Fælles eller fuld forældremyndighed?

Jeg er kommet i en træls situation, hvor jeg nu skal tage stilling til forældremyndighed med min ex. Han forlad mig d. 8. august, og har siden ikke boet hos mig, men hos en ven. Vi skal være mor og far i oktober (24/10), og skal have besluttet om vi skal have fælles forældremyndighed, eller om jeg vil prøve at søge den fulde. Han vil gerne hjæle mig, og skriver i ny og næ, men vi bliver bare tit uvenner, og er bange for, at det skal præge vores samarbejde. Jeg flytter til Herning, hvor min familie er, og vi boede sammen i Århus. Han skal studere 2½ år i Århus, hvorfor han ikke kan se sønnen så meget, men jeg har brug for at være tæt på min familie i Herning, som kan støee og aflaste mig i tide og utide. Det vil han ikke kunne her, og jeg vil ikke bo langt fra den støtte, som jeg kan regne 100% med. Han har en psykisk sygdom, og han skal tage piller hver aften, for at kunne finde ro og sove. Han er meget træt og uoplagt, hvis han vågner før eller bliver stresset, og det er så her jeg er nervøs. Når barnet skal være hos ham i længere tid ad gangen, ja så er jeg bekymret for, om han kan være den far, som han siger han kan og vil være. Det kommer jo an på en prøve, men vil man statse på det? Er bange for, at det kan ødelægge noget for vores søn. Er det dumt jeg tænker så langt fremad? Er sikker på, at han vil blive en god far, men er bekymret for barnet i de tidlige år. Situationen er svær, og jeg har mange tanker. Vil heller ikke ødelægge samarbejdet med at søge den fulde, hvis jeg ikke kan få den, så må snakke med nogen inden og fortælle mine bekymringer til. Hvis de kan sige, at jeg ikke vil få den fulde, så er der ingen grund til at søge og ødelægge noget mellem far og jeg.

Hvis I har erfaringer med noget lignende, så del dem endelig med mig :-)

Hilsen mig

Jeg ville søge fuld hvis jeg var dig...det der med at alle som udgangspunkt har følles, er jeg ikke så stor fan af. Hvis man har et godt samarbejde er det jo super, men det har alle jo ikke...

Jeg ville som udgangspunkt ikke søge den fulde forældremyndighed. Og selvom du får den har han jo stadig ret til samvær med jeres søn, også i de tidlige år.

Vi har fælles.. Selvom vi ikke har været sammen længe nu, så er der ingen af os der har planer om at søge fuld.. Og det er selvom vores samarbejde ikke altid er lige godt.

Vi lader den blive ved fælles.

Tror også der skal meget til før man kan få fuld forældremyndighed i dag..

Jeg kan godt se det er noget af en dum situation at stå i for dig. Har du prøvet at tale med ham om hvad han ønsker? Det kan jo være at han vil mene, det er bedst, hvis du får den fulde myndighed.

Hos os har vi fælles forældremyndighed selvom Laura ikke ser sin far så tit. Selvom du får den fulde forældremyndighed, så vil der stadig være mange ting at tage stilling til i fællesskab og han vil stadig have alle sine rettigheder...

Håber I kan tale lidt sammen om det, så du hurtigst muligt kan få afklaring.

Held og lykke med det hele.

K.h. Linda

lotchen skriver:

Jeg ville som udgangspunkt ikke søge den fulde forældremyndighed. Og selvom du får den har han jo stadig ret til samvær med jeres søn, også i de tidlige år.

Jamen jeg vil ikke som sådan ændre i samværet, og da slet ikke her i starten. Min bekymring er på længere sigt, og om hvordan han vil kunne tage sig af barnet som studerende og nåe han ikke altid lige stabil. Men måske dumt, at se så langt ud i fremtiden nu...

Vi har fælles.. Selvom vi ikke har været sammen længe nu, så er der ingen af os der har planer om at søge fuld.. Og det er selvom vores samarbejde ikke altid er lige godt.

