Naturligvis er vores "små" mænd nervøse, og det er der da ikke noget at sige til.
Alt det der sker med deres kvinde, forandringerne i hende, maven der vokser, hvor der krabler noget defust og udefinerligt rundt, som de nok kan mærke sparker, men som de ikke rigtige kan "mærke" alligevel. Skrøner og fantasibilleder som de har hørt om og forestillet sig.
Hvis jeg var mand, ville jeg være aldeles rædselsslagen.
Samtidigt, så forventes det, at han skal være den store, tapre, altklarende helt når han i virkeligheden har mest lyst til at gemme sig inde i et skab og ikke komme ud igen før barnet er nået konfirmationsalderen.
Så herregud piger, giv ham lidt rum og bær lidt over med ham.
Heldigvis vil de fleste mænd gerne med til deres barns fødsel også selvom de er rædselsslagne, og de opdager jo som regel at det ikke er nær så slemt som de troede og at oplevelsen er helt utrolig.
De fleste mænd får en helt anderledes og dyb forståelse for deres kvinders styrke, men også deres hjælpeløshed, og det appelerer til deres beskytterinstinkt.
MEN...vi må også være klar over, at der bare er nogle enkelte mænd, som ganske enkelt IKKE kan klare det. Og så kan vi forberede dem nok så meget. De egner sig simpelthen ikke til at være med.
Her tænker jeg på en gammel venindes mand, der besvimede 3 gange under fødslen, og tilsidst blev han lagt henne i et hjørne og fik lov til at passe sig selv indtil det hele var overstået 
Komisk, men også meget synd. Havde hans kone og jordemoder lyttet lidt til ham, så havde de også hørt, at han hele tiden meldte ud, at han helst ville være fri, og at han var ved at tisse i bukserne af rædsel.
Nu er jordemødrene i dag gode til at tackle angste og urolige mænd, og de fleste bliver alligevel lusket med til hele forløbet og må jo bagefter indrømme, at det var helt fantastisk, og sådan kan det også gå her.
Men jeg synes, du skal aftale med din mand, og det skal fødselshjælperne også vide, at han kan gå ud, hvis han ganske enkelt ikke kan klare sidste del. Og så må du vælge dig en god veninde, mor, søster, svigerinde eller hvem du holder særligt meget af, som også kan være med til at tage over, hvis nu lillefar ikke kan klare byrden af at se sin lille kone ligge der og "lide".
Husk på, han elsker dig, og er bange for hvordan han vil reagere, når han ser dig i den situation.
Der er jo heller ingen, der siger at han skal sidde nede mellem benene på dig og se hele forløbet fra den vinkel.
Lad ham være oppe ved dig, holde dig i hånden, så han kan se dit ansigt og hjælpe dig med arbejdet. Og synes han, det er ulækkert at se navlestrengen blive klippet eller få forevist moderkagen, som jo er så populært idag (og som jeg stadig synes er ulækkert) så kan jordemorderen jo lige advare ham inden, hvis du gerne vil se den, så han kan kigge væk.
Altså..lav en god solid aftale med ham, så både han og du kan være trygge, så skal I nok sammen få en super dejlig oplevelse.
Kærligst
Sussie
