PUHA

det er hårdt at få en for tidligt født. Intet af det, man forestiller sig, holder stik. Og Theodor var endda kun født 6 uger for tidligt. Han skulle have mad hver 2. time døgnet rundt, jeg skulle opstimulere mælkeproduktionen med malkemaskine 6 gange i døgnet, jeg følte mig som Nora Malkeko med sorte rande under øjnene, ingen skøn start. I starten var han bare lille og rynket, og hver gang jeg havde været i mødregruppe græd og græd jeg, fordi mit og hans liv bare var så meget anderledes end alle de andres, fordi jeg syntes han lignede en gammel indtørret rosin, fordi jeg var træt, fordi jeg følte mig grim, og fordi jeg, som mange andre der føder for tidligt, uden at vide det havde udviklet en fødselsdepression.
Theodor var mere urolig end andre børn, mere krævende, han blev lettere overstimuleret og ville kun sidde oppe hos os hele tiden. Hvis ikke det havde været for min baby-slynge, havde jeg ikke overlevet. Med dén på kunne jeg dog nå at gøre nogle ting, mens han glad hængte dér og fulgte mine bevægelser. I dag er Theodor en stor, glad, stærk, fantastisk, sjov og smuk snart 6-årig dreng med krudt i r...., han har fået en lillebror, William, fra august 2006, og mor er kommet over sin depression, så den lille familie ånder fred og idyl :D
Nytårsknus til alle jer derude fra Tina-pigen og familie.

Det der med premature børn havde jeg ikke hørt ret meget før jeg selv stod med det. D. 7 Jan 06 fik jeg en søn med kejsersnit på Vibors sygehus. Han blev født 10 uger for tidligt. Så han var meget lille (1370 g og 41 cm) Han lagde i kuvøse med ilt og varme den første måned af hans liv. Da han var to dage gammel klappede hans lunger sammen og han skulle operes for at overleve. Det var hårdt at stå der det siden af og bare se til og håbe på at lægerne gjorde hvad de kunne. Efter operationen lagde han i respirator en lille uges tid. Det var så forfærdeligt. Jeg måtte ikke røre ved ham, han skulle have ro.
Allerede 6 timer efter fødslen begyndte jeg at prøve på at sætte mælken i gang med maskiner, chok hvor kan man føle sig dum, jeg sad med maskinen hver 3 time døgnet rundt og lige meget hjalp det, men jeg var for stædig til at give op, for sygeplejeskerne havde fortalt at mit mælk var det bedste for ham.. Så der sad jeg og følte mig dum, som en anden malkeko, tudet hele tiden, min verden gik i stå den første månedstid vi var på sygehuset. Jeg tudet og havde det rigtig skidt både med mig selv fordi jeg ikke kunne holde ham i min mave til tiden var gået, jeg oplevede aldrig at han sprakede, jeg oplevede ikke at blive "tyk", jeg tog 3 kilo på under min 6 mdr lange graviditet. Det eneste jeg ville var at hjælp ham, men der var intet jeg kunne gøre, han skulle klare det selv, men hjælp fra slanger i næse og mund og sondemad.
Da han så blev 2 måneder kunne jeg ind i mellem ligge ham til mit bryst, i håb om at det ville sætte mælken mere i gang, men det hjalp ikke noget, på trods af at jeg ved ikke hvor mange timer jeg havde siddet med maskinen. Da sygeplejeskerne så "overtalte" mig til at droppe amning og give ham sutteflaske gik det rigtig godt og hurtigt. Han lærte i løbet af små 2 uger at spise mælken rigtig flot. så da han var fyldt 3 måneder blev vi udskrevet :) Og der skulle jeg så til at "lære" at være hans mor, uden der stod en i baggrunden og fortalte mig hvorfor, hvordan og hvornår.. Det var en hård tid. Når jeg kigger på billeder af hvordan han så ud (lille, blå/lilla og rynket) og tænker tilbage på det kan jeg stadig godt bive ked af det og deprimeret. På trods af at han er 2 år nu og klare sig rigtig godt..

