Kender I det der med...

at man har lovet manden at han godt må ta en lur og så se efter ungen imens i håb om at man så får noget igen når han vågner??

Jeg havde sagt god for at manden godt måtte ta en lur da vi kom hjem efter at have været i bilka. Det gjorde mig ikke noget og selvom Oliver både fik smadret et glas og skreg en del så var det okay. Men så syntes jeg også at det var min tur til lige at få nulstillet lydniveauet i hovedet. Sådan skulle det bare ikke være, nej nej. "Kan du ikke lige give ham rugbrød?" "Tager du ham ikke lige i bad?"

Øhhh nej så vil jeg sgu hellere rydde op i køkkenet og i gangen, bare for at få ro. Det ender jo med at jeg koger over.

Lige nu lyder det som om jeg bare er et stort brokkehovede, men er seriøst smadret i kraniet.

Har I andre også sådan nogle dage??

-Nadia

Kære Nadia....

De dage kan vist ikke undgåes, jeg har mange gange gået på loftet og smidt mig et kvarter i sengen, når manden kommer hjem fra job, der skal bare lige nulstilles i kraniet inden der kan laves mere.

Min mand er ved at lære at der er brug for de her små timeout, men først efter at han selv havde haft nogle dage, hvor han selv måtte melde fra, og siden da har han været mere forstående.
Den første uge i hans ferie var han bare så træt, men det er jo også en anden måde at være på, han har mange projekter på job, men ingen der ikke kan ligge uden at der skal ulykker, herhjemme kan man ikke slappe af i 10 minutter uden at der sker et eller andet, men det bliver bedre når Marc starter i skole.

Hyggeligt at hilse på dig og familien.

Lisbeth.

Jep, den kender jeg sgu godt!!
Men jeg begyndt at svare igen :)

Nu afleverer jeg ungen til manden og sniger mig enten i udestuen, soveværelset eller på badeværelset og læser et blad mens jeg kan høre en eftersøgning efter min eksistens starte nede i stuen - Høhø!
Jeg gider bare ikke det kun går den ene vej længere :)

Tynen skriver:

Jep, den kender jeg sgu godt!!
Men jeg begyndt at svare igen :)

Nu afleverer jeg ungen til manden og sniger mig enten i udestuen, soveværelset eller på badeværelset og læser et blad mens jeg kan høre en eftersøgning efter min eksistens starte nede i stuen - Høhø!
Jeg gider bare ikke det kun går den ene vej længere :)

Ha ha, sniger du dig ud i udestuen, med Ude & Hjemme, MOMSE???
;)

Luk elg (L)
Lidt skabsmormor er man vel altid!

Ihh, nu har jeg skrevet 3 indlæg, som alle er slettet igen. Jeg får gider ikke lyde så negativ, som jeg er.
Kan holde et foredrag på 4 timer om ligestilling, familiefølelse og min bare. Ingen af de tre nævnte er dog særlig interessante, så længe jeg ikke selv magter at gøre noget ved dem. - Heller ikke "min bare".
Jeg kan forstå, at du har en mand, som rent faktisk befinder sig på matriklen jævnligt Nadi? Så gå! Kør! Cykel! din vej. Mænd bliver bløde efter 10 min. mere skrål, end kvinder gør - og det tager bebsen ikke mere skade af, end af en mor der er totalt overstresset.
Lad være med at bede hinanden om lov. Sig: Nu gør jeg sådan og sådan - og så gør det!

- Helle, hvis landlige fyr har begunstiget sin familie med (ja jeg tæller - for jeg er også gnaven) 3,25 timer i denne uge.

Ih hvor jeg forstår dig... Ikke for det, min kæreste er nu flink nok til at hjælpe... Men ind i mellem så trækker computeren lidt for meget... i dag forsøgte jeg at lave mad... Endte med at rende rundt med en datter på armen mens jeg rørte rundt i en kødgryde og dækkede bord samtidig, for da jeg spurgte om ikke han lige kunne give hans datter lidt opmærksomhed sagde han pænt det gør jeg da også (han sad og gloede meget konsentreret ind i skærmen mens han spillede)>(...

Betina

ja da, men!

de opvejer hinanden, for jeg kan også have dage hvor det er min tur til bare at koble fra, og så gør jeg det, der er sgu aldrig brok fra min husbond...men jeg har opdaget noget underligt, ved mig selv faktisk...

hvis nu jeg står og laver mad, og Michael for en enkelt gangs skyld har taget sig en slapper ved computeren, så kan han helt overhøre tiffanie, det kan jeg naturligvis stå og blive så ophidset over...jeg kan rase og nærmest spytte i føden af arrigskab, uden at sige noget...jeg ulmer bare...og når så endelig manden kommer ned, ja så får han lige hele rivet!

snus fornuftigt sagde han til mig engang...hvorfor har du ikke kaldt?

jeg ved godt vi piger gerne vil have at manden kan tænke selv, og at han burde kunne se og så videre...men altså, det koster jo i grunden ikke en klejne at åbne munden op...

kommunikation er vejen frem, tror jeg...


ps/ jeg har ikke en døjt at klage over, har aldrig fået brok fra manden, og bliver tit og ofte aflastet...men i tidligere forhold var det mig, og kun mig, uanset om jeg så havde været på job hele dagen...så jeg ved kun alt for godt hvad du mener!

Åh... jeg syns nætterne er de værste! >(
Malte sover elendigt i disse tider. Om det er ører, varme, skoldkopper ved jeg ikke, men han vågner ca en gang i timen og skal have sutten eller en tår vand. Hvem fanden kan hænge sammen hvis man bliver vækket hver time?
Og jeg haaar prøvet at få manden til at rejse sig, men det kræver mere energi fra mig, at få sparket ham op, end det gør selv at lette mig og gå ind til barnet. Og imens det sløve æsel er 5 minutter om at komme ud af fjerdene er Malte jo kørt helt op i det røde felt og komme ikke bare lige ned igen.
I nat blev det for meget! Kl 3.23 da Malte skreg for 6. gang fik jeg hugget manden op. Jeg tog dynen og puden under armen og gik i stuen - så måtte han selv stå med en skrigende Malte (som sikkert fik vækket Freja), og det måtte jo så også være ham der skulle tage sig af ungerne når de vågnede (for det plejer jo også være mig).

Jeg aner ikke hvordan det gik - men jeg fik ro til at sove uden afbrydelser fra kl 4 til 7!

marie - der vist lige kom af med lidt indestæng arrigskab her?!

hvis nu jeg står og laver mad, og Michael for en enkelt gangs skyld har taget sig en slapper ved computeren, så kan han helt overhøre tiffanie, det kan jeg naturligvis stå og blive så ophidset over...jeg kan rase og nærmest spytte i føden af arrigskab, uden at sige noget...jeg ulmer bare...og når så endelig manden kommer ned, ja så får han lige hele rivet!

snus fornuftigt sagde han til mig engang...hvorfor har du ikke kaldt?

jeg ved godt vi piger gerne vil have at manden kan tænke selv, og at han burde kunne se og så videre...men altså, det koster jo i grunden ikke en klejne at åbne munden op...

kommunikation er vejen frem, tror jeg...

Hvor har du ret!

Jeg har faktisk heller ikke RIGTIGT noget at brokke mig over, men alligevel kan jeg lægge mærke til, at jeg engang imellem kører helt ud af et brokspor simpelthen fordi jeg har haft meget at brokke mig over med andre mennesker tidligere. Stakkels husbond skal her stå model til mangt og meget :$