Så hopper jeg ud af min skal... kan ikke mere... :-(

KarinaIda skriver:

Kan jeg så sandelig godt forstå du gør....

Hvor er jeg ked af det for at høre det! Nu har jeg ikke læst hele tråden, men jeg ville også sende mange varme tanker herfra.

For mig lyder det normalt, at de spiser så meget, når de er så små. De skal jo hente meget og de skal skynde sig. Det er nærmest en overlevelses reaktion... Men hvorfor han pludseligt heder mad er det mystisk. Han er stadig et barn, så jeg tror ikke, at han gør det med vilje, det må være noget andet... Har du prøvet at lade ham selv vælge, hvad han vil spise? Self. har du nok, jeg gætter på, at du har prøvet det hele. For mange børn har et eller andet, som gør, at de nogle gange kun vil spise noget bestemt. Jeg kender en som har levet af frosne (jeps, det skulle kun være frosne!) ærter og farsbrød i flere år, han vil ikke andet... Nu er han 16 og spiser meget varieret. Mange børn har tendens at spise kun frugter eller rå grønsager (gulerødder, agurker...) og de vil ikke andet. Hvad med flydende ting? ville han gerne måske drikke nogle gode smoothies aller grønne juicer? det ville også være en mulighed.

Jeg ville også, som du gjord, finde hjælp fra alle mulige stedder! Jeg ville også finde noget i den alternative side (healing) måske nogle gode reiki healers som kan mærke, om han har noget energi som ikke flyder som den skal, måske en god kinesiolog, akupuntur osv osv... Det bliver en lang rejse, men så er du i den mindste på vej i stedet for at bare vente! 

Jeg ønsker jer en "happy end"!!!!!! Det har du fortjent!

Cris skriver:

Hvor er jeg ked af det for at høre det! Nu har jeg ikke læst hele tråden, men jeg ville også sende mange varme tanker herfra.

For mig lyder det normalt, at de spiser så meget, når de er så små. De skal jo hente meget og de skal skynde sig. Det er nærmest en overlevelses reaktion... Men hvorfor han pludseligt heder mad er det mystisk. Han er stadig et barn, så jeg tror ikke, at han gør det med vilje, det må være noget andet... Har du prøvet at lade ham selv vælge, hvad han vil spise? Self. har du nok, jeg gætter på, at du har prøvet det hele. For mange børn har et eller andet, som gør, at de nogle gange kun vil spise noget bestemt. Jeg kender en som har levet af frosne (jeps, det skulle kun være frosne!) ærter og farsbrød i flere år, han vil ikke andet... Nu er han 16 og spiser meget varieret. Mange børn har tendens at spise kun frugter eller rå grønsager (gulerødder, agurker...) og de vil ikke andet. Hvad med flydende ting? ville han gerne måske drikke nogle gode smoothies aller grønne juicer? det ville også være en mulighed.

Jeg ville også, som du gjord, finde hjælp fra alle mulige stedder! Jeg ville også finde noget i den alternative side (healing) måske nogle gode reiki healers som kan mærke, om han har noget energi som ikke flyder som den skal, måske en god kinesiolog, akupuntur osv osv... Det bliver en lang rejse, men så er du i den mindste på vej i stedet for at bare vente! 

Jeg ønsker jer en "happy end"!!!!!! Det har du fortjent!

   

Ihhhh tak hvor er du sød... Jo jo har sørme prøvet alt og mere til... Dog skal det lige siges at ikke alle for tidlig fødte har det med at indhente når de er små, for hans tvillingebror var det omvendt...

Jeg glæder mig til at høre fra lægen og fra Kolding sygehus og evt. Risskov

Majbritt

Har han fået røngtenfotograferet tarmene? Ellers ville jeg da klart foreslå at få det gjort også!

