annec skriver:
Hej 
Jeg er 18år og gravid er 9 uger henne
Jeg er bare bange for hvordan min far reagere, når jeg skal fortælle ham det. Jeg har været sammen med min kæreste i halvandet år, vi var kærester første gang da jeg var 13 . Vi elsker hinanden og ønsker begge to det her barn! For næsten et år siden fik jeg en abort. Overhovedet ikke efter mit eget ønske, men faktisk mere pga. min far.
Jeg elsker min far rigtig højt, men jeg ved bare at han i hvert fald ikke syntes det med at jeg skal have et barn er nogen god ide. Jeg har ingen uddannelse, men skulle begynde til sommer. (som jeg så ikke kan nu jo.) Min far sætter stor pris på at man har en uddannelse og et godt job hvor man tjener mange penge. Han er selv direktør for 7 firmaer. Jeg ved at selvom jeg skal have et barn nu, skal jeg nok få den uddannelse som jeg ønsker og et godt job! Altså jeg bor i en rigtig fin familie, og der er ingen andre der har fået et barn hvor de er under 26år.
Er der nogen der har nogle gode råd om hvordan jeg skal fortælle ham det? Jeg aner virkelig bare ikke hvordan jeg skal gøre det. Og har bestemt ikke lyst til at gøre det når der er andre hjemme end ham!
please hjælp mig!
evt. nogen der har stået i samme sted?
Stort tillykke søde ven.
Jeg var også 18 år, da jeg var på vej med den første, og skulle fortælle mine forældre det.
Ikke spor morsomt.
De havde alle mulige og umulige visioner om hvordan jeg skulle være og leve op til deres forventninger.
Men jeg blev aldrig helt som især min far ville have eller havde set mig, men jeg er MIG og det er jeg stolt af.
Der er ikke så meget andet at gøre end at krybe til korset og komme ud af busken med det.
Kan din mor ikke klare det og så tæmme løven....eller måske en søster/bror/svigerinde eller et andet nært familiemedlem eller veninde af jer, som plejer at kunne klø farmand på ryggen på den rigtige måde?
Ellers må du jo ganske enkelt sætte dig ned med ham og fortælle det stille og roligt over en hyggesnak.
Men husk at bevare roen og viljen til at vise, at det er hvad DU vil.
Lad være med at diskutere.
Og skulle han ryge helt i flint, så gå stille og roligt og lad ham så køle ned...han skal nok blive god igen.
Nu ved jeg ikke om du bor hjemme, men hvis du gør, så må du og din kæreste jo se at få etableret jer på bedste vis, og der kan I forhåbentligt få lidt hjælp af din far, når han har sundet sig lidt.
De fleste fædre er lidt specielle når det handler om deres døtre og vil helst mure dem inde i et højt forgyldt tårn, hvor ingen væmmelige verile prinser kan komme til dem, men sådan er livet heldigvis ikke.
Jeg vil bestemt ikke vente med at fortælle ham det til du er over 12 uge, for det kan han føle som et loyalitetsbrud, så er det langt bedre at få taget tyren ved hornene og få det sagt.
Held og lykke med det.
Og så håber jeg da på en update for hvordan det er gået.
Kærligst og med knus
Sussie