Hej.
Liva kom også for tidligt. Dog "kun" 5 uger.
Men ligegyldig hvor meget for tidligt de kommer, vil det jo altid komme uventet. Jeg var indlagt med Liva 14 dage. Hun ville ikke spise selv og jeg ammede hver 2. time og malkede ellers ud.
Jeg havde frygtelig hjemve de 14 dage jeg lå på OUH. Det var jo slet ikke sådan det skulle være gået.
Sygeplejerskerne på afdelingen var søde, men ikke specielt forstående. De har jo oplevet meget mindre børn og børn født meget tidligere, så at Liva kom 5 uger før tid og ikke skulle kæmpe for sit liv var jo ingenting.
Men jeg var ked af det, bange og meget meget usikker. Sygeplejerskerne bestemte alt.
Det gjorde det hellere ikke bedre at jeg først fik lov at ligge på samme stue som Liva fra søndag aften (jeg fødte fredag), de havde ikke plads til mig før og den der moderfølelse kom ikke bare med det samme.
Jeg elskede min datter fra første øjekast, men følte det mere som om det bare var et barn jeg besøgte og inden længe ville de rigtige forældre komme og hente hende.
Nu går alt godt med Liva. Hun følger fint med og der er ikke længere nogle særlige tegn på at hun kom lidt før tid. Hendes vægt er fin, dog er hendes længde under middel, men det betyder jo intet.
Jeg er GLAD for at vi ikke har noget at kæmpe med nu.
Den første tid var hård. Liva fik kolik og havde det bedst i mors arme. Familien synes jeg var pyldret og tog ikke hensyn til at Liva havde brug for ro og regelmæssighed. Men som sagt. Nu går alt godt!

Hejsa Tina..

Velkommen til siden, kan se du er ny her inde, håber du bliver glad for den.:)
Jeg er en af dem der mener at en for tidlig fødsel er en for tidlig fødsel... uanset om det er 14 uger eller 5 uger... Og som du også selv skriver det kommer uventet uanset hvor tidligt det er..
Hvor stor var hun da hun blev født??
Det er da bare dejligt at hun ikke skulle kæmpe for sit liv, det er der jo desværre nogle børn der gør selv om det "kun" er 5 uger før tid..
Min søn er født 10 uger før tid og skulle kæmpe en lang og sej kamp for sit liv, vi lagde på sygehuset i 3 lange måneder, og chok hvor jeg savnede ALT hjemme.. :( Men her går det heldigvis også bare super godt nu, han er 2 år og klare sig super fint. Dog med nogle "hjælpemidler".. Men vi fik ham med hjem fra sygehuset og det vil jeg være taknemlig for hver eneste dag resten af mit liv... :)

Knus fra Camilla.

Puha... det var godt nok lang tid på sygehuset. :(
Liva var heldigvis en stor pige da hun kom... 48cm og 2670g så det var jo en ret flot vægt.
Din dreng var noget mindre kan jeg se.
Går han i dagpleje eller vuggestue?

Ja jeg talte også timerne der nede til sidst... Men heldigvis kom vi da hjem... Okay, ja hun var da en dejlig stor pige. :) Min søn vejede 1370 G og tabte sig det første stykke tid til 1055 inden han begyndet at tage på. Men han var lang, 41,5 cm... Han begyndte i dagpleje da han blev et år, dog kun på halv tid... Efter en del bøvl med hende fik vi en ny som han er meget glad for... Han "fylder" to pladser, fordi han ikke kan klare for meget skift i hverdagen, som f.eks. gæstebørn.. Vi gir også lidt ekstra for det, men det gør ikke så meget for han er glad for det og det er så tydeligt at han er blevet bedre tilpas nu hvor der ikke kommer nye børn (gæstebørn) der kun skal være der i en eller to dage.. Men holda op hvor var det svært det første stykke tid, han var aldrig rigtig blevet passet inden han startede i dagpleje, det var forfærdeligt at skulle aflevere ham hos en "fremmed"... :'( Men nu går det bare super... :D

Det er da bare skønt at han kan gælde for 2 børn så.... både for ham, jer og dagplejemoren.

Ja vi er alle rigtig godt tilfredse med det... ;)

Ja det er en omvendning at få et barn for tidlig. min datter er født 3 måneder og 3 uger for tidlidt. og det har da været hårdt at se sådan et lille væsen vokse op.

Men dejlige er de sku!

Hejsa Elise..

Velkommen til siden... :D Kan se du er ny her inde, skønt med nye mennesker...
Det var godt nok laaang tid før din datter er født... :( Hvor gammel er hun nu??

Knus fra Camilla, som har en søn der er født 10 uger før tid...