råd fra mødre

At det ikke var kærlighed ved første møde. At der gik 3-4 måneder før den "rigtige" mødrefølelse kom rigtig frem.

I bagspejlet, skulle jeg havde været bedre til at tage i mod tilbud om at passe så man kan få 2 timer til sig selv.

at man kan blive jaloux på kæresten som man synes laver en masse spændende (selv om det bare er en dødsygt møde på arbejdet mens man sidder der hjemme og aldrig laver noget.

At hvis det ikke fungere (kemi) med dem fra mødregruppen kan man spørge jm om man kan komme i en ny.

at det bliver nemmere at være mor end det er i starten

line melias mor skriver:

uha der er mange ting hvor meget man tuder først og fremmest. jeg kan tude over de mindste ting. hvor meget man bliver bange for verden. dvs for at kører bil, gå over et lyskryds, kigge til prinsessen hver femte minut for at se om hun trækker vejret. maden, hvad hvis hun får den galt i halsen

bekymringer generalt uha dem har jeg mange af.

frygten for ikke at være god nok. frygten for at gøre tingene forkert.

al den kærlighed der overvælder en havde aldrig troet jeg kunne elske noget så højt

jeg havde slet ikke tænkt på hvor besværligt det er at give dem ble på når de sparker og vender sig som en sindsyg

at klippe negle, hvor tit de vokser og hvor meget jeg kæmper hver eneste gang for ikke at klippe hende i fingeren når hun prøver at trække dem til sig

elsker at være mor og glemmer nok at være "line" også. det er bare en stor udfordring men det bedste der nogensinde er sket mig

mange tak for svar(;

der var lige lidt mere til samlingen(;

kan slet ikke forstille mig selv blive bange for så mange ting. men det skal ski nok passe(;

NR3ønskebarn skriver:

Er helt enig Smiler.. Det er noget andet at høre det fra andre i stedet for BARE at læse det

jep det er det nemlig.

B&J skriver:

jeg vil nok også sige som nogle af de andre skriver af ens liv bliver drejet rundt man har ikke så meget tid til kærestene eller sig selv og vi kæmper med af have tid til hinanden og de første 3 mdr er vildt håre syntes jeg men nok også fordi den første månede var jeg pisse syg og min kæreste blev syg og ja daniel den bølle ville aldrig sove så slet ikke nemt... og HUSK sov når barnet sover ellers ved man slet ikke hvad man går ind til før man er mor og står i rollen syntes jeg ikke.... men gud hvor jeg elsker det

tak for svar(;

det må være hårdt at have en lille ny og så være syg,

Splejs skriver:

tak for svar(;

det må være hårdt at have en lille ny og så være syg,

det var vildt hårdt for jeg fik lungebetændelse og virus oven i og kunne bare ikke få luft og havde 40,3 i feber og kastede blod op ja det var slet ikke sjovt men vi klare os igennem...

Først kom det bag på mig, hvor ondt det gør at føde...

Derefter overraskede det mig, at jeg faktisk helst ville have, at de kom og tog min datter igen. Jeg følte ingen stor kærlighed til hende, kun kæmpe ansvar - MEN kærligheden kom på 3. dagen og jeg havde da aldrig troet, at man kunne elske SÅ højt. Det gjorde direkte ondt i hele kroppen og jeg kunne græde hele tiden (gjorde det dog ikke, da jeg ikke er en der græder).

Amning kan gøre rigtig ondt

SØVN...ja jeg har fundet ud af hvor ødelæggende det er ikke at få sin søvn. Det er hårdere end jeg forventede

Tid til sig selv er en by i Rusland og det ved man jo godt, men man VED det først rigtigt, når man står i det.

Usikkerheden kom også bag på mig. Man kan bare blive så usikker på sig selv og det man gør. Især når alle kommer med "gode" råd. Der kræver det noget af én at stå ved det man SELV føler er rigtigt for sit barn.

Der var lige lidt af de ting der kom bag på mig. Og der er flere Faktisk havde jeg jo læst mig til mange af tingene...det er bare noget andet når man står midt i det..

For mig var det som en tidligere skrev også kærlighed med frygt der kom op i mig, meget overvældende.. Og alt er pludselig potentiel farezone.. enda én selv.

En af de ting der også kom bag på mig, var da mødre havde fortalt de ikke havde tid til sig selv, så fandt jeg ud af hva det var de mente.. Selv det at skulle på toilet, "nå ja" tænker man 5 timer senere.. "jeg sku egentlig også på toilet.. og øhh og hvornår spiste jeg sidst.. "?

