hvis man parrer en nordjyde og en københavner? .....en FYNBO natürlich 
og ih hvor er vi utålmodige efter at møde vores! 39 uger, 1 uge til termin - som vi forhåbentlig IKKE når!! uha uha, det er meget spændende nu. Min ene lillesøster har satset på der kom en niece idag, den anden har satset på der kommer en imorgen (eller hun skifter ret meget imellem niece eller nevø - men så er man jo også på den sikre side!). Min mor mener det blir på søndag - ud fra den simple logik at "det er en fed fødselsdato at have"...og min ene svoger tror det blir til august næste år, og jeg er stærkt tilbøjelig til at tro mest på ham! Søren er ved at være så spændt nu, at han grænser til det hysteriske. Eller slet det - han ER hysterisk. Mest fordi han har været så dum at sidde og læse statistikker over "overtid" og har læst sig til at der dør cirka 30 babyer om året i Danmark fordi vi her i landet tøver med at sætte fødsler igang i forhold til i andre lande, hvor man helst ikke går over termin. Ja. Jeg har jo lært for længe siden at holde mig fra den slags informationer, men det nytter jo ikke ret meget når Søren læser og genfortæller!! Så igår da han kom hjem, skulle jeg jo naturligvis fortælle ham alt om at Julie havde født lille Vera, og Søren spurgte, i en blanding mellem at plage som en 5 årig og være gravalvorlig, "Hvornår kommer voooores?", "Jamen skat, det ved jeg jo ikke!", "Hm...kan du så ikke lige stå der og hoppe lidt, så vi kan få gang i den fødsel?"....tsk tsk
Men i det mindste har jeg været en tur i skoven idag i det dejligste, smukkeste solskin - og forsøgt at overbevise babyen om hvilken fantastisk dag det ville være at lade sig føde på. Dog uden synderlig reaktion derindefra...den er tydeligvis ligeså stædig som både sin mor og far
Og det er ikke kun os herhjemme der er utålmodige, igår sagde nettodamen, mens hun slog vores varer ind, "ih jeg er så spændt på hvornår der står en stork udenfor jeres hus!"...yak! så gik man lige fra sin anonyme nørrebro identitet til lilleput Faaborg 
Selvom den er derinde og nægter at komme ud, så kan man alligevel sagtens få en fornemmelse af, at nu er vi en rigtig familie. Den anden dag sad vi således i sofaen og skulle se Spise med Price på computeren. Søren sad med August helt presset op ad sig på den ene side og mig lænene mig op ad ham på den anden side. Hans arm lå henover siden på min mave og pludselig...møfle, møfle, møfle...så var der en babynumse der havde skubbet sig helt helt op af lige præcis den stribe hvor Fars arm lå 
Jeg kunne overhovedet ikke mærke babyen andre steder end dér, og så blev Farmand jo frygtelig rørt og måtte ae og ae den morindpakkede babynumse og forsikre den om, at han elskede den meget, meget højt - men at den altså godt må komme ud...NU 
Her en storm af mavebilleder, i håbet om at det blir de sidste uge-mave-billeder vi får taget (kryds alt hvad krydses kan!!)
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