Og så har jeg altid haft den indstilling at børn nok skal spise inden de lider større nød, og sådan er det også med min datter. Hun har mange perioder hvor hun stort set intet spiser, og pludselig spiser hun normalt igen. Hun er ikke præmatur, men hun har altid været undervægtig, og lægerne har altid været efter os, men børn skal ikke presses til at spise, så strider de nemlig imod.

Sommerfuglelarven skriver:

Har han fået røngtenfotograferet tarmene? Ellers ville jeg da klart foreslå at få det gjort også!

Og så har jeg altid haft den indstilling at børn nok skal spise inden de lider større nød, og sådan er det også med min datter. Hun har mange perioder hvor hun stort set intet spiser, og pludselig spiser hun normalt igen. Hun er ikke præmatur, men hun har altid været undervægtig, og lægerne har altid været efter os, men børn skal ikke presses til at spise, så strider de nemlig imod.

Han er en tarm dreng... ej griner... han får movicol junior for at komme af med afføring og kommer dagligt af med affør. så tarmene har det fint...men ellers tak for evt. bud på noget

Majbritt

twinboys skriver:

Han er en tarm dreng... ej griner... han får movicol junior for at komme af med afføring og kommer dagligt af med affør. så tarmene har det fint...men ellers tak for evt. bud på noget

Majbritt

Kan det eventuelt være at I skal holde pause med Movicol'en, eller stoppe med det?

Min datter er lige startet op på det, og jeg må indrømme at jeg synes det er en omgang bras... Men vi skal lige følge lægens plan den næste uges tid.

Sommerfuglelarven skriver:

Kan det eventuelt være at I skal holde pause med Movicol'en, eller stoppe med det?

Min datter er lige startet op på det, og jeg må indrømme at jeg synes det er en omgang bras... Men vi skal lige følge lægens plan den næste uges tid.

Nixen bixen glemmer vi bare ved et uheld 1 dag så er han stoppet til... Vi glemte ved en fejl at give barnepigen besked på at give ham 2 breve i lørdags ( han får to breve hver eftermiddag ) og Oliver kom ikke af med noget før idag.... Hvor han til daglig laver på toilettet... Så nej han kan og må ikke droppe det...

Majbritt

Fy for pokker, Majbritt! Det er jeg ked af at læse.

Jeg er selv født for tidligt og mine forældre kæmpede hele min barndom med at få mig til at spise. Jeg var konstant på vippen til at blive indlagt til sondefodring. Når andre børn fik mælk med kakaopulver i, så fik ljeg kakaopulver med piskefløde i. På klassebilleder er jeg ligbleg og har sorte render under øjnene.

Det er både et psykisk og et fysisk problem og et råb om hjælp. Godt han har en kærlig og omsorgsfuld mor, der bliver ved at bede om hjælp. Det skal nok lykkes at finde det rigtige tilbud, og jeg er sikker på, at han ikke har det problem, når han bliver teenager!

Knus fra mig

KaMa skriver:

Fy for pokker, Majbritt! Det er jeg ked af at læse.

Jeg er selv født for tidligt og mine forældre kæmpede hele min barndom med at få mig til at spise. Jeg var konstant på vippen til at blive indlagt til sondefodring. Når andre børn fik mælk med kakaopulver i, så fik ljeg kakaopulver med piskefløde i. På klassebilleder er jeg ligbleg og har sorte render under øjnene.

Det er både et psykisk og et fysisk problem og et råb om hjælp. Godt han har en kærlig og omsorgsfuld mor, der bliver ved at bede om hjælp. Det skal nok lykkes at finde det rigtige tilbud, og jeg er sikker på, at han ikke har det problem, når han bliver teenager!

Knus fra mig

iiihhhh hvor er du sød... takker jeg håber også snart solen vil skinne på os...

og hvor dejligt at høre fra dig igen.... du har været savnet ...

MAjbritt

twinboys skriver:

Det er med grædende hjerte at jeg skriver dette her indlæg... Men 7½ år med op og ned ture...

