Først og fremmest 1000 tak for alle de søde tilkendegivelser 
Det er guld værd at læse jeres ord. Det betyder rigtig meget.
I dag fik jeg pakket børnene sammen og tog hjem sammen med min mor. Min SP kom kl. 12.
Hun blev sat ind i sagen og kunne godt se, at det var uholdbart. Vi talte frem og tilbage om tingene. Det er ikke muligt at få dem passet hos en dagplejer, når de er så små. Jeg tror heller ikke, at jeg ville kunne aflevere dem, hvis jeg skal være ærlig.
Hun ville sætte en sagsbehandler ind i min situation i dag. Hun vil foreslå hende, at jeg får en "hjemme-hos'er". Hun kan komme nogle timer om dagen og evt. gå en tur med dem. At gå med dem vil måske også hjælpe på at få deres søvn kørt sammen.
Derudover så skal jeg til 5 ugers undersøgelse med børnene i morgen. Hun synes, at jeg skal tale med lægen om, hvorda jeg har det. Fysisk er jeg jo rigitig skidt. Konstant kvalme, dårlig mave, manglende appetit og uro i kroppen.
Hun kunne fortælle mig, at der desværre er nogle tvillinger, som var så forskellige børn, at det var umuligt at køre mad og søvn sammen. Hun mente at mine børn var sådanne eksemplarer. Så ufedt!
Indtil at der kommer en løsning (sådan noget kan jo tage mange uger), så er løsningen at tager to dage hjemme og så to dage hos mine forældre for at få hvilet ud og blive aflastet.
Min mor er lige gået og jeg sidder tilbage alene med de små og er ret rystet. Heldigvis så kan jeg bare starte bilen og køre ud til forældrene, hvis jeg ikke kan klare det. Super sikkerhedsnet. Skylder dem ALT.
Det var lidt herfra. Det hele lyder bare så sort. Det er det også for mig lige nu. Jeg prøver lige at fokusere på, at jeg har fået to meget sunde og raske lækre børn. Den realitet håber jeg snart vil fylde mere hos mig.
