Er ved at få pip!

Hmm du har sikkert overvejet det selv men ... holder de hinanden vågne? Har du mulighed for måske at prøve at lade dem sove i forskellige værelser? Forsøg måske i løbet af dagen og se hvad der sker.

smillaluna skriver:

Det lyder rigtig fornuftigt det der med 2 timers reglen. Sommetider tror jeg faktisk vi overstimulerer dem fordi vi tænker at jo længere de er vågne om dagen, jo bedre og længere sover de om natten. Men det er jo ris til egen røv.

CreaKids skriver:

Hmm du har sikkert overvejet det selv men ... holder de hinanden vågne? Har du mulighed for måske at prøve at lade dem sove i forskellige værelser? Forsøg måske i løbet af dagen og se hvad der sker.

Ja det er meget sandsynligt at de holder hinanden vågne og vækker hinanden. Vi har faktisk besluttet at prøve at dele os op i nat, så manden tager den ene i soveværelset og så sover jeg med den anden i gæsteværelset. Det kan jo ikke skade at prøve.

mor_sabina skriver:

Her den anden dag, var vi ude og phillip fik lov at være vågen til han ikke kunne mere han gik omkuld kl 921.20 iforhold til kl 19 som han plejer men han sov kun 20 min længere om morgenen

Det er ihvertfald forsøget værd og herhjemme har det virkelig gjort underværker.

Vi vil sku næsten gøre alt nu for at få lidt ro. Synes det er så ærgerligt at de lidt bliver et irritationsmoment i stedet for en fornøjelse. Det er jo meningen at man skal nyde sine børn, men det er der ikke vanvittig meget af for tiden desværre.

Jeg tænker også at det måske er en god ide at dele dem op - og har i forsøgt at putte en af dem i slyngevuggen og se om det gør en forskel?

Personligt er jeg meget lidt begejstret for 2 timers reglen. Jeg er generelt modstander af at børns rutiner er noget man påfører dem, frem for at lade det være noget der tager udgangspunkt i hvordan børnene selv tilpasser sig, og så mener jeg at man ved 2 timers modellen godt kan blive tilbøjelig til at kigge mere på klokken end på barnets signaler. - Så selvom jeg sagtens kan forstå man bliver desperat, er det med andre ord er det ikke noget jeg nogensinde ville udsætte mine egne børn for.

Jeg kan sagtens forstå at det er rigtig frustrerende at smållingerne ikke får sovet rigtigt om dagen, men der er jo kæmpe forskel på hvordan børn sover, og nogle babyer sover bare ikke ret meget. Samtidig er jeres unger jo præmature, og det kan godt give et meget større tryghedsbehov end ved børn som er født til terminen. - Og det gør det efter min mening endnu vigtigere at lade være med at forsøge at påføre børnene fremmede rutiner som måske bare gør verden endnu mere forvirrende for sådan et lille menneske ;-)

Har i overvejet at se om en strækvikle kan hjælpe dem til at finde ro på brystet af en af jer?

På den måde vil i kunne have armene fri mens ungerne sover, samtidig med at de små får al den kropskontakt de har brug for. Det er selvfølgelig ikke det samme som at nyde 100% fred og ro i et par timer, men det kan være en god mellemløsning mens i lærer ungerne at sove lidt længere lure ad gangen, og på en eller anden måde er det mindre frustrerende at bære rundt på en baby, hvis man godt samtidig kan nå nogle af de ting man ellers gerne vil.

Jeg håber det har givet jer lidt mere ro at i har delt jer op i nat. Det kan jo være at de bare trænger til at begynde at sove i hver deres seng

smillaluna skriver:

Har 9 uger gamle tvillinger (født 33+3) som bare nægter at sove mere end max 30 min af gangen i løbet af dagen.

I starten kunne de sagtens tage 3-4 timer i streg om dagen, men de tider er forbi. Når de endelig falder i søvn er det efter en lang kamp hvor de simpelthen bare ikke vil overgive sig til søvnen. Man kan se de er pisse trætte, men de nægter at give slip.

Om natten sover de max 3 timer i streg men vil dog for det meste gerne falde i søvn igen efter de er fodret.

Vi har prøvet alt: Kamillete, synge for dem, mere mad, ren ble, tur i barnevognen, vugge dem, ligge tæt med dem, svøbe dem, skærme dem osv. Intet hjælper.

Nogen gode råd? Hvad er jeres erfaringer med varigheden af de her perioder? Altså hvornår kan vi forvente at det vender igen?

Håber på en masse svar.

TIGERSPRING!!!!!!!!!!!!!!!!!! omkring uge 8.( plus-minus) det påvirker søvnen meget . de er meget vågne, vil ikke sove når de skal. pjevser er omklamrende. Prøv at google det på nettet

Maise skriver:

TIGERSPRING!!!!!!!!!!!!!!!!!! omkring uge 8.( plus-minus) det påvirker søvnen meget . de er meget vågne, vil ikke sove når de skal. pjevser er omklamrende. Prøv at google det på nettet

Den tanke strejfede også mig, men dels er Tigerspring jo ikke noget der sker for alle, og dels er der tale om præmaturbørn, og de er ofte lidt bagud på den front

Det lyder nøjagtig som med min datter da hun var på den alder. Det varede ca. en måned før det blev bedre og ja, det er mega hårdt.