Hvis du har en partner så lad vær med at prøve at være supermor, jeg ved godt det er nyt og det er spændende og man vil gerne det hele selv. Men det kan MEGET hurtigt blive til rutine at du tager dig af diverse ting. Pas på med at tage over bare fordi han/hun ikke træder til med det samme.. Opfordre hinanden til at gøre det sammen eller på skift. Du vil blive glad for det i sidste ende!

og nåå ja .. jeg havde ikke været i nærheden af en helt nyfødt før, og den der bløde plet oven på hovedet var større og meget mere sårbar end jeg havde forventet..Det overraskede mig..

Min søn er nu næsten et år og jeg vil sige der er nye ting hele tiden der kommer bag på en .. men med lidt hjælp herindefra og familie og venner, kommer det hele med erfaring tror jeg ..

Held og lykke med det hele

kærligst Natte

Det der kom mest bag på mig med mit første barn var at det faktisk blev ET B A R N !! ikke en rød lille traktor men faktisk et menneske som var fuldstændig hjælpeløs uden mig, MIT kød og blod, MIN søn Wauw!!! Det kan virke latterligt for andre for selvfølgelig bliver det et BARN, det har man vist siden jordens begyndelse...men at begribe det, fordi det er så STORT!! Ufattelig stort!

Når det så er sagt, så er der ikke ret mange af ens veninder - af dem som ikke har fået børn - der HELT (naturligvis) forstår at man kan tude over et par små lyserøde sko...!!

Derefter kom baby blues...det var faktisk væmmeligt, for tårerne de sprøjtede ud af øjnene på mig og jeg havde de værste katastrofetanker om mit barn! Puuhhh...men det er heldigvis kun en fase de allerfleste går igennem.

Hvis fasen ikke ophører er det vigtigt at man taler med sin sundhedsplejerske eller læge om det, for da kan det gå over i en fødselsdepression.

Det tredje jeg gerne ville ha vidst var brystbetændelse! Auuu au au au!! Det gør mere ondt et at føde et barn! Det er hvis der kommer knuder i dit bryst når du ammer, mælkeknuder, hvis brystet ikke bliver tømt ordentligt, og der så kommer bakterier i, så går der betændelse og det er så smerteligt at man får feber af det.

Det skal man også reagerer på omgående, jeg vidste ikke hvad det var og gik det bare igennem

Og så er det vigtigt at du har noget salve til dine brystvorter klar - hvis du altså vælger at amme. De er nemlig temmelig sensitive i starten, og baby suger altså bare til! Så kan der godt gå hul på huden og det svider, især når baby rigtig gnasker i dem...og det bedste er noget salve fra apoteket, så heler det med det samme! Spørg dernede jeg har glemt navnet!

Ja...og så skal du vide at uanset hvad du vælger vil der ALTID være nogen der vil se sådan her på dig: med den mine "er du rigtig klog sådan gør man ikke"...JO DU GØR...Stå ved dine valg og måde at være mor på, for der er så mange kloge hoveder derude og du kan ikke tilfredsstille dem alle, og hvorfor sku du også det? Du er ikke dem og de er ikke dig

Vær forberedt på at du skal sige fra mange gange!

Det er sygeligt hårdt i starten pga manglende søvn osv men på den anden side så giv dig lov til at sove om dagen når dit barn sover, det skal du gøre, ellers bliver man til en zombie, og veninderne/familien kan komme på besøg på et andet tidspunkt, i starten har man brug for ro og hvile....og mad! Så kommer der nogen kan de tage en ret med - så du slipper for indkøb og madlavning, så du kan koncentrere dig om dit lille vidunder af et mirakel! GLÆD dig, det er SÅ fantastisk!

stol på dig selv og dit hjerte. husk at babyer er forskellige og ikke skal samlignes og bekymres om fordi der står sådan og sådan i en bog.. eller når mor, svigermor, veninden eller naboen kommer med "nyttige" råd. meget kan man bruge. meget skal man sortere væk.

.

B&J skriver:

det var vildt hårdt for jeg fik lungebetændelse og virus oven i og kunne bare ikke få luft og havde 40,3 i feber og kastede blod op ja det var slet ikke sjovt men vi klare os igennem...

efter sådan en tur må man sørme kunne klare næsten alt puha da