 
Dét er noget, jeg ikke glæder mig til, når Albert bliver større, for jeg ville nok være rigtigt god til at punke mig selv oveni hovedet.

Jeg synes, at du gjorde det helt rigtige, og heldigvis er smukke Mathilde ikke længere ked af det og måske I kunne lige kan vende morgenens begivenheder, når hun er hjemme igen? Bare for at få det afsluttet?

Kram - og rigtigt god weekend! 

Hej Karina

Helt sikkert vi lige skal have en snak om det når hun kommer hjem, og have den helt afsluttet inden vi går en hyggelig weekend i møde!

Jeg er også slem til at banke mig selv i hovedet i sådanne situationer, men et eller andet sted tror jeg faktisk det er sundt nok ind imellem, så man får reflekteret over sine handlinger!

Altså det er så underligt med de problemer man har med sine børn.... Da hun var mindre var det jo nogle andre problemer, som jeg dengang i øvrigt var forholdsvis store - men det kan jeg da se idag at de IKKE var, hahaha! Men sådan tænker man nok også om sine børn når de kommer i teenagealderen, at 5-6 års alderen var ingenting i forhold til

hm... det ER en svær situation at stå i. Jeg ved ikke hvordan jeg havde reageret, måske på samme måde, det kommer også an på, om man selv har en god eller dårlig morgen, om man "magter" kampen. Men  jeg tror der er en helt klar grund til, at hun reagerede som hun gjorde, det ville jeg nok prøve og snakke med hende om når hun kommer hjem... ?

Men ville ikke læse indlægget uden lige at smide en bette kommentar. Fortsat god dag med Frederikke