Fødsel, hvem skal med...?

Hej allesammen.

Jeg var til jordemoderkontrol nr. 2 i tirsdags. Alt med maven var vel.  Det eneste, der var i vejen var min mand. Han opførte sig bare ikke som han plejer. Han er normalt den, der har overblikket i vores forhold. Men lige på det punkt er han ikke på hjemmebane...

Det viste sig, da jeg bagefter gik ham på klingen, at han er rystende nervøs for fødslen. Han er simpelthen bange for hele forløbet.

Hvordan håndterer jeres kærester/mænd det?

 Iben

nårrrhhh stakkels mand.. hehe hvor er det sødt.. på en eller anden måde..  især fordi at mænd normalt er dem der ikke viser deres nervøsitet omkring den slags fordi at de skal være overlegne og vise kontrol på situationen.. så er en fødsel det som kan skræmme dem allermest..  adorable..

jeg har inviteret min søster med udover at kæresten naturligvis skal med..  de to klinger utrolig godt sammen og hun har en del humor og jeg håber at de kommer til at bruge hinanden lidt som sparingspartnere hvis han nu flippede ud eller noget helt andet...

mænd og det der med børn og graviditet og fødsler og alt det.. det er bare så sjovt.. noget af det første min kæreste spurgte mig om i forbindelse med alt det med lægebesøg osv. var.. "det der jordemoder, er det noget som jeg skal med til"  hahahahahahaha

JA SELVFØLGELIG ER DET DA DET... og det skal nok gå..

Her skal manden med - ingen tvivl om det. Han klarede det super godt sidste gang. Men klart det må være hårdt at være manden til en fødsel, for hvad skal han egentlig stille op når kvinden ligger der og måske skriger af smerter. Det må være forfærdeligt - ligesom hvis det var omvendt.. Det er jo ik rart, at man sådan set ikke kan gøre noget, andet end at være der og støtte op om partneren.

Men kan I ikke snakke med jordemoderen om hvordan han har det - det kunne jo være hun kunne hive i nogle tråde eller noget, så I kunne komme på noget fødselskursus et andet sted evt.? Det burde være obligatorisk at komme på sådan et kursus - jeg var superglad for det sidst. Man fik så meget information, og kunne stille alle de spørgsmål man overhovedet havde indenborde.

Har overvejet lidt om jeg også skal ta min mor med - hun vil gerne, men er lidt i tvivl om hvorvidt kæresten vil synes om det. Har endnu ik snakket med ham om det endnu, da fødslen jo fortsat er så fjern (4½ måned)..

Lauras far tog det i stiv arm, men det var så også hans 4. fødsel...

Nu er min mand sgu nok lidt sær - for han så virkelig frem til fødslen, både for at være der for mig men også for at se blod. haha. Sådan lød det i hvert fald under fødslen Der skal meget til at ryste ham, så han syntes bare det hele var sejt.

Hvis han ville have haft noget imod det, så er der en masse forberedelse man kan gøre... så som fødselsforberedelse, man kan også låne videoer osv.

Måske du også skal fortælle ham hvor meget det betyder for dig, at have hans støtte igennem det. Han skal nok klare det!!! Min veninde havde sin kæreste med, som var skide bange - han holdt ud indtil hun havde født og så gik han i gulvet. hahaha