Alvin og Viola 1 måned

jamen altså åhhhhhhhhh hvor er de DEJLIGE!!! hold nu op hvor er de to bare nogle skønne skønne børn

Hvor er de bare dejlige... Stort tillykke med dem...

Hvor er det altså nogle SKØNNE børn

KaMa skriver:

Så sidder jeg her og gennemlever, hvad der skete for præcis en måned siden.

Her kl. 2230 var jeg lige ankommet til fødegangen.. suk... Det er bare så vildt at tænke på.

Tiden er fløjet afsted. Jeg har så rygende travlt. For det meste er jeg lykkelig helt ned i storetåen og forstår slet ikke, hvor velsignet og heldig jeg er: To lækre, sunde og raske børn!

Et par gange har jeg ramt muren. Det er primært, når søvnunderskuddet bliver for stort, og der er to børn som kræver mig... og jeg ikke har været ude i verden et par dage. Så kan jeg næsten ikke klare det.

Alvin og Viola er to meget forskellige børn - både af udseende og sind.

Alvin har taget knap et kilo på siden sin ankomst for en måned siden. Han er oppe på 3600 gram!! Han er så rolig og mild. Skriger meget forsigtigt, hvis det virkelig brænder på. Han sover, spiser og skider som en drøm - kun med ganske lidt mavekneb. Han er mors dreng - og han elsker at putte på min mave, når tiden er til det.

Viola har taget ca. 750 gram på siden sin ankomst. Hun vejer 3200 gram. Hun er så smuk en lille pige. Hun er fyldt med lyde. Hun vågner gerne i et højt hyl, når sulten har meldt sig. Hun slås desværre en del med maven.

Alt i alt er det nogle lette børn, synes jeg. Den største udfordring er min samvittighed. Jeg har bare ikke nok timer i døgnet til at ordne hjem, lave flasker og nusse børn. Så tit må de bare ligge og falde i søvn selv.. pyhh, det er svært. Heldigvis har de hinanden - og så længe de ikke græder, så er de jo okay.

Til slut vil jeg lige vedhæfte et par billeder. Det næstsidste billede er det syn, der møder mig, når jeg vågner om morgenen, så kan man da ikke være andet end lykkelig

Det allersidste billede er af min tvillingsøster og jeg. Min søster ligger bagerst. Viola ligner hende rigtig meget - og Alvin ligner mig. Ved ikke om I kan se det?

Hvor er de dog bare for smukke.......

Wauw, sikke nogen lækre pomfritter du har... 

Jeg er så evigt imponeret over dig... Først en lang og både psykisk og fysik hård graviditet, og så er der også gigten... Ej jeg håber ikke jeg bare kommer til at liste negative ting op - for tanken er virkelig positiv... Jeg er IMPONERET... 

Og hold da op de ligner din søster og dig...

AAAAAAAi... Jeg blir HELT DÅÅÅÅÅÅÅÅRLIG når jeg læser, hvad du skriver. Altså på den gode måde.

Syns det lyder så fantastisk, med dine dejlige bebser... selv med de bumps på vejen.

Jeg håber en dag, at være så heldig at møde dig og dem i virkeligheden

Ahr for pokker da hvor er de gudeskønne. jeg bliver sgu helt rørt af at se sådan to små størrelser - åh gud hvor er de søde, altså. Stort stort tillykke med dem, hvor er det fantastisk at det gik så godt. Åh, husker da der var krise i graviditeten undervejs, men nu er de her, fine, sunde og rakse og dejlige

Jeg er så SOLGT når jeg ser billeder af tvillinger - og dine deeejlige pomfritter er ingen undtagelse! Jeg synes de ser SÅ LÆKRE ud begge to - og hvor er det tydeligt hvem der er hvem - Alvin SER virkelig mere drenget ud end feminine lille Viola.

Mht at gå i væggen - jamen du ville væmmes hvis du vidste hvor meget jeg har pylret over netop de ting du beskriver - og jeg har kun en bebs  OG aflastning i form af farmand!!! Uanset hvad du gør så kommer du aldrig ned på mit pylreniveau

Jeg er så glad for at følge med, og ønsker jer altd et bedste!!!

Knus og kram

Rosa

Tak for alle jeres hilsner..

De små pomfritter valgte i går at fejres deres månedsdag med at holde deres mor vågen i 30 timer (kun afbrudt af 2 timers søvn 18 timer forinden) 

Så filmen knækkede da fuldstændig. Mine fantstiske forældre kørte til Søborg kl. 2030 i går aftes (trods min mor er syg!). De smed mig i seng, og vækkede mig 8 timer senere (OTTE TIMER!). Der havde jeg to sovende børn, nyskiftede (havde begge kampskidt) og mætte børn.

Af uransaglige årsager så er jeg top deprimeret og angst. Ja, skrækslagen! Burde jo være udhvilet og på toppen. I stedet er jeg hamrende bange for, hvad den nærmeste fremtid skal bringe.

For pokker det trækker tænder ud med sådanne to børn, som sover på skift!

Kunne jeg bare skrue tiden 2-3 år frem..

Jeg tænker, at jeg burde få noget hjælp, men har svært ved at se en løsning, der er holdbar. Nogle gode råd?

I dag skal jeg lede længe efter lykkefølelsen - sådan er det vel også at være mor

Hej Karina.

Kæft det er nogle lækre unger du har produceret. Og jeg tager fandme hatten af for dig, at du klare det alene. Vi var jo hele tiden to, og det var hårdt nok, da de var så små. Men hvor er det dejligt du har nogle forældre der kan hjælpe.

Mht din manglende lykkefølelse en gang imellem, så er det normalt. Hos mig blev det afhjulpet ved jeg fik tid til mig selv. Frisør, cafe, fodbehandling eller SOVE. Måske du kunne aftale med nogen tæt på en fast dag her i starten hvor du kunne gøre noget for dig.

Men velkommen til det bedste og et af de hårdeste job i verden, mor til flerlinge! Men det er jo så fantastisk.

Håber jeg en dag for lov at møde jer alle tre.

Knus