Jeg havde held med at gå til kiropraktor med hende. Hun var en smule øm i nakken og det var nok til at hun vågnede hele tiden. Derefter havde jeg også held med at simpelthen at sidde med hende, for hver gang jeg lagde hende vågnede hun. Og ved godt at folk siger man skal ligge dem fra sig, for at det ikke bliver en dårlig vane. Men det er nu gået rigtig nemt, det er noget de vokser fra, der er nok bare en periode hvor de har brug for rigtig meget tryghed. Plus at ved at hun lå hos mig, kunne jeg pludselig få hende til at sove 2 timer af gangen, for lige hvis hun var ved at vågne tog jeg hende i hånden og gav hende ro til at falde i søvn igen. På den måde tror jeg også at man kan træne dem til at sove længere. Men ja, man får bare ikke lavet noget som helst andet i den periode.

Jeg bruger også 2 timers reglen. Lægger hende i barnevognen inden hun bliver overtræt. Og hvis hun vågner efter f.eks. 45 min, så kører jeg en ekstra tur med hende, igen for at hun skal lære at man godt må sove 2 timer før man skal op igen. Og synes det fungere godt. Hun falder altid i søvn igen, og så er hun det mere frisk og glad efter at have sovet det længere.

Håber du kan bruge mit svar til noget.

Hilsen Charlotte - Maya 3½ måned

Thalia skriver:

Den tanke strejfede også mig, men dels er Tigerspring jo ikke noget der sker for alle, og dels er der tale om præmaturbørn, og de er ofte lidt bagud på den front

måske så 5 ugers spring hvis de er præmature ??hmm lyder bare som min pige når hun tager et spring. men kan selvfølgelig også være andet.

*Charlotte* skriver:

Det lyder nøjagtig som med min datter da hun var på den alder. Det varede ca. en måned før det blev bedre og ja, det er mega hårdt.

Jeg havde held med at gå til kiropraktor med hende. Hun var en smule øm i nakken og det var nok til at hun vågnede hele tiden. Derefter havde jeg også held med at simpelthen at sidde med hende, for hver gang jeg lagde hende vågnede hun. Og ved godt at folk siger man skal ligge dem fra sig, for at det ikke bliver en dårlig vane. Men det er nu gået rigtig nemt, det er noget de vokser fra, der er nok bare en periode hvor de har brug for rigtig meget tryghed. Plus at ved at hun lå hos mig, kunne jeg pludselig få hende til at sove 2 timer af gangen, for lige hvis hun var ved at vågne tog jeg hende i hånden og gav hende ro til at falde i søvn igen. På den måde tror jeg også at man kan træne dem til at sove længere. Men ja, man får bare ikke lavet noget som helst andet i den periode.

Jeg bruger også 2 timers reglen. Lægger hende i barnevognen inden hun bliver overtræt. Og hvis hun vågner efter f.eks. 45 min, så kører jeg en ekstra tur med hende, igen for at hun skal lære at man godt må sove 2 timer før man skal op igen. Og synes det fungere godt. Hun falder altid i søvn igen, og så er hun det mere frisk og glad efter at have sovet det længere.

Håber du kan bruge mit svar til noget.

Hilsen Charlotte - Maya 3½ måned

Tak for dit svar.

Vi har været ved kiropraktor med drengene 2 gange nu fordi de begge havde svært ved at dreje hovedet til venstre. Når man tvang hovedet den vej, drejede de hele kroppen med. Hun har virkelig fået løsnet op for noget, for nu kan de kigge til begge sider. Vi skal afsted en gang mere. Det er penge godt givet ud.

Det er især den ene af drengene der har behov for at falde i søvn i vores arme. Så snart vi lægger ham fra os vågner han, og så starter vi forfra med en dybt ulykkelig dreng. Når jeg har ham om natten( vi er begyndt at sove i hver sit værelse med hver sin dreng), må jeg sidde med ham op til 30 min efter hver fodring før jeg lægger ham fra mig. Sidder somme tider og sover med ham i armene. Min mand er ikke tilhænger af at de falder i søvn i vores arme, for han mener at de vænner sig til det og så ikke vil falde i søvn andre steder. Jeg tror derimod ikke man kan vænne dem til noget endnu, og de må jo have behov for kontakt og tryghed når de reagerer som de gør.

Deres uro og søvnbesvær forværres rigtig meget når vi fks har været på besøg et sted hvor der er uro. Når vi så kommer hjem er de ekstra urolige og græder som pisket. Det er bare så utrolig hårdt at se på. Man føler sig meget magtesløs.