Så fik vi endelig et svar...

Har læst dit indlæg og ville ikke bare smutte uden at have givet dig et varmt knuz..

Hvor må det være hårdt for dig / jer...

Majbritt

Jeanne skriver:

Jeg håber også at der er lys derude. Det er en lettesle at vide hvordan det er sket, men hvorfor får jeg vel ikke svar på

Knus

Nej, det gør du ikke, men du skal også lige vænne dig til tanken, og så sige til dig selv, at det ikke var din skyld. Nogle ting sker bare, selvom man ikke tror det rammer en selv

Øv! Ville bare sende dig et kram og sige jeg har læst tråden! Og skulle der være problemer med at forstå journalen kan du bede om hjælp herinde, med mindre det er for privat selvfølgelig! Måske er der nogle kyndige læge/sygeplejerskefolk

Nu kender jeg intet til din historie, men jeg sender dig masser af kærlighed og vil tænde et lys for din lille pige.

En forklaring på hvorfor den slags sker, kan man aldrig få, de sker bare og man må lære at om ikke acceptere det, så at leve med det.
Med tiden blegner sorgen og der bliver kun minder tilbage, minder, drømme, håb og ønsker.
Men netop i disse spirer livet og glæden.

Kærligst
Sussie

åha... ja det må være med blandede følelser i får sådan noget at vide...

Både fordi svaret giver lidt klarhed over HVAD der skete.... men nej HVORFOR får i aldrig svar på... og det er næsten det værste....

Jeg håber i er kommet nogenlunde ud på den anden side.

twinboys skriver:

Har læst dit indlæg og ville ikke bare smutte uden at have givet dig et varmt knuz..

Hvor må det være hårdt for dig / jer...

Majbritt

Mange tak

TbCp skriver:

åha... ja det må være med blandede følelser i får sådan noget at vide...

Både fordi svaret giver lidt klarhed over HVAD der skete.... men nej HVORFOR får i aldrig svar på... og det er næsten det værste....

Jeg håber i er kommet nogenlunde ud på den anden side.

Det går da bedre end det har gjort, men der er stadig lang vej igen. Og tak fordi du skrev

SussieThyssen skriver:

Nu kender jeg intet til din historie, men jeg sender dig masser af kærlighed og vil tænde et lys for din lille pige.

En forklaring på hvorfor den slags sker, kan man aldrig få, de sker bare og man må lære at om ikke acceptere det, så at leve med det.
Med tiden blegner sorgen og der bliver kun minder tilbage, minder, drømme, håb og ønsker.
Men netop i disse spirer livet og glæden.

Kærligst
Sussie

Mange tak

åhh hvor er det bare unfair...du får en kæmpeaf mig

Stort knus Louise

Puha får helt en klump i halsen. Hvor må det ha været hårdt for jer og ja kan forestille mig, at det stadig er hårdt. Hvor gammel blev din datter?

Vi får aldrig en afklaring på HVORFOR vores elskede bliver taget fra os alt for tidligt. Men ved fra egne erfaringer, at tankerne bliver ved med at kredse om dette spørgsmål. Det vigtigst lige nu er at I har hinanden og minderne om jeres datter.

Stort kram til dig