Hvordan får I lavet mad?

Heysan tøser.
Jeg har lige brug for et råd - eller også bare lidt opbakning ift. hvor meget man kan lade ungerne være utilfredse, når nu det gælder om at få lavet mad indenfor rimelighedens tidsfrist.
Mine betingelser for madlavning er, at jeg er alene med madlavning og Sofie ca. 96% af alle eftermiddage/aftener. Jeg ville sagtens kunne overskue at proppe en frostpizza eller Findusret i ovnen og så lege tittebøh i en halv time, men det vil jeg simpelthen ikke være med til.
For det første elsker jeg at lave mad, - for det andet er det frivilligt røveri at betale de priser, færdigretter koster, for det tredje gider jeg ikke indtage mange af de ting og sager, der bruges som smagstilsætning, stabilisator osv. - og min familie skal heller ikke udsættes for det.
Problemet er at aktivere Sofie mens jeg forbereder og tilbereder maden. Før i tiden tog det næsten ingen tid, men nu skal jeg da love for, at jeg har brugt 1 TIME på at røre frikadellefars (bare med lidt løg, gulerødder og krydderurter) og så har jeg endda en maskine til det. Hun kan ikke få øje på mig uden at række armene op, kigge anklagende og sige "ta mig op lyde"
Jeg tør slet ikke tænke på, når jeg skal begynde at arbejde igen...
Skal jeg lade hende mugge? Har nogen af jer succes med fjernsynet? kører I alle på færdigretter, eller laver I gryderetter, der rækker til hele ugen?

- Ved godt, at mange har en mand/kæreste, der enten laver mad eller er sammen med ungerne. Sådan er det bare ikke hér lige nu. Høsten er sat ind, så min "landlige fyr" (mand) knokler til duggen falder. Nåja, og hvis det regner er der som regel noget andet, der skal tilses.

Nå, det var en lang smørre for et simpelt sp: Hvad gør I med familiens aftensmad?

- Helle, der netop har fodret Sofie af en bolle og et glas mælk før hun blev puttet.
- Har stadig et kg. rå frikadellefars og nogle ukogte kartofler. Ikke tilfreds:S

Årh Helle. Same problem her. Tv'et kører ofte, det er dog kun Mille som gider se det. Enten kravler Rasmus rundt og spiller bold, eller hiver Charlie i ørerne. -Eller også sidder han i sin høje stol, ved siden af mig i køkkenet, hvor han enten får nogle rosiner at fedte med, eller også sidder han bare og kigger. (og bliver selvfølgeliug sur efter et par minutter) Kunne du ikke lave maden lidt i etaper i løbet af dagen? Hader selv "madlavningstidspunktet", for bedst som det hele koger, laver Rasmus måske, Mille er sur og træt og Charlie tigger efter mad. 8D

kender godt problemet er selv pt alenemor....da manden er på kursus for 3 uge i streg.... piv piv og her er der 2 unger....

dog hjælper tvet en del på hende på 3½ men Viktor ska ska helst op el ku se sin mor hele tiden ellers rydder han skabe og skuffer... så jeg prøver at forberede tingene imens han sover, fx salat, el andet tilbehør plus noget kød/fisk af en slags. Men her få han altså lov og mugge lidt for han ska jo lære at han ik altid kan komme op, osse når jeg engang starter op igen som dper.

så ta nogle legeting med ud i køkkenet el lav evt en skuffe som er hendes med noget legetøj i det hjalp på min datter.

KNus fra Lene

Hej Helle,

tja kender problemet!
Men her hjemme er der forskellige løsninger.

Nogen gange kører gurli gris, men det varer kun få min. hun finder noget legetøj som så optager i stedet for. Hun sidder i stuen og jeg er i køkkenet (som er ved siden af) hvis hun først bliver optaget af noget, ja så gælder det bare om at holde sig væk, ikke blive set, for ellers starter balladen - helt enkelt jeg sætter hende igang med at lege i stuen med tv tændt, og lister ind i køkkenet!

Reste mad, det tager ikke så lang tid!

Har forberedt maden i løbet af dagen!

Hun sidder i køkkenet og mugger, det får hun lov til, for efterhånden så ved hun at det ikke hjælper! Hun får legetøj med ud i køkkenet, frugt eller grønt til at gnaske i - det sviner men det underholder!

Jeg har selvfølgelig også Alma til at underholde, men det er ikke altid en fordel - det kan bare komme op og toppes!

