spontan abort i 9+3 ved ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv

annec skriver:

Ja, jeg var så begyndt at bløde her til morgen. Ringede til lægen og fik en tid mandag. Men kan ikke vente til mandag, så tog ud på lægevagten. Jeg blev undersøgt, og fik så at vide. 'hjertet slår ikke længere'. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? jeg begyndte bare at stortude og gør jeg stadigvæk. Min kæreste er ligeså ked af det. Det er ikke længere end lidt over en uge siden jeg var til scanning og der var alt fint. Der så jeg det lille hjerte slå.  Jeg skal til udskrabning i morgentidlig, og føler bare ikke jeg kan gennemgå det igen (jeg fik en abort for et år siden) Det her var virkelig et ønskebarn, og jeg er bange for at jeg måske ønskede det her lidt for meget. Siden uge 3 hvor jeg fik det at vide, har jeg ikke tænkt på andet end vores lille barn. Jeg elskede virkelig tanken om at mig og min kæreste skulle til at være forældre.

Lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv, jeg har aldrig været så ked af det og ondt inden i nogen sinde før.

 

Er der nogen der ved hvornår man må prøve igen?

Sender lige et kæmpe Det er ikke sjovt for jer og jeg føler med det.

Jeg har desværre prøvet det samme og fik af vide vi måtte prøve igen når jeg var stoppet med at bløde.....

annec skriver:

Ja, jeg var så begyndt at bløde her til morgen. Ringede til lægen og fik en tid mandag. Men kan ikke vente til mandag, så tog ud på lægevagten. Jeg blev undersøgt, og fik så at vide. 'hjertet slår ikke længere'. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? jeg begyndte bare at stortude og gør jeg stadigvæk. Min kæreste er ligeså ked af det. Det er ikke længere end lidt over en uge siden jeg var til scanning og der var alt fint. Der så jeg det lille hjerte slå.  Jeg skal til udskrabning i morgentidlig, og føler bare ikke jeg kan gennemgå det igen (jeg fik en abort for et år siden) Det her var virkelig et ønskebarn, og jeg er bange for at jeg måske ønskede det her lidt for meget. Siden uge 3 hvor jeg fik det at vide, har jeg ikke tænkt på andet end vores lille barn. Jeg elskede virkelig tanken om at mig og min kæreste skulle til at være forældre.

Lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv, jeg har aldrig været så ked af det og ondt inden i nogen sinde før.

 

Er der nogen der ved hvornår man må prøve igen?

Først vil jeg sende Jer et kæmpe

Jeg havde selv en spontan abort i December sidste år - var omkring 9 uger henne der.. Jeg blødte det ud (ved ikke lige hvordan jeg ellers skal formulerer mig) og skulle derfor ikke til udskrabning, men gik til noget kontrol, hvor de tjekkede blodprøver på mig. Vi spurgte på Herlev - hvornår vi måtte begynde igen. Vi måtte gå i gang med det samme vi følte for det. Vi ventede dog til jeg havde haft min først periode igen, fik jeg allerede i Januar igen, og i Februar blev testerne positive. Nu er jeg 37+4 og tæller ned til terminen..

Håber det kommer det at gå Jer lige så hurtigt - som det gjorde for os

CamillaValby skriver:

Jeg blødte faktisk meget længe efter jeg fik udskrabning over en måned så vidt jeg husker det. Så jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål.

Jeg fik ingen udskrabninger ved mine aborter. Den ene var en MA hvor jeg fik en medicinsk abort I sprøjteform) og der blødte jeg også i lang tid, måske sammenlagt 4 uger.

Ved min SA blødte jeg også i ca. 3 uger. Men jeg tror det er meget forskelligt fra person til person..

Blyb skriver:

 

Jeg fik ingen udskrabninger ved mine aborter. Den ene var en MA hvor jeg fik en medicinsk abort I sprøjteform) og der blødte jeg også i lang tid, måske sammenlagt 4 uger.

Ved min SA blødte jeg også i ca. 3 uger. Men jeg tror det er meget forskelligt fra person til person..

Hvordan kunne lægevagten konstatere at hjertet ikke slog mere,-det kan jo kun ses ved scanning-og lægevagter har da ikk scanningsapperater?,-hjertelyd kan man ikke høre det på doptone så tidligt i graviditeten

Håber du under omstændighederne er okay..Ved hvordan du har det,-men jeg lover dig at der er lys for enden af regnbuen

Stakkels dig, det må være rigtig hårdt  Du har min dybeste sympati.

Er nødt til at tilføje, at det, så vidt jeg ved, er bedst at vente med at prøve at blive gravid igen, til man har fået sin menstruation - dette skyldes, at slimhinden herefter har genopbygget sig selv og vil være væsentligt stærkere og mere modtagelig overfor en graviditet; altså at ægget kan sætte sig fast.

Held og lykke

Stort

Har selv prøvet det - og det er virkeligt forfærdleigt! Man kan nå at glæde sig RIGTIGT meget selvom man ikke er længere

Håber det snart lykkes for Jer igen! (jeg blev selv gravid 3 uger efter!)

Fik forresten at vide de helst så vi ventede til jeg havde haft mens een gang - men det var kun for at de bedre kunne udregne termin! (det ku jeg ikke vente på )

Jeg vil først sende dig et KÆMPE

Du skal vide at hvis fosteret dør, så er det fordi der har været noget i vejen med fosteret fra starten af og heller nu end senere i graviditeten.. Ved godt at dette ikke lige er disse ord, man har brug for, men når du er kommet dig lidt, vil dette give mere menning for dig..

Jeg har selv været en voldsom tur igennem bare i uge 12+3 og det var ikke sjovt Så føler virkelig med dig

mange tak alle sammen, for de hjælpende ord!

Det var ikke lægevagten der sagde at hjertet ikke slog længere, lægevagten sagde at det lød som om at jeg var ved at abortere så jeg blev sendt til scanning, hvor de så sagde at hjertet ikke slog..

Kære AnneC

Stakkels dig! Jeg sender dig mange tanker - jeg ved, hvor svært det er at gå igennem det, du går igennem lige nu; har selv to SA bag mig - den sidste i august i år. 

Jeg har blødt i ca. 1 måned (først meget, så lidt) efter begge aborter, hvor efterfølgende udskrabning foregik klinisk (medicinsk virkede nemlig ikke første gang) og har begge gange fået at vide, at det er bedst at vente med at prøve igen til man lige har haft en enkelt mens - også selvom man bare har lyst til at gå i gang NU.

Jeg vil ikke prøve at komme med nogen trøstende ord, for lige nu har du det garanteret bare ad h... til, og uanset hvad jeg kunne skrive (fx. at du bliver glad igen og at det hele nok skal gå), så hjælper det dig ikke en fløjtende fis lige nu alligevel.  Men husk, at du ikke er alene - vi er rigtig mange herinde, der på forskellig vis har oplevet at abortere, nogle meget langt i forløbet, andre knapt så langt - men uanset hvad har vi det til fælles, at et er en stor sorg og skuffelse at miste det foster, der skulle have været ens barn.

Tanker fra mig til dig