Så sidder jeg her og gennemlever, hvad der skete for præcis en måned siden.
Her kl. 2230 var jeg lige ankommet til fødegangen.. suk... Det er bare så vildt at tænke på.
Tiden er fløjet afsted. Jeg har så rygende travlt. For det meste er jeg lykkelig helt ned i storetåen og forstår slet ikke, hvor velsignet og heldig jeg er: To lækre, sunde og raske børn!
Et par gange har jeg ramt muren. Det er primært, når søvnunderskuddet bliver for stort, og der er to børn som kræver mig... og jeg ikke har været ude i verden et par dage. Så kan jeg næsten ikke klare det.
Alvin og Viola er to meget forskellige børn - både af udseende og sind.
Alvin har taget knap et kilo på siden sin ankomst for en måned siden. Han er oppe på 3600 gram!! Han er så rolig og mild. Skriger meget forsigtigt, hvis det virkelig brænder på. Han sover, spiser og skider som en drøm - kun med ganske lidt mavekneb. Han er mors dreng - og han elsker at putte på min mave, når tiden er til det.
Viola har taget ca. 750 gram på siden sin ankomst. Hun vejer 3200 gram. Hun er så smuk en lille pige. Hun er fyldt med lyde. Hun vågner gerne i et højt hyl, når sulten har meldt sig. Hun slås desværre en del med maven.
Alt i alt er det nogle lette børn, synes jeg. Den største udfordring er min samvittighed. Jeg har bare ikke nok timer i døgnet til at ordne hjem, lave flasker og nusse børn. Så tit må de bare ligge og falde i søvn selv.. pyhh, det er svært. Heldigvis har de hinanden - og så længe de ikke græder, så er de jo okay.
Til slut vil jeg lige vedhæfte et par billeder. Det næstsidste billede er det syn, der møder mig, når jeg vågner om morgenen, så kan man da ikke være andet end lykkelig 
Det allersidste billede er af min tvillingsøster og jeg. Min søster ligger bagerst. Viola ligner hende rigtig meget - og Alvin ligner mig. Ved ikke om I kan se det?
