Hej
Du er skam slet ikke alene!
Jeg har en tilbagevendende drøm, hvor jeg PLUDSELIG kommer i tanke om at jeg da har en baby og jeg har lagt ham i barnevognen i haven til middagslur for en uge/en måned/et halvt år siden! Jeg løøøøøber ned mod barnevognen der står vildt langt væk, og det er efterår som nu, og der er fyldt med blade og lign. oven på barnevognen. Og mens jeg løber derned så tænker jeg på ting som "kan en baby mon overleve at have stået ude i en mdr? Måske er han stadig ok? FÅÅÅRK det her vil Mikkel bare SLET ikke kunne forstå, altså at jeg sådan bare HELT havde glemt det og at det ikke var med vilje, osv osv" Generelt er jeg i drømmende ret bekymret for hvad Mikkel han mon siger til det, fordi jeg bare ved at jeg umuligt kan forklare ham at det bare sådan helt var glemt at jeg havde et barn....
Jeg når (heldigvis?) aldrig ned til barnevognen og kigge inden jeg vågner, men jeg har verdens dårligste smag i munden hver gang jeg vågner efter at have haft den drøm!! Måske især fordi jeg faktisk ikke er sådan sååå bekymret over at barnet rent faktisk nok er dødt, men mere bekymret over at jeg VED at Mikkel bliver rasende og måske ikke kan tilgive mig... Det er meget underligt! Jeg gætter på at det er fordi at jeg inderst inde godt ved at jeg ikke vil glemme min baby og at den ikke vil dø, men at det måske mere handler om at jeg er bange for at Mikkel måske ikke synes jeg gør det godt nok? Hmm... hvem ved?
Anmeld