Skal snart føde, og tankerne vælter rundt

Bromberg skriver:

Jeg forstår godt hvad du mener.. Jeg ville bare være rigtig ked af at være lænket til en seng..

Og når jeg har ondt, så kan jeg ikke nyde noget som helst, og det skal bare være slut

Helt sikkert !!!

 fingre for at vi få en god fødsel, men ja, som alle siger, når det er overstået, så glemmer man hurtigt...  I Hope So....

Tror det fleste af mine tanker begge gange er gået på.

- hvornår starter det

_HVORDAN starter det:-)

Og første gang skænkende jeg det ikke så mange tanker andet end at det kunne jeg sikkert sagtens klare....

Men efter det endte i aks, så så mine tanker noget anderledes ud anden gang.

Der tænkte jeg mere i.

Går det som sist

Får jeg epi

vil jeg synes hun er pæn(så først min søn efter ca 1,5 time og der var han fin flot og lækker, så var nervøs for at jeg ville synes hun var klam når hun kom snasket ud...det synes jeg sådan set også, men kærligehden overskygger jo alligevel det hele og man knuselsker dem fra 1 sek:-))

nu er der alligevel hele 14 LAAANGE uger til min termin. men tanken har da strejfet mig. men det er mere tanker som.

kan jeg mon overhovedet føde normalt og skal jeg have en masse smertestillende eller kan jeg ikke godt undvære det??

bliver det kaotisk eller bliver det legende let.

hvordan bliver min kærestes reaktion til at vores lille dreng kommer til verden. og hvordan er han i det hele taget under forløbet.. bliver han sådan en forvirret mand der ikke kan forstå noget som helst eller bliver han bare daddy cool der bare har totalt styr på situationen. og kan han overhovedet finde ud af det der med at bakke mig op og stå og sige til mig "jaaaa kom nu tøsen du kan godt, det er skide godt det der"

bliver jeg sindssyg af alle de mennesker eller bliver jeg totalt tolerant som jeg plejer at være.

vil jeg overhovedet have besøg af nogen efter fødslen eller skal vi bare holde det hemmeligt til vores dreng er 14 dage gammel ^_^ det bliver jo nok skiiiiiide svært..

smerten kan jeg slet ikke forestille mig men hold kæft hvor ved jeg bare at det bliver spændende ligepludselig at skulle opleve det..  det kan jeg slet ikke vente på.. 

Tina&Martin skriver:

Hej Tøser..

Nu nærmer jeg mig terminen, og GLÆÆÆÆÆDER mig til lille bebs endelig er ude hos os og vi kan se den lækre unge

Men jo nærmer vi kommer os terminsdatoen, jo mere vælter mine tanker rundt... glæder mig til at føde, men frygter også alle de smerter man måske får, fordi man aldrig har prøvet det før, og ikke ved hvordan man reagere og VED min stakkels mand får det skidt når han skal se mig i smerter

Åhh.... Hvilke tanker har I der er tæt på fødsel, og hvad med jer der har føde ???

Trænger bare til nogle opmundrende ord, som en mand ikke kan give

Heeeey

Tjaaa altså... nu har jeg jo termin på mandag, og derfor gør jeg mig en million milliard tanker om fødslen....

Jeg kan huske, at jeg var meget nervøs for, at jeg hen imod slutningen af graviditeten ville blive rigtig bange for at føde - det er heldigvis ikke sket!!!

Jeg er MEGA spændt, har sommerfugle i maven og mine tanker sværmer rundt om den fødsel konstant!!!

Dét jeg egentlig tænker mest over er: Hvor længe varer fødslen, kan jeg huske vejrtrækningen, kan jeg klare den uden bedøvelse, hvor sej er jeg, og hvor sej er Martin, hvornår skal vi tage på hospitalet, kan vi finde ud af at tage tid på veerne (HAHA... ja ja, man har jo lov at være usikker på ALT første gang ikk?), vil jeg sprække, kommer jeg til at være en ynkelig lille slapsvans eller den sejeste brølende løve, ka jeg mon komme i vand, bliver jeg dårlig, er vores lille prinsesse sund og rask... osv osv...   

