Er du også bange for mørke?

Hej piger

Synes, det er ret så pinligt, men nu må det frem:

Når jeg er alene hjemme (med datter og kat, men altså uden mand), så bliver jeg hunderæd, når jeg skal sove. Ligger i mørket og lytter til alle lydene, og forestiller mig de uhyggeligste ting, som kunne være taget direkte ud af en dårlig gyserfilm.

Hvad pokker gør man ved det? Er der andre der har det sådan? Nogen, der er kommet "ud af det/videre"? Og hvordan?

Det er virkelig ubehageligt, og om dagen, kan jeg slet ikke forstå, jeg kan have det sådan.

Jeg tvinger mig selv til at tænke på andre (positive) ting, men det er sørme svært, når man først er gået i selvsving. 

Som barn vidste man slet ikke, at man kunne have det sådan som voksen også. Synes, det er strengt. (Viser selvfølgelig aldrig over for min datter, at jeg kan være "bange").

Kram

Hej du,

Jeg har det fuldstændig ligesådan! Jeg er rigtig bange når det er mørkt og jeg er alene hjemme. Her er der så altid vores 2 hunde (store hunde) og mine 4 heste, men jeg er alligevel bange! Så snart manden kommer hjem er der intet!!??

Jeg har dog lært mig selv ikke at sprekulere så meget over det, da det tydeligt forværrer situationen! Men nogen løsning på problemet er jeg desværre ikke kommet på endnu.

Jeg kan desværre også melde mig under denne fane, og hvor pinligt det end er, så må jeg nok erkende at det nu engang altså er en del af mig.

Mit problem ligger som sådan mere i at nogle aftner/nætter kan jeg have det super godt med at være alene, og andre gange for jeg det så dårligt, at jeg simpelthen bliver nødt til at ringe manden hjem.  Så heller ingen mirakel kur herfra.

SeptemberBaby skriver:

Hej piger

Synes, det er ret så pinligt, men nu må det frem:

Når jeg er alene hjemme (med datter og kat, men altså uden mand), så bliver jeg hunderæd, når jeg skal sove. Ligger i mørket og lytter til alle lydene, og forestiller mig de uhyggeligste ting, som kunne være taget direkte ud af en dårlig gyserfilm.

Hvad pokker gør man ved det? Er der andre der har det sådan? Nogen, der er kommet "ud af det/videre"? Og hvordan?

Det er virkelig ubehageligt, og om dagen, kan jeg slet ikke forstå, jeg kan have det sådan.

Jeg tvinger mig selv til at tænke på andre (positive) ting, men det er sørme svært, når man først er gået i selvsving. 

Som barn vidste man slet ikke, at man kunne have det sådan som voksen også. Synes, det er strengt. (Viser selvfølgelig aldrig over for min datter, at jeg kan være "bange").

Kram

Hejsa.

Kan også melde mig ind her, viser det ikke for børnene men er MEGA bange når jeg er alene hjemme.

Når det er aften og det er mørkt prøver jeg så vidt muligt ikke at gå ude mens det er mørkt.

Men kan desværre ikke nogen kur mod det ellers havde jeg prøvet det. For det er virkelig noget psykisk tror jeg. For er ikke bare lidt utryg, men MEGET bange.

Knus.

Du er ikke den eneste. Efter jeg fandt min veninde død i hendes lejlighed er jeg blevet total bange for mørke. Jeg står ikke ud af sengen hvis lyset er slukket og manden sover så han skal være vågen. Jeg tør heller ikke gå på toilettet med lukket dør efter vi fandt hende så ja jeg er rigtig bange for mørke. Jeg ved ikke hvad man skal gør for at slippe af med det. 

Diana... skriver:

Du er ikke den eneste. Efter jeg fandt min veninde død i hendes lejlighed er jeg blevet total bange for mørke. Jeg står ikke ud af sengen hvis lyset er slukket og manden sover så han skal være vågen. Jeg tør heller ikke gå på toilettet med lukket dør efter vi fandt hende så ja jeg er rigtig bange for mørke. Jeg ved ikke hvad man skal gør for at slippe af med det. 

Ej sikke en frygtelig oplevelse du har haft. Puha....!

Kan godt forstå at det påvirker dig og nok altid il gøre det.

Gustavsmor skriver:

 

Ej sikke en frygtelig oplevelse du har haft. Puha....!

Kan godt forstå at det påvirker dig og nok altid il gøre det.

Ja det var rigtig frygteligt. Jeg håber da det går over for det ikke særlig sjovt for manden og skulle op hver nat fordi Lucas vågner eller jeg skal på toilettet som jeg ofte skal nu hvor jeg gravid igen. 

Diana... skriver:

Du er ikke den eneste. Efter jeg fandt min veninde død i hendes lejlighed er jeg blevet total bange for mørke. Jeg står ikke ud af sengen hvis lyset er slukket og manden sover så han skal være vågen. Jeg tør heller ikke gå på toilettet med lukket dør efter vi fandt hende så ja jeg er rigtig bange for mørke. Jeg ved ikke hvad man skal gør for at slippe af med det. 

Uha, uha, jamen du har jo et traume der - forståeligt nok! Jeg føler med dig, og det gør mig ondt med din veninde. Håber, du snart kan få det lidt bedre i forhold til angsten. 

Har du talt med en professionel om det?

Kram 

SeptemberBaby skriver:

 

Uha, uha, jamen du har jo et traume der - forståeligt nok! Jeg føler med dig, og det gør mig ondt med din veninde. Håber, du snart kan få det lidt bedre i forhold til angsten. 

Har du talt med en professionel om det?

Kram 

Ja jeg har gået til 5 psykolog timer og det også blevet meget bedre, men lige det med mørket og toilettet er jeg ikke kommet videre med. 

Ih altså, hvor er vi mange "kyllinger" herinde. Kan grine af det nu (solen skinner), men ved jo godt, at det faktisk er ret alvorligt, for når natten falder på, og dobbeltsengen kun er halvt fyldt, så har vi balladen igen.

Gad virkelig godt, man kunne trylle de der irrationelle tanker væk!

Det fortjener vi!