Ellers ved jeg ikke lige hvad jeg skal ryste ud af ærmet!

Knus Siber, der hader de aftener jeg er alene!

Her hjemme sidder Niels på gulvet og hunden ligge ved siden af. Han plejer at få en riskage at gnave lidt i. Når han så ikke gider den mere så giver han hunden resten. Han har nogen legesager ude i køkkenet og dem leger han med og når han ikke gider det mere kravler han ind i stuen og henter noget andet..

Men men han er lige inde i en periode hvor han er SÅ mor glad og vil have knus heletiden han kravler han til mine ben og rejser sig op af dem.

Jeg har lånt en slynge af min søster som han kan sidde når det er helt galt med ham og det virker faktisk ret godt..

Du kan jo måske sætte hende på ryggen så hun kan følge med i hvad du laver. Niels sidder bare og kigger når han sidder i slyngen og nyder at være med i det hele.

Måske et råd du kan bruge ved det ikke men måske et forsøg værd;)

Joan som faktisk har en nem søn når det kommer til stykket(L)

Ved ikke om dette er den bedste pædagogiske måde at gøre det på(not), men her har jeg en time til at lave maden i for ellers vil Emma(dronningen) ikke spise... Så det giver lige lidt ekstra stress...
Men det forgår næsten altid sådan, at jeg iler hjem fra arbejde for at nå at skrælle kartofler på det kvarter jeg har inden tyranen skal hentes. Og når hun så er på hjemmebane(kassen med legetøj) så render jeg rundt som et stukket svin for at få det sidste lavet.. JEG ER MEGET (hov caps) imod alt det junkfood og færdigretter til Emma så jeg prøver så godt jeg kan, at forbedrede ugens madplan iløbet af weekenden mens manden er hjemme.. Jeg tager hatten af for dem der har to eller flere unger at koge til, for det er bare en stressfaktor der ligger i det røde felt...

Krams Henriette -der desværre ikke har en jubel-fidus:(

Åhhh forfærdeligt at lave mad med et pivende barn hængende om benet....jeg hader hader hader det 8(. Herhjemme er det dog kun mandag, tirsdag og onsdag jeg laver mad, men for sevlan det trækker tænder ud. Nå...men hvad gør jeg - hun sidder i sin højstol i køkkenet med et eller andet at spise. Og når hun er færdig med det (hun skal jo også kunne spise aftensmad jo!) danser jeg rundt og synger som en vanvittig, alt imens hun vrider sig i højstolen. Det virker lidt tid. Jeg bruger også at forklare vildt overdrevet alt hvad jeg gør til hende - se, nu tager jeg sørme lige et løg og ved du hvad...det skal skæres...ja, det skal det sørme - se se lige.." fuldstændig overdrevet glad og overgearet. Ha ha rent cirkus og vildt trættende. Nogle gange har jeg hende i en slynge på hoften, hvis hun har været alt for pivet, men hun er så tung nu jo.

Hvis vi havde en stor fryser, tror jeg, jeg ville lave mad til hele ugen og fryse ned, så det bare lige skulle tages op og puttes i microen. De dage jeg skal lave mad vælger jeg retter, der enten skal i ovnen og passe sig selv eller noget, der ikke tager en krig....men det kan jeg også gøre, fordi jeg ved at vi får bedre mad sidst på ugen, når manden skal lave det :P - jeg ville gå til, hvis jeg skulle lave mad hver dag - uf. Hatten af for dig og håber du finder en super løsning - i såfald vil jeg gerne høre om det ;)

Drømmescenariet ville være at forberede maden i løbet af dagen. Skrælle kartofler, lave kødsovsen, gøre grøntsager klar osv. så det bare lige var til at tilberede. Og så ville jeg lave en masse retter, der kunne komme i fryseren, så vi havde noget nemt, men stadig godt, til de trælse dage, hvor jeg er alene om jobbet.

Men men men... Jeg har jo også andre ting, der skal nåes i løbet af dagen, og når jeg ikke har tid til at lave aftensmad til én dag, hvornår er det så lige, jeg skal lave mad til hele ugen og stoppe i fryseren?

Ja, det hjælper dig nok ikke, men jeg kender udmærket problematikken. Står tit alene med 2xbaby og Sebastian og skal lave mad. Jeg forsøger så vidt muligt at lave mad, der rækker til to dage. Imorgen har vi f.eks. en halv lasagne, der bare skal i ovnen. Hvis vi er heldige, får vi også salat til...

