Hermed en lidt sen fødselberetning af vores lille prinsesses vej til verden.
Som måske nogen af jer herinde ved, så har jeg fra starten af været gravid med tvillinger, men fik i uge 21 foretaget en fosterreduktion af vores lille dreng.
Jeg havde derfor fået tid til igangsættelse mandag d. 9. august, hvor jeg havde termin. Det var dejligt at have en dato på det hele, og vide man ikke skulle gå over tid, men håbede da virkelig at fødsel ville gå igang af sig selv.
Natten til søndag vågner jeg kl. 04.00 ved at jeg har nogen mavekneb og det murer godt i mit underliv. Har ikke lidt af plukveer på noget tidspunkt og var derfor i tvivl om det nu kunne være veer.
Men smertene tager til hele morgenen og resten af eftermiddagen og jeg begynder derfor at tro på, at min fødsel så småt er begyndt at gå igang af sig selv
Kl. 16.00 bliver mine veer regelmæssige med kun få minutters mellerum og jeg ringer ud til fødegangen. Da jeg stadigvæk kan tale mellem veerne, råder jordemoderen mig til at give det en times tid og se tiden an. Kl. 19.00 kan jeg ikke længere holde mig oprejst og veerne gør meget ondt. Vi pakker derfor det sidste i tasken og kører på Riget.
Ude på Riget blivcer vi mødt af den sødeste jordemoder som siger at jeg er 3 cm. åben og finder derfor en stue til mig.
Herefter er timerne ellers meget lange og smerterne meget hårde. Ca. kl. 01.00 kommer jeg i badekar, hvilket er rigtig rart, da jeg simpelthen har så ondt i lænden. Efter en lille times tid i badekaret har jeg nu endelig åbnet mig helt og venter blot på presseveerne. Står derfor op igen, da jeg ellers er bange for at jeg ikek vil have krafter nok til at komme op. Jeg når nærmest kun lige op i sengen igen, inden mine presseveer begynder. Efter kun to presseveer går vandet og herefter går der kun 20 min. så er prinsessen ude.
Emma blev født d. 9. august kl. 02.36. Målte 50 cm. og vejede 3.360.
Efter fødslen bløder jeg desværre rigtig meget og mine veer fortsætter. Kan slet ikke overskue smerterne længere og lægerne bliver lidt bekymret. Det viser sig desværre at tvillingens moderkage ikke er kommet med ud, hvorfor min mand straks bliver sendt ind på en anden stue sammen med vores lille pige og jeg bliver herefter kørt ned på operationsbordet, for at få fjernet resterne.
Ca kl. 07.00 bliver jeg kørt til overvågning og får først her lov til at se min lille prinsesse igen. Det var godt nok hårdt at skulle skilles fra sit barn lige efter fødslen 
Men hun har heldigvis haft det rigtig godt sammen med sin far.
Grundet mit blodtab (mistede næsten 2 liter), lå vi indlagt i 2 dage, da min blodprocent lige skulle ovenpå igen.
Men nu er vi hjemme igen og jeg elsker og nyder hvert et sekund af min nye rolle som moar
