Hejsa.
Jeg er også næsten hjemmegående, har 20 timer om ugen og nogle af dem hjemmefra. Det har gjort at vores børn har haft den glæde af kunne være hjemme. Når jeg skriver glæde er det fordi de som små har nydt ikke at skulle vækkes og ud tidligt om morgen. vores ældste var ca 10 år da han fandt ud af at sfoen er åben i sommerferien, vi gik forbi en, en dag og han stoppede op og kiggede, så sagde han, mor hvorfor er der børn i sfoen, jeg forklarede at deres forældre jo var på arb. Jamen sagde, det er jo sommerferie. Senere har han sget at synes det har været dejligt ikke at skulle passes altid.
det kræver noget andet at have sine børn hjemme, men var så heldig da drengene var små at mine veninder også havde børn i samme alder, så vi har lavet rigtig maget sammen og ungerne har leget meget med hinanden.
Nu med lillesøster, som også er hjemme, træner jeg dagligt pga hendes ds. der kommer fys 1 gang om mdr. og vi får øvelser for. Hun går til ridning og i legestue og til musik og bevægelse så selv om hun er hjemme sker der ugentlig noget for hende. Og så har hun jo de 3 brødre der holder gang i hende.
Det er en gave at se sine børn vokse op, så kort tid af sit liv, pludselig er de store og flyver fra reden. Intet arb. kan måle sig med den fornøjelse at se sine unger udvikle sig og blive mere og mer selvstændige. Men vi er jo forskellige, jeg vil bare ikke bytte....
Anmeld