smillaluna skriver:
Tak for dit svar.
Vi har været ved kiropraktor med drengene 2 gange nu fordi de begge havde svært ved at dreje hovedet til venstre. Når man tvang hovedet den vej, drejede de hele kroppen med. Hun har virkelig fået løsnet op for noget, for nu kan de kigge til begge sider. Vi skal afsted en gang mere. Det er penge godt givet ud.
Det er især den ene af drengene der har behov for at falde i søvn i vores arme. Så snart vi lægger ham fra os vågner han, og så starter vi forfra med en dybt ulykkelig dreng. Når jeg har ham om natten( vi er begyndt at sove i hver sit værelse med hver sin dreng), må jeg sidde med ham op til 30 min efter hver fodring før jeg lægger ham fra mig. Sidder somme tider og sover med ham i armene
. Min mand er ikke tilhænger af at de falder i søvn i vores arme, for han mener at de vænner sig til det og så ikke vil falde i søvn andre steder. Jeg tror derimod ikke man kan vænne dem til noget endnu, og de må jo have behov for kontakt og tryghed når de reagerer som de gør.
Deres uro og søvnbesvær forværres rigtig meget når vi fks har været på besøg et sted hvor der er uro. Når vi så kommer hjem er de ekstra urolige og græder som pisket. Det er bare så utrolig hårdt at se på
. Man føler sig meget magtesløs.
Lige angående det med dårlige vaner, så er jeg altså helt enig med dig i at man ikke kan give babyer dårlige vaner. - Og det vil jeres SP for øvrigt også være enig med dig i hvis hun følger en lille smule med 
Når babyerne er helt små (dvs under 6 mdr gamle), tænker de ikke ret meget længere end på at få dækket deres primære behov, som altså er mad og søvn og TRYGHED. Og det betyder altså at så længe i selv orker at putte og kramme og bære rundt på de små, skal i bare blive ved med det. Det er helt ok at i som forældre har brug for en pause ind imellem, men det er aldrig nogensinde til skade for børnene at de får lov at være tæt på jer hele tiden. Tvært imod!
Vores SP forklarede os det meget fint ved at sammenligne små børn med glas som skal fyldes op med tryghed, og efterhånden som glasset er fyldt får børnene mere og mere mod på at udforske verden og klare sig uden at være helt tæt på forældrene. Sammenligningen gav rigtig god mening for mig. Ikke mindst fordi noget af det som for mig er aller vigtigst at lære mine børn, er at jeg ALTID er der når de har brug for det. Både mens de er små og når de bliver større.
Den eneste måde jeg kan lære dem det, er ved at være der ekstra meget mens de er helt små, og efterhånden som de bliver ældre ved de per erfaring at mor og far altid er der, og så kalder de kun når de har brug for os.
Men bitte små babyer skal aldrig nogensinde falde i søvn alene hvis de ikke kan lide det
