Fortrudt abort

Årgh, har helt kuldegysninger og en klump i halsen. Hvor er det bare en trist historie, du har. Jeg vil sige til dig, at du ikke skal bebrejde dig selv. Du handlede så godt, som du overhovedet kunne, og du må give dig selv kredit for, at du trods alt tog en meget voksen beslutning. Rigtig eller ej, så var det en flot beslutning.

Kæmpe  til dig!

Jeg ville ikke læse tråden og lukke den ned uden at sende dig et KÆMPE kram...

Vil bare sende dig et kæmpe kram!

Stakkels dig! Men på en eller anden måde, synes jeg, det er befriende at læse om en, der virkelig reflekterer over en abort. - Selvom jeg selvfølgelig ville ønske, du ikke havde det så skidt! Men mener bare, at der er alt for mange, der tager let på det voldsomme indgreb, og det smitter så af på andre kvinder, der selv kan ende som dig med dybe ar i hjertet.

Mener, det er på tide, at dagens DK indser, at abort gør mange kvinder ondt, og at man ikke skal forherlige muligheden i misforstået feminismes navn. Det er en nødløsning, vi kvinder har, og det er os selv, der betaler prisen i sidste ende.

Ih, hvor jeg føler med dig.

Og kan i øvrigt læse af dit indlæg, at du nok skal blive en fortrinlig mor en dag  .

Anonym skriver:

Jeg har længe overvejet at skrive den her tråd, men har haft svært ved at sætte mig ned og komme ud med de tanker, raseri og skuffelse som jeg burde. Jeg er (desværre) typen som altid bærer rundt på tingene i stedet for at snakke om det. Men jeg føler at hvis jeg bliver ved med at snakke om tingene bliver jeg træls at hører på og hvem gider at snakke om fortrudt abort hver evig eneste dag? Det er i hvert fald hver evig eneste dag jeg tænker på det barn som jeg valgte fra for 2 somre siden. Den værste beslutning jeg nogensinde kunne have taget. 

Jeg fandt ud af jeg var gravid for 2 somre siden og jeg meget i tvivl om jeg ville beholde barnet eller ej. Jeg var midt i slutningen af 3.G og havde længe set frem til at kører vogn, få hue på og ud og feste, rejse etc. Derfor søgte jeg selvfølgelig råd hos dem som står mig nærmest, nemlig min familie. Det skulle jeg nok aldrig have gjort. Min mor sendte mig mails klokken 4 om natten om jeg virkelig havde lyst til at ende som kassedame i netto hvis jeg fik det barn eller om min kæreste og jeg nu ville holde sammen osv. 

Jeg valgte at gå til lægen og få en henvisning til hospitalet og gennemfører den abort. På hospitalet husker jeg tydeligt hvordan man skulle gå igennem børneafdelingen med små udklippede pap-firgurer af peterplys bjørne og børnefødder hængende i lamperne. Hvordan du skulle sidde og vente i lokalet med andre gravide som skulle til misdannelsesscanning eller NF scanning, men jeg sad der med min kæreste og kunne ikke få lov til at nyde graviditeten, for så ville jeg jo ende som kassedame i netto. 

Min kæreste var den eneste som synes det var en god ide at beholde barnet og hvorfor lyttede jeg ikke bare til ham? Vi var jo så klar som vi er i dag. Vi ville sagtens kunne gennemfører det dengang også. 

Jeg glemmer aldrig da jeg vågnede op efter aborten , det første jeg gjorde var at stortude. Jeg vidste bare det var en fejl. Det var slet ikke det rigtige for mig! Jeg har lige siden båret rundt med en kæmpe sorg, fustration over familien og raseri. Jeg ved godt de pressede mig, men i bund og grund var det mit valg at få den abort og nej hvor jeg dog fortryder det den dag idag.  Jeg tror desværre aldrig det vil gå væk. Jeg vil altid have en klump i maven over det barn som kunne have været mit. Måske vil jeg ikke tænke over det hver dag men LILLE DU vil altid have en plads i mit hjerte! Undskyld  

Det er meget sjældent jeg får tårer i øjnene over noget jeg læser herinde, men din beretning gav mig da for alvor vand... 
Jeg føler med dig inderligt af hjertet...