Puuuuh manner, der er mange skøre tanker....

Jeg er slet ikke bange, nervøs eller angst for fødslen... jeg glæder mig til at tage kampen op, og få den vildeste oplevelse NOGENSINDE sammen med min mand

De sidste par nætter, ar jeg dog haft lidt ubehagelig drømme... eller mareridt er det nok nærmere...!!! For jeg drømmer, at folk vil kidnappe mig, så de kan få mit ufødte barn.... puuuhhaa, det er ikke rart!!! Tror det er psyken der spiller mig et puds... en frygt for at miste noget, som allerede betyder ALT I VERDEN for mig!!!

Men iiihhh hvor er det meget snart søde, at vi 2 kan skrive herinde, at vores små dejlige guldklumper er kommet til verden......... YAAAAAY!!!!!

 Fra Lea

Jeg kan kun sætte mig ind i alle jeres tanker.. Har selv termin den 13 okt. så der er heller ikke længe til, men jeg er ikke direkte bange for fødslen, men mere om hvornår vil den lille ud... Kan jeg holde til veerne, eller kan min kommende mand, eller bliver jeg bare sådan en rigtig strid kælling fordi det bare gøre ondt.

Og ikke mindst hvornår går veerne igang, håber snart de melder sig... Sys det er ved at være hårdt og bære rundt på det lille væsen. (og vi ved ikke hvad det bliver så det glæder jeg mig rigtig meget til at se.)

Store knus og masser af vestøv til jer.... Må det ske i nat... :-)

Natascha

misslea skriver:

Heeeey

Tjaaa altså... nu har jeg jo termin på mandag, og derfor gør jeg mig en million milliard tanker om fødslen....

Jeg kan huske, at jeg var meget nervøs for, at jeg hen imod slutningen af graviditeten ville blive rigtig bange for at føde - det er heldigvis ikke sket!!!

Jeg er MEGA spændt, har sommerfugle i maven og mine tanker sværmer rundt om den fødsel konstant!!!

Dét jeg egentlig tænker mest over er: Hvor længe varer fødslen, kan jeg huske vejrtrækningen, kan jeg klare den uden bedøvelse, hvor sej er jeg, og hvor sej er Martin, hvornår skal vi tage på hospitalet, kan vi finde ud af at tage tid på veerne (HAHA... ja ja, man har jo lov at være usikker på ALT første gang ikk?), vil jeg sprække, kommer jeg til at være en ynkelig lille slapsvans eller den sejeste brølende løve, ka jeg mon komme i vand, bliver jeg dårlig, er vores lille prinsesse sund og rask... osv osv...  

Puuuuh manner, der er mange skøre tanker....

Jeg er slet ikke bange, nervøs eller angst for fødslen... jeg glæder mig til at tage kampen op, og få den vildeste oplevelse NOGENSINDE sammen med min mand

De sidste par nætter, ar jeg dog haft lidt ubehagelig drømme... eller mareridt er det nok nærmere...!!! For jeg drømmer, at folk vil kidnappe mig, så de kan få mit ufødte barn.... puuuhhaa, det er ikke rart!!! Tror det er psyken der spiller mig et puds... en frygt for at miste noget, som allerede betyder ALT I VERDEN for mig!!!

Men iiihhh hvor er det meget snart søde, at vi 2 kan skrive herinde, at vores små dejlige guldklumper er kommet til verden......... YAAAAAY!!!!!

 Fra Lea

Åh, det er lige præcis sådan jeg har det... Super beskrevet.. !!
Har hele graviditeten igennem haft mystiske drømme, som Martin bare griner af hver gang jeg har fortalt om det

Men så var der lige en periode hvor jeg sov sødt om natten, men nu er der igen mærkelige drømme... Især efter jeg så det afsnit af Private practice hvor hun får skåret bebs ud af maven, PUHA !!!

