spontan abort i 9+3 ved ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv

Åh nej dog  

Hvor er livet bare uretfærdigt!!!  Sender dig en STOR krammer

Shibby skriver:

Hvordan kunne lægevagten konstatere at hjertet ikke slog mere,-det kan jo kun ses ved scanning-og lægevagter har da ikk scanningsapperater?,-hjertelyd kan man ikke høre det på doptone så tidligt i graviditeten

Håber du under omstændighederne er okay..Ved hvordan du har det,-men jeg lover dig at der er lys for enden af regnbuen

Lægevagten kan godt have scanningsapparater liggende - de fåes helt ned i små mobile kuffertstørrelser, så det kan sagtens være lægevagten har kunne konstatere det. Men altid en god ide at få en skanning inden man går i gang med udskrabning/MA for at være sikker!

først og fremmest: den er ikke død fordi du elskede den for meget eller tænkte for meget på den - det må du IKKE tro, for du skal ikke stå med en ny graviditet i fremtiden og frygte at komme til at elske den lille spire fordi du er bange for at miste den også

det er enormt hårdt at miste! og du må lade dig selv føle alt hvad du føler indeni - og så er det ligegyldigt at det var tidligt i graviditeten og at det sikkert er naturen der er gået sin gang, jeg var selv gravid udenfor livmoderen for snart to år siden og selvom det jo bare var en lille klump celler der aldrig ville blive til et barn jeg fik fjernet, så var det MIT barn - og det gør stadig ondt at tænke på hvad vi mistede dengang!

så vidt jeg ved må I begynde igen når du ikke bløder mere, og det er forskelligt hvor hurtigt ens cyklus retter sig til efter sådan en omgang. Det er blot vigtigt at I bruger kondom mens du bløder, hvis i vil dyrke sex. Men ellers så spørg doktoren, de kan bedst rådgive dig.

Håber i tar hånd om hinanden i denne svære tid

Det er jeg så ked af at høre på dine vegne! 

Det må være så hårdt at miste. Håber du har en masse folk der støtter dig.

Stort knus!

Snøft snøft kan ikke lide at læse sådanne indlæg og bliver så ked af det på jeres vegne...

Jeg ville ikke bare hoppe ud uden lige at give dig et varmt knus... Sender masser af baby-støv afsted til jer og håber på at der snart vokser et nyt lille spir i den mave..

Majbritt

Mange tak alle sammen.

Er glad for at hører at der er nogen der forstår mig! Jeg har fået at vide af lægen at vi må begynde igen, når jeg har haft min først mens. som jeg vil få 4-6 uger efter udskrabningen. Endnu en gang skriver jeg lige, at det ikke var lægevagten der sagde at hjertet ikke slog længere, men det sagde de oppe til scanningen. Men syntes bare det er ekstremt hård, og havde aldrig regnet med at jeg vil knydte mig så meget til et barn, der ikke er udviklet endnu. Det er gør mig mest ked af det, er at alle venner lige har fået børn og snakker ikke om andet end åh hvor skønne de er. (som også er forståelig), men det er bare så svært at høre på. Føler bare man ser små babyer overalt!

annec skriver:

Ja, jeg var så begyndt at bløde her til morgen. Ringede til lægen og fik en tid mandag. Men kan ikke vente til mandag, så tog ud på lægevagten. Jeg blev undersøgt, og fik så at vide. 'hjertet slår ikke længere'. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? jeg begyndte bare at stortude og gør jeg stadigvæk. Min kæreste er ligeså ked af det. Det er ikke længere end lidt over en uge siden jeg var til scanning og der var alt fint. Der så jeg det lille hjerte slå.  Jeg skal til udskrabning i morgentidlig, og føler bare ikke jeg kan gennemgå det igen (jeg fik en abort for et år siden) Det her var virkelig et ønskebarn, og jeg er bange for at jeg måske ønskede det her lidt for meget. Siden uge 3 hvor jeg fik det at vide, har jeg ikke tænkt på andet end vores lille barn. Jeg elskede virkelig tanken om at mig og min kæreste skulle til at være forældre.

Lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv, jeg har aldrig været så ked af det og ondt inden i nogen sinde før.

 

Er der nogen der ved hvornår man må prøve igen?

Da jeg fik medicinsk abort i 12. uge, pga. dødt foster, sagde overlægen på hostpitalet til mig, at jeg skulle sørge for ikke at blive gravid før mit hcg var under 10 på mine blodprøver ( ved ikke om det er anderledes ved udskrabning )?. Og så skulle jeg gerne have en gang alm. mens, og ellers var det bare " GO FOR IT"..!! Så i behøves ikke vente længe før i begynder at prøve igen.

Og du får lige en kæmpe krammer med på vejen, ved hvordan det føles.! Jeg blev gravid igen ca 2 måneder efter min MA, så det skal nok komme til jer igen.

Når det værste smerte er ovre, kan du tænke på at kroppen jo selv har valgt fosteret fra fordi der nok var noget alvorligt galt med det. Men ved jeg godt man ikke kan tænke på lige med det samme.

Jeg græd også som pisket i et par uger, var helt nede, og var ikke på arbejde, for kunne ikke magte at fortælle alle at mit lille ønskebarn ikke var blevet til noget alligevel. Så fortalte min chef det, og sagde at hun meget gerne måtte sprede budskabet så ikke jeg behøves fortælle ALLE den dårlige nyhed når jeg mødte på arbejde igen. Det hjalp mig meget. At sørge for det bliver spredt, ligeså hurtigt som et rygte ( hvis du forstår ). Så slipper man for meget af smerten, at de fleste ved det med det samme..

 at du snart skal blive gravid igen, med et dejligt og sundt baarn

Først og fremmest får du lige en kæmpe krammer af mig . 

Det er jo noget af det væreste du gennemgår nu , det gør mig godt nok ondt . 

Jeg kender et par stykker som har haft mistet begge par er blevet rådet til at vente ca et halvt års tid . 

Men det ene par begyndte allerede efter første mens , men der gik dog lidt tid før det lykkedes dem at blive gravide igen . 

Jeg krydser fingre for jer at du snart er gravid igen  

 er tom for ord, men sender dig et kæmpe knus. det må være forfærdeligt. Er lidt bange for jeg ender i samme situation som dig, er begyndt at pletbløde idag, og er vildt nervøs nu