Hej
Ja det er svært at lave mad med sure/sultne/trætte unger. Her er løsningen: vores store kummefryser. Indgang imellem bruger vi en hel lørdag eller søndag på at lave mad, ja nogle gange er det begge dage. Så laver vi kødboller af 2-3 kg fars og fryser det ned i poser sammen med kogevandet. Så er der til rigtig mange gange boller i karry, hvilket er et hit i hele familien. Vi laver også en kæmpe pose frikadeller, 10-15 pizzaer, hjemmelavede forårsruller (filodej m fyld) og så en ordentlig grydefuld kødsovs (som så også dur til lasagne sammen med købe mornaysauce). På den måde har vi i løbet af et par dage lavet mad til rigtig mange dage. Det er altså guld værd bare at kunne tage en pose i fryseren. Så skal der bare ris/pasta/kartofler og så nogle grøntsager til. Og alligevel ved man at det er noget ordentlig mad ungerne får.
Det er selvfølgelig ikke hver dag vi får mad fra fryseren, men det er nok 2-4 gange om ugen. Et andet hit her i huset er pitabrød med fyld. Det er jo også ret let at lave. Eller svensk pølseret.
Når jeg laver mad får Freja(3½) nogle gange lov at se tegnefilm eller også leger hun eller hjælper med maden. Emilie(1) kravler rundt på gulvet og piller i alt ting incl kattens madskål og kattebakken... I dag da jeg lavede mad fandt jeg på at tage en tom ½ l colaflaske og fylde 3-4 cm blandede perler i. Den skal selvfølgelig lukkes rigtig stramt til. Det var et hit!!! Hun sad på gulvet og rystede og rystede mens hun grinede over hele hovedet. Så hvis man kan holde larmen ud, så er det god underholdning. Freja ville også have en flaske.
Men ellers holder jeg også ungerne "rolige" ved at give dem lidt at gnave i. Agurker, riskiks og havrefras er et hit herhjemme.
Ann-Kristina
Anmeld