Men ja, jeg glæder mig sååå meget til at se hvornår der sker noget, og om mon man er heldig på terminsdagen

Bilder mig selv ind at jeg jo self. skal føde den dag, men hihi... sådan er det måske ikke.

Skal til jordemoder mandag, og glæder mig til at se om vildbassen er blevet en mere tyk bebs

Stort til dig

Tina&Martin skriver:

Åh, det er lige præcis sådan jeg har det... Super beskrevet.. !!
Har hele graviditeten igennem haft mystiske drømme, som Martin bare griner af hver gang jeg har fortalt om det

Men så var der lige en periode hvor jeg sov sødt om natten, men nu er der igen mærkelige drømme... Især efter jeg så det afsnit af Private practice hvor hun får skåret bebs ud af maven, PUHA !!!

Men ja, jeg glæder mig sååå meget til at se hvornår der sker noget, og om mon man er heldig på terminsdagen

Bilder mig selv ind at jeg jo self. skal føde den dag, men hihi... sådan er det måske ikke.

Skal til jordemoder mandag, og glæder mig til at se om vildbassen er blevet en mere tyk bebs

 

Stort til dig

Jaaah altså... jeg prøver også at bilde mig selv ind, at jeg ikke skal gå over tid.... da alle kvinderne i min familie altid har født på terminsdagen... så jeg håber jo, at jeg gøre dem kunsten efter... uuhhh det ville være SÅ dejligt jo

Ååhh gud ja - det afsnit kan jeg godt huske.... puha, det var ikke rartat se... slet ikke som gravid!!!!

Jeg skal til jordemoder i morgen.. og tror hun falder ned ad stolen, når hun ser mig komme ind....!! Hun har jo hele tiden sagt, at jg skulle være meget glad, hvis jeg nåede 37+0... hahah

misslea skriver:

Jaaah altså... jeg prøver også at bilde mig selv ind, at jeg ikke skal gå over tid.... da alle kvinderne i min familie altid har født på terminsdagen... så jeg håber jo, at jeg gøre dem kunsten efter... uuhhh det ville være SÅ dejligt jo

Ååhh gud ja - det afsnit kan jeg godt huske.... puha, det var ikke rartat se... slet ikke som gravid!!!!

Jeg skal til jordemoder i morgen.. og tror hun falder ned ad stolen, når hun ser mig komme ind....!! Hun har jo hele tiden sagt, at jg skulle være meget glad, hvis jeg nåede 37+0... hahah

Uhh ja, så må vi se om hun falder ned at forbavelse haha..

Bliver da spændende at se hvad hun skyder den lille prinsesse til at veje,. Min familie har lavet en pulje, og ALLE mener jeg skal føde en baby på næsten 4kg.. De er slet ikke søde

Tina&Martin skriver:

Uhh ja, så må vi se om hun falder ned at forbavelse haha..

Bliver da spændende at se hvad hun skyder den lille prinsesse til at veje,. Min familie har lavet en pulje, og ALLE mener jeg skal føde en baby på næsten 4kg.. De er slet ikke søde

Hihi... 4 kg??? det er jo en lidt stor baby... men stadig klart indenfor gennemsnittet jo...

Altså for 2 uger siden, vurderede hun vores pige til at veje ca. 2700 gram - hun er ikke den største baby, og har ikke været det på noget tidspunkt!!! Så hun er vel ca. knapt 3 kg. hvis hun ellers har taget på, som hun plejer

Altså det er totalt vildt og totalt vanvittigt at føde første gang.

Man bliver forundret over hvor uforudsigelig en oplevelse det er.

Det er max smerte og den vildeste glæde.

Det er liv og død og overlevelse og symbiotisk kærlighed fra første sekund den unge er ude

God kamp til dig.