Gråd ved sengetid.

Jeg synes at det er en meget svær afstemning da man ikke vil misforstås på nogle måder.

Men hvis jeg har puttet sofie, og hun græder lige med det samme at jeg vender mig om, så jeg går tilbage til hende, for det er ikke noget der sker hver gang.

men jeg kan også høre når jeg sidder inde i stuen om det er "hjælp" gråd eller om det er "vil ikke sove" gråd... så derfor synes jeg den er svær. men hun får selvfølgelig ikke lov til at skrige lungerne ud på sig selv... men lidt brokkeri synes jeg at hun skal have plads til.. hvis nu hun ikke kan falde i søvn, hvilket vi sikkert også allesammen selv har prøvet, at man så vender og drejer sig...

men lyset forbliver slukket, og hun får et kys og et jeg elsker dig hver gang...

Jeg gik fra vuggen i søvn på arm (farens desværre dårlige vane), vugge sengen, putte i sengen med meget gråd og flere timers hård putning, til putning på 10 min. så er en stolt enlig mor der kan forlade værelset

Zafir skriver:

Herhjemme går vi ind for samsovning. Jeg har skrevet indlæg i denne kategori om emnet.

Så jeg ville aldrig gå fra et grædende barn. Vores børn sover med os Så længe de vil.

I jeres seng eller i deres egen seng i samme rum ?

Bare nys. Jeg elsker nu at have min søn liggende hos mig om natten, selvom han snart er 6 mdr.

Det kommer helt and på hans gråd. Der er meget forskel nogen gange er det bare sådan ahhhhhh uden tåre så får han lov at ligge LIDT og vi går så ind. Men hvis han græder rigtig så går vi selvfølgelig ind til ham. MEN det er heldigvis så sjældent han græder han falder mere eller mindre i søvn på sek. 

hc=k skriver:

Jeg selv lader min søn græde lidt og hvis det bliver helt slemt går jeg tiilbage. Lægger ham ned igen uden at tænde lys eller sige noget og sådan bliver jeg ved til han sover.

Vi gør præcis det samme... Han kommer aldrig op og hænge, og falder også altid i søvn uden problemer

MaleneF skriver:

I jeres seng eller i deres egen seng i samme rum ?

Bare nys. Jeg elsker nu at have min søn liggende hos mig om natten, selvom han snart er 6 mdr.

Altså pt - fordi lillesøster er lille, har Idun sin seng stående vedsiden af vores. Hun har heller ikke noget værelse, fordi vi er ved at lave førstesal, så når den er færdig har vi alle sammen værelse igen Så pt har vi et FAMILY ROOM. Pisse hyggeligt. Prøver at overtale manden til en 3-dobbelt seng i fremtiden også hehe.

Men det som er aftalen, når vores soveværelse rykker op ovenpå, er at vi har en madras vedsiden af vores seng, fordi der er skråvægge, så bliver det nemmere på den måde

Men indtil vi fik Frigg har Idun sovet sammen med mig, i vores seng de fleste nætter. Jeg er jo også alene med pigerne om natten 4 ud af 7 nætter om ugen

Men det kræver naturligvis at dobbeltsengen er stor nok. Som regel (når Tom er hjemme) ender det med at vi ligger på én af madrasserne sammen og Idun og eller Frigg ligger på den anden hehe.

det kommer helt an på hvad det er for en gråd. Er den elskede bil faldet på gulvet (den er med overalt!!!) eller sutten, så lyder det som om at han får tæv......så løber moar her tilbage og redder hele verden.

Men er det fordi at den lille herre ligger og grynter/brokker sig, så kommer jeg ik.

Desværre er det blevet til en vane at jeg lige kigger forbi med noget at drikke, men den vane kan jeg nu godt leve med.

Er vild misundlig på jer der sover sammen med jeres børn, det lyder så hyggeligt. Her er det den lille herre der ik vil putte med moar, ved sygdom kan det dog ske.

hc=k skriver:

Jeg selv lader min søn græde lidt og hvis det bliver helt slemt går jeg tiilbage. Lægger ham ned igen uden at tænde lys eller sige noget og sådan bliver jeg ved til han sover.

Héjsa:0)

Nu er Anton snart 7 mdr.

Her gøres følgende, han bliver puttet i sengen med kys og bskeden om det er godnat. Lige når jeg går vræler han lidt, men jeg når ikke ud af døren får han er holdt igen, begynder han at græde efter jeg er gået ud går jeg ind igen, sådan bliver jeg ved. hvis han ikke falder til ro efter ca 3 gange så plejer jeg at tage ham op, og så falder han i søn i mine arme på 2 minutter.

Christina

Vi er altid hos Celina til hun falder i søvn...og det kan nemt tage 1½time

Vi vil aldrig lade hende græde sig selv i søvn, men har da prøvet, at gå ud af soveværelset (hun sover hos os), men hun skriger med det samme vi nærmer os døren. Hvis vi alligevel prøver at gå, kammer det bare helt over for hende...så det ender altid med, at vi er der til hun sover.

Jeg vil da håbe hun en dag lærer at falde i søvn selv der er jo ikke meget voksentid lige pt.

Zafir skriver:

Altså pt - fordi lillesøster er lille, har Idun sin seng stående vedsiden af vores. Hun har heller ikke noget værelse, fordi vi er ved at lave førstesal, så når den er færdig har vi alle sammen værelse igen Så pt har vi et FAMILY ROOM. Pisse hyggeligt. Prøver at overtale manden til en 3-dobbelt seng i fremtiden også hehe.

Men det som er aftalen, når vores soveværelse rykker op ovenpå, er at vi har en madras vedsiden af vores seng, fordi der er skråvægge, så bliver det nemmere på den måde

Men indtil vi fik Frigg har Idun sovet sammen med mig, i vores seng de fleste nætter. Jeg er jo også alene med pigerne om natten 4 ud af 7 nætter om ugen

Men det kræver naturligvis at dobbeltsengen er stor nok. Som regel (når Tom er hjemme) ender det med at vi ligger på én af madrasserne sammen og Idun og eller Frigg ligger på den anden hehe.

Ej hvor lyder det altså bare hyggeligt!

Vi har også Simon liggende hos os, men han har selvf'lgelig også sin tremmeseng i soveværelset hvis han kommer i seng lidt før os..

Og hvor er det dejligt at vude jeg ikke er en af de eneste der har baby/barn sovende hos mig i sengen! Har haft en samvittighed der sagde det var for dårligt at mig at holde ham tilbage for at blive mere selvstændig.. Har lidt følt mig som en dårlig mor

Min søn på 5½ måned sover stadig hos mig, og bli´r nok ved noget tid endnu, da det bare er så skide hyggeligt og bekvemt.
Han er aldrig mere end 10minutter om at falde i søvn hos mig, og sover rigtig fint igennem.

men ALDRIG om jeg ville gå fra et grædende spædbarn. vågen eller ej.
Jeg er af den overbevisning at det kan sætte sig psykisk i dem i fremtiden. Hvilket der osse er flere undersøgelser der peger på.