Årh, søde Christina...
Dejligt at høre fra dig, men havde godt nok været rart at høre noget bedre om din mor. Til gengæld rigtig rart at høre, at dig og Morten er i gang med at få det godt igen! (L)
Den mor altså. Jeg har sagt det før og bliver gerne ved. Jeg tror altså, at hun er jaloux og frustreret over ikke at være det eneste barn i dit liv længere. Jeg tror, hun er rundt på gulvet over at være blevet mormor og dermed være blevet fortrængt fra førstepladsen i dit liv og jeg tror, at hun har svært ved at mærke, at det er det, der er galt og derfor skubber hun dig væk, fordi hun ønsker at såre den, der - fuldstændigt ubevidst og uden ond mening - har såret hende.
For ellers fatter jeg slet ikke, hvad der er galt.
Men i bund og grund, kan det også være fuldstændigt ligegyldigt, hvad der stikker hende, for uanset hvad, kan hun ikke være bekendt at opføre sig sådan over for dig. Hun opfører sig som en snottet teenager, der er sur på sin mor og ikke som din mor og det kan gøre mig så rasende >(
Jeg kommer kun med mulige forklaringer på hendes dårlige opførsel, for at trøste dig med, at det under ingen omstændigheder handler om, at hun ikke elsker dig! Det er jeg 100% sikker på. Det handler bare om, at hun af en eller anden grund har svært ved at se ud over sin egen næsetip.
Gid man dog kunne være ligeglad med sådan en dum mor. Men hun har selvfølgelig haft hele ens barndom til at opdrage én til at fylde alt for meget i ens liv i stedet for. ØV for noget sur røv!!
Men stærkt, at du lod være med at tænke på hende til barnedåben og godt, I fik en dejlig dag på trods af fotografer i kirken og kvinder i køkkenet ;)
Nu har jeg jo selv en mor, der har været temmeligt besværlig, det meste af mit liv og jeg fik engang et godt råd af en psykolog på et tidspunkt, hvor det lige passede ind i min tankevirksomhed at høre det.
Hun bad mig om at prøve at tænke på min mor som en frakke, jeg kunne tage af og på, som det passede mig.
Jeg har altid været meget tæt på min mor og hun har brugt mig, når hun har drukket som en slags sparringspartner. På den måde at forstå, at hun har vidst, hvilke knapper, hun skulle trykke på hos mig for at få en bestemt reaktion. Hvad der ville gøre mig vred eller bange, så hun kunne drikke videre med den undskyldning, at hun havde skændtes med mig og at jeg var et røvhul.
Og nu springer jeg lige hurtigt igennem den tankerække, der førte til resultatet af billedet med frakken:
Jeg begyndte så at forestille mig, at jeg tog en bestemt mor-frakke på, når hun ringede. Det var en frakke, som jeg forestillede mig, gjorde mig i stand til at se hende udefra, se hende med ømhed og forsøge at give hende, hvad hun virkelig havde brug for, fremfor at lade hende køre rundt med mig.
Det gik op for mig, at det, hun virkelig havde brug for, faktisk bare var, at blive lyttet til og få nogle medfølende grynt hist og her.
Og det kunne jeg pludselig give hende, fordi jeg følte, at hun ikke havde kontrol over mig, når jeg tog "frakken" på.
Og det hjalp. Jeg fik hende på afstand; intet hun sagde eller gjorde havde pludselig længere noget med mig at gøre og samtidigt kom jeg tættere på hende, fordi jeg pludselig var i stand til at rumme hende, fordi hun ikke kunne pille ved mit inderste længere.
Nå, det var en lang smøre om mine mor-oplevelser, som jeg lige vil stoppe her, før de kører helt af sporet.
Pointen i det var, at jeg håber, du finder en måde at tænke på, så hun ikke længere kan styre dit humør eller såre dig så meget, som hun kan nu, for det har du slet, slet ikke fortjent.
Knus fra Birgitte
Anmeld
