Min mand har været superhjælper alle tre gange.
Dog måtte jeg afbryde ham under fødslen af den første. Der var der en Falck-elev med til fødslen og min mand er brandmand, så på et tidspunkt måtte jeg lige minde om, at jeg faktisk havde brug for at han hørte på mig, istedet for at stå og knævre...
Anden gang var på dagen, hvor jeg bare IKKE måtte føde, for det var den dag svigerfar skulle holde sin 60 års fødselsdag. Så da veerne begyndte turde jeg næsten ikke vække ham for at fortælle det. Han udbrød også lidt vrissent, at det kunne jeg fandeme ikke være bekendt, nu havde han sådan set frem til den fest.
(Han kom faktisk afsted, med vores ældste. Jeg blev hjemme med vores lille nyfødte søn)
Tredje gang tudede han som et stukken gris
, da vores skønne dreng kom til verden, og mellem hulken og tårer hikstede han; at det er altså den sidste: for det her følelses-noget bliver jo værre og værre for hver gang
Anmeld
