Riksen skriver:
Hej piger!
Som overskriften lyder: hvor meget tøj har I klar til babys ankomst?
I aften holder jeg pause fra speciale-skriveriet og hygger mig i stedet med at skabe mig overblik over tøjsituationen.
Vi har både arvet og fået en del tøj, men jeg kunne også godt tænke mig at købe lidt selv - og gerne det vi mangler. Men så er det jeg går kold, for hvor meget i str. 50 og 56 skal man anskaffe sig? Hvad har I gjort?
Jeg har intet i størrelse 50, men min mor strikker et sæt i str. nyfødt, som Karla skal have på, når vi skal hjem fra hospitalet. Ellers har jeg lidt i str. 56 og en del, faktisk ret meget, i str. 62...
Jeg synes at alle råder en til at købe i str. 62, for det kan bebsen bruge i længere tid, men jeg synes efterhånden at jeg drukner i den størrelse...
Hvad med jer? Har I også meget tøj, eller er I ikke begyndt endnu? Og hvordan forholder I jer til de forskellige str.?
- Rikke
Vores to første børn vejede henholdsvis 3880 og 4020 g ved fødslen, og så vidt jeg husker, brugte jeg str. 56 til dem i en måneds tid, inden de røg op i en str. 62. Str. 50 havde jeg vist kun et enkelt eller to sæt af, og det brugte de måske i en uges tid, før de voksede ud af det.
Jeg synes, det er svært at svare på, hvor meget man har behov for, for det kommer jo meget an på, hvor store der er, når de bliver født. Hvis Karla kun vejer f.eks. 3 kg. er det jo klart, at du vil få behov for mere tøj i str. 50 og 56, end jeg havde.
Jeg har købt en fleecedragt i str. 62/68, som jeg havde håbet på, jeg kunne starte ud med med det samme, men efter jeg har købt et par sæt tøj i str. 50 og 56 og sammenlignet de to ting, kan jeg godt se, at fleecedragten er ALT for stor i starten, så jeg har købt endnu en fleecedragt i str. 50/56, så hun ikke svømmer helt væk til at starte med!
Derudover er det også forskelligt, hvor meget babyer gylper, tisser igennem bleen osv., så nogle kan måske nøjes med et sæt tøj om dagen, hvorimod andre skal have skiftet tøj flere gange. Det kommer jo så igen an på, hvor tit man vasker tøj, så det er klar til at blive brugt igen!
Jeg får selv en sæk pigetøj fra min veninde imorgen - det glæder jeg mig helt vildt til, for så skal jeg også til at finde ud af, hvad jeg mangler. Jeg har kun købt tre sæt tøj, et par huer og fleecedragterne indtil videre, for jeg ville vente til jeg har fået tøjet fra min veninde, så jeg ikke "forkøber" mig!
Hun nævnte bl.a. at der vist mangler strømper, men jeg er mest til heldragter med fødder i - især i starten, for mine to store børn sparkede konstant strømperne af, da de var helt små. Og når man tager årstiden i betragtning bliver det nok lidt koldt for de små fusser, hvis de ikke har noget på fødderne!
Håber du kan bruge mit svar til noget!