Sikke nogle ubehagelige drømme nogle af jer har. Jeg har i et godt stykke tid kun drømt behagelige drømme - jeg har altid lidt meget af mareridt, men de har heldigvis holdt sig væk her på det sidste.
Jeg drømte forleden at jeg havde født vores dejlige lille datter, og pludselig befandt vi (Karla og jeg) os i Afrika, hvor vi skulle flygte fra nogen eller noget, som jeg ikke ved hvad var. Jeg havde heldigvis vores Emmaljunga combivogn med som hun kunne ligge i sammen med mit arsenal af babyting, som jo så absolut skulle med. Da vi holdt pause ude midt på savannen, skulle jeg jo amme hende, og det gik egentlig okay, men nogle gange var det enormt svært, men jeg havde trods det en god fornemmelse af amningen.
Og det er sådan set det, jeg kan huske. Det var ikke en uhyggelig drøm selvom vi skulle flygte. Jeg vågnede derimod og længtes bare så meget efter at få hende ud til os, og amningen skulle jeg nok klare. Jeg tror at det er min underbevidsthed, der bearbejder mine tanker og følelser om amning. Sidste år da jeg var gravid første gang, kunne jeg slet ikke forlige mig med tanken om at et lille menneske skulle bruge mine bryster til at få føde - jeg havde det meget svært ved at forholde mig til det, men nu har jeg det helt anderledes; det bliver stadig mærkeligt, for det er jo helt nyt for mig, men samtidig bliver det også fantastisk at kunne være så tæt på sit barn.
Derudover tror jeg også at min underbevidsthed måske prøver at fortælle mig hvilken barnevogn, vi skal have, for vi har endnu ikke hverken valgt eller købt barnevogn endnu. Måske man skulle gå efter en Emmaljunga?
Jeg melder mig på holdet for underlige drømme
Anmeld