Vi lader den blive ved fælles.

Tror også der skal meget til før man kan få fuld forældremyndighed i dag..

Nej, det skal der nu ikke. Jeg startede med at udfylde en faderskabstest som Lauras far så skrev under på inden Laura blev født, og så fik jeg automatisk forældremyndigheden over hende. Da hun var 3 mdr. foreslog jeg selv hendes far om vi ikke skulle lave fælles forældremyndighed, og det ville han gerne

Baagøe skriver:

Jeg kan godt se det er noget af en dum situation at stå i for dig. Har du prøvet at tale med ham om hvad han ønsker? Det kan jo være at han vil mene, det er bedst, hvis du får den fulde myndighed.

Hos os har vi fælles forældremyndighed selvom Laura ikke ser sin far så tit. Selvom du får den fulde forældremyndighed, så vil der stadig være mange ting at tage stilling til i fællesskab og han vil stadig have alle sine rettigheder...

Håber I kan tale lidt sammen om det, så du hurtigst muligt kan få afklaring.

Held og lykke med det hele.

K.h. Linda

Han ønsker fælles forældremyndighed, og han vil meget gerne have min underskrift hurtigst muligt, men har sagt, at jeg lige skal tænke over det. Ved det vil gøre ham ked, hvis jeg søger fuld, men må tænke på vores søn også. Han skal self. have ret til både mor og far, men eftersom han skal bo hos mig, så vil jeg gerne kunne bestemme nogle enkle ting, uden at skulle se min ex eller snakke med ham i tide og utide.

:-)

Først og fremmest skal du vide at samvær ikke har noget med forældremyndighed at gøre. Dine bekymringer lyder til at gå på selve samværet.

Hvis I ikke bor sammen vil du få den fulde forældremyndighed - med mindre I laver en fælles ansvarserklæring. Men du skal vide, at selvom du har den fulde forældremyndighed, kan han få den delt igen blot ved at søge. Hvis du så vil have den fulde forældremyndighed tilbage og faderen ikke ønsker at fragive den, skal du i retten, da statsforvaltningen ikke må træffe afgørelser.

Jeg ved ikke om du har en chance i retten. Mit umiddelbare bud er, at det har du desværre nok ikke. Jeg ville tro det afhænger af hans psykiske lidelse og hvor meget den ville påvirke jeres barn (enten via sygdomsadfærd eller ændringer i adfærd grundet medicin).

Hvis jeg var dig ville jeg undlade at indsende fælles ansvarserklæring, og så se hvordan han stiller sig efter fødslen mht forældremyndighed. Hvis han søger delt forældremyndighed ville jeg konsultere end advokat og høre hvordan mine chancer var i retten. For som du selv siger, er der jo ingen grund til at føre sagen hvis man ikke tror man kan vinde.

Men hvem ved, det kan jo være at I får verdens bedste samarbejde omkring jeres søn. Personligt er jeg modstander af fælles forældremyndighed i højkonflikt situationer, men det er bare ikke altid man kan gøre noget ved det.

Mange tanker herfra, det kan blive lidt af en tur I alle skal igennem

Anonym skriver:

Han ønsker fælles forældremyndighed, og han vil meget gerne have min underskrift hurtigst muligt, men har sagt, at jeg lige skal tænke over det. Ved det vil gøre ham ked, hvis jeg søger fuld, men må tænke på vores søn også. Han skal self. have ret til både mor og far, men eftersom han skal bo hos mig, så vil jeg gerne kunne bestemme nogle enkle ting, uden at skulle se min ex eller snakke med ham i tide og utide.

:-)

Ja, det er forståeligt. Men de fleste beslutninger kan du sagtens selv tage når barnet er så lille, selvom I har fælles forældremyndighed Her er en oversigt over de gængse regler og retningslinier:
http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4675