Jeg blev moar til et par dejlige drenge Oliver & Alexander, der kom til verden ekstrem for tidligt i uge 25 + 0 (2003 )

Vi har virkelig været igennem meget, og flere gange stået med manden med leen i nakken, som har ville tage vores drenge...Men han fik ikke lov, jeg stjal hans le...

Men det er ikke her jeg vil hen med dette indlæg, jeg har bare brug for luft, derfor skriver jeg nu om min elskede Oliver.

Han vejede ved fødslen 805gram og var selvfølgelig i respirator, kuvøse, ilt, operationer, sondemad og ja jeg kunne fortsætte...

Da han var omkring 2½mdr startede han med at blive ammet og min lille bitte pus åd og åd og jeg måtte stoppe ham hver gang for ellers blev han ved til han fik for meget og kastede op...

Da han senere startede på rigtig føde havde han det på samme måde, han har ingen sult eller mæthedsfornemmelse...Som jeg sagde da han var spæd, her har vi en kommende kok... Han elskede mad...

Årene gik og Oliver har altid været en lille bitte prut, han er ikke så høj og vejer bestemt heller ikke som andre på hans alder... Men han er jo også præmatur...

Pludselig fra den ene dag til den anden holdte Oliver op med at spise, han går til diætist og i børneambulatoriet... Hans vægt stod stille og han voksede ikke... Det blev værre og værre og han begyndte at hade måltider... Vi har gået til ergo været med i madlege... Vi har været pædagogiske og total upædagogiske med at få ham til at spise... Vi har prøvet alt...

Idag spiser han intet, hader mad, kaster op og har ingen energi ... Vores Oliver er her ikke... Han er træt, ked af det, sur, hidsig, tomme blikke ja jeg kan blive ved...Vi startede til spisepsyk i Odense voksensamtaler og de mener ikke de kan hjælpe mere... Vi er smidt ud, som jeg føler det og må klare det hele selv... Alle opgiver ham...

Jeg er lost, jeg er knækket, jeg er druknet, kan bare ikke mere.. Jeg hiver i de sidste tråde og har idag kontaktet en telefonlinie for anoreksi og bulemi og bedt dem kontakte mig og de kom med mange gode råd, som jeg så måtte fortælle var afprøvet og ikke havde hjulpet... Hun sagde han burde indlægges men det har vi jo været og de gjorde jo intet end at sende os hjem igen for de mener han er for lille...7½år... Hvad fanden gør man... De ved sgu for lidt om børn med spiseproblemer... Det har stået på i 2år nu...Skal vi virkelig vente 7år så han kun er skind og ben og gammel nok til at de kan tage ham ind... Hvad fanden er det for et sundhedssystem vi har...

Jeg har kontaktet psykologen fra hans skole og bedt hende om hjælp og hun var meget lyttende og ville snakke med hendes kollegaer og en læge fra Sønderborg og kontakte mig i næste uge...

Jeg har kontaktet min egen læge og først den 16.nov kunne jeg få en tid...

Jeg har kontaktet et hospital i Risskov som har en afd. for børn med spisevanskeligheder, men for at komme ind der skal man have en henvisning...Lange ventetider sikkert også...

Jeg ringer til min læge imorgen og beder ham henvise med det samme, og håber han uden at blinke bare gør det...

Ved egentlig ikke hvad jeg ville med dette indlæg, men jo jeg måtte vel bare have luft...

Tak fordi du læste med og har du nogle gode råd eller idéer så luft dem gerne for mig...

Den triste Majbritt der fik skallen knækket, så i kunne se den nøgne sandhed

 

åh nej, det gør mig ondt, har selv et for tidligt født barn (slet ikke så tidlig som dine) men vi har fået en kæmpe støtte hos Rafael center for for tidligt fødte børn. De er rigtig søde, så hvis du ikke har hørt om dem, så prøv at ringe til dem og se, hvad du synes.