Men er der noget i vejen for I evt kunne prøve igen? Flot indlæg, godt skrevet og god idé at få snakket/skrevet om det! 

Jeg fik også gåsehud da jeg læste dit indlæg. Det er en hård tid du gennemgår. Har selv en lignende historie bag mig. Fik en abort da jeg var 16 år, og det plagede mig også nogle år efter. Du lærer at leve med det og accepterer dit valg.

Sender dig en kæmpe

Berrit, som idag (10 år senere) er kommet videre, men det har været hårdt!

Tusinde tak for jeres svar. Jeg er glad for at hører at der er flere som selv har fået foretaget en abort og ikke har haft det godt med det. Jeg føler mig sommetider som palle alene i verden , da man jo aldrig hører om de piger som har fortrudt aborten. Det er jo nok ikke dem som går og fortæller højt om deres abort. 

Det skal forresten siges at jeg ER blevet mor efterfølgende til et fantastisk barn! Og øser ham/hun med kærlighed. Det var det bedste jeg nogensinde har oplevet og føler mig levende igen, men med det sagt er jeg stadig i dyb sorg over det andet barn jeg har mistet. Jeg bearbejder ikke mine forældre eller familie over det, da jeg udemærket godt ved at det var mit valg i sidste ende, men nøj hvor jeg fortryder at jeg ikke satte en fod i jorden og gjorde hvad jeg havde lyst til. 

Sikke en frygtelig historie... Jeg er ked af at læse det og jeg håber virkelig at forældre holder op med at prøve at påvirke deres børn, til at tage besltuninger, som de ikke har lyst til. Slet ikke af den art

Jeg ved godt at det er en ting der ikke kan gøres om og jeg ved også hvordan det er at miste et barn. Jeg håber for dig, at du kan få øjnene op for fremtiden og jeg ved at dit ufødte barn tilgiver dig.

Der er helt sikkert et nyt barn derude, som venter på alt din kærlighed KRAM

Anonym skriver:

Det skal forresten siges at jeg ER blevet mor efterfølgende til et fantastisk barn! Og øser ham/hun med kærlighed. Det var det bedste jeg nogensinde har oplevet og føler mig levende igen, men med det sagt er jeg stadig i dyb sorg over det andet barn jeg har mistet. Jeg bearbejder ikke mine forældre eller familie over det, da jeg udemærket godt ved at det var mit valg i sidste ende, men nøj hvor jeg fortryder at jeg ikke satte en fod i jorden og gjorde hvad jeg havde lyst til. 

Det er jeg glad for at læse Dit barn nyder sikkert godt af din kærlighed

Hvor gør det ondt at høre.

Desværre får man ofte meget dårlige råd hos forvirrede og bekymrede forældre. Og hvis man ikke er god til at lytte til sin mave fornemmelse, så kan man komme til at træffe nogen forkerte beslutninger tidligt i sit liv.

Du har truffet en beslutning på et forkert grundlag og fået en stor livs erfaring der har modnet dig.

Fremover i dit liv vil du blive meget bedre til at vælge selv, stole på dig selv.

Det kan have smadret noget i dig og din mors forhold. Kender det, da jeg selv har oplevet de uheldige kommentarer. Min fars kommentar ved min første graviditet - jamen du kan jo få en fødsels psykose...?!?

Det gør så ondt og skaber en mistillid og usikkerhed. Er det virkelig sådan mine nærmeste ser mig i rollen som mor ?

På samme måde som dig der får at vide du bliver kasse dame. Hold kæft hvor bliver jeg bare ked af det. Total svigt og manglende tillid.

Omvendt har jeg fået ubetinget støtte af min mor, selvom jeg valgte at være enlig mor med nr 1.

Min mor har fået mange aborter og har en afsindig dårlig samvittighed. Hun siger altid til mig at jeg aldrig kan fortryde de børn der kommer, kun dem jeg bevidst har fravalgt. Og hun støtter mig når jeg siger at nr 3 er på vej. Og jeg er ikke færdig med uddannelse eller noget som helst, børn er bare mit livsprojekt.

Det kan være du får brug for hjælp til proffesionel forsoning med din mor, hvis ikke du skal bære nag i mange år fremover.

Og hvor har din kæreste dog været sød og moden.

Selvfølgelig får du et ønskebarn - måske snart.