Hm... har slet ikke noget klogt at skrive. Panikker selv over aftensmadlavningstiden. Nu har jeg jo to små, så tit kan de aktivere hinanden, leger og hører musik, men det hænder godt nok lige så tit, at de begge hænger i mine bukseben. Tricket er, at de ikke må være for sultne, men de skal samtidig kunne spise aftensmad. Og så får de altså lov til at pive lidt, for hvis de piver af sult/træthed, og jeg tager dem op, så går der jo endnu længere tid, før de får deres behov opfyldt = aftensmad og i seng. Så hellere lidt piv og hurtigt færdig. Fjernsynet hjælper ikke rigtig ved pigerne. Ved Sebastian blev de brugt i (al for) stor stil, også da han var 1 år, mener jeg. Det har bare altid fanget ham.

Knus Line - der ævler

Hej Helle.

Her kan jeg heldigvis og for det meste plante Ea foran børnetimen, for vi skal meget gerne spise kl 18 og ikke senere.

Emil har lige fået en skuffe med nogle plastik ting i ude i køkkenet, den kan han godt underholde sig ret meget med, når jeg så lige suser forbi, samler jeg lige noget af det op i skuffen, så han kan bruge mere tid på at ta det ud.

Ellers så tager jeg ham med hen til køkkenbordet i trip trappen også får han lov at smage på alverdens grønt, som vi nu skal have til aftensmad.

Det kan også være jeg er heldig at Ea og Emil har et godt øjeblik og gerne vil lege sammen ovenpå.

og hvis det er helt galt, så tager jeg Emil i slyngen. Men da jeg ikke selv kan sætte ham på ryggen, så han sidder på maven og så er det lidt besværligt at lave mad, men det går. ;)

ja jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har så mange muligheder for i realiteten burde jannik jo bare ta ham... men han har jo altid et eller andet filter der lige skal renses eller noget... (?)

Helle jeg ved ik om du kan bruge nogen af mine råd til noget, kan se mange af de andre bruger samme metoder.

Susan og Emil der glæder sig til sin fødselsdag i morgen. (H)

Nøj, jeg synes, det var et godt og svært informativt indlæg fuld af gode tips! Også rart at høre, at andre har lige så store problemer med at få den madlavningskrig til at afvikles under ordnede forhold, som vi har!

Jeg synes også, det er et kæmpe dilemma at vælge mellem sult og ulykkelighed. I aften var damen her simpelthen så sulten og overpylret og jeg følte mig som verdens dårligste mor, samtidig med at jeg godt kunne se, at jeg ikke kunne gøre andet end blive ved at tage hende op og sætte hende ned igen, når jeg skulle bruge mine hænder.

Jeg tænkte på viklen, men synes simpelthen hun er for tung at slæbe rundt på, mens jeg laver mad og desuden vil hun hele tiden op og ned, så det ville bare tage endnu længere tid at ud- og indvikle hende midt i al den almene stress.

Som oftest holder hun sig beskæftiget ved at tømme skuffer, spise riskage og stå i vejen (L), mens vi snakker sammen eller synger til radioen eller bare ud i luften. Fjernsynet kan kun fange hende, hvis der er reklamer. Så sidder hun til gengæld også og stirrer helt opslugt og råber lykkeligt, hvis den med Storebæltsbroen og Pernille Valentin kommer på. (L)

Jeg tror, jeg vil prøve at sætte hende i Trip-Trappen og give hende grøntsagsgnask og en ske at larme med i morgen. Tak for det tip, Susan. Det vil godt nok være rart, hvis hun vil sidde der i stedet for at rasere køkkenet og smatte det til med æbler og riskager...

Nårh ja: Jeg prøver også at få tid til at tilberede noget af maden i løbet af dagen og de dage, det lykkes, er det en stor hjælp. Og ellers kan jeg kun tale højlydt godt om ugeplanlægning af aftensmadsprogrammet! Det tager meget stress fra mig, at jeg fra morgenstunden ved, hvad vi skal have til aftensmad, for så kan jeg bruge dagen på i baghovedet at gå og tilrettelægge, hvordan jeg skal gøre hvad med ormen hængende i buksen kl. 17.

Knus fra Birgitte - GÅ SÅ I SENG MAND! Eller lav i det mindste noget produktivt